Kosten er en let måde at optimere sig på
I en koncentrationssport som ridningen har kosten en stor indflydelse
på både oplevelsen og præstationen.
Emnet handler på ingen måde om ernærings-programmer eller løftede pegefingre, for hvilken kost der er rigtig eller forkert, men om hvorfor det er vigtigt at spise en sund energigivende kost, som er kontinuerligt fordelt over hele dagen.
Vi er desværre blevet alt for dårlige til at lytte til vores krop og de behov den har, vi har simpelthen fået alt for travlt med alt muligt andet. Ofte er vores måltider bare noget der skal overstås for at blive mæt, uden overhovedet at tænke på hvor vigtigt det er for at vi kan trives.
Problemet er at vi som sådan ikke nødvendigvis mærker et lille energi-underskud - det viser sig først rigtig når vi skal præstere og koncentrere os optimalt, og så kan det have stor indflydelse på præstationen og resultaterne.
Tænk på hvor meget forskning der er indenfor foder til hesten, og hvor meget det betyder for hesten at få den optimale kost for at den trives på den bedste måde – det er ikke anderledes for os mennesker?
De fleste kan i princippet godt klare sig ok med lidt, eller en knap så god kost, fordi deres krop ikke kender til andet eller at den har tilvænnet sig til det.
Sund nærende kost fordelt kontinuerligt over hele dagen - har stor indflydelse på vores:
- Energiniveau / ydeevne.
- Koncentrationsevne.
- Indlæringsevne.
- Overblik.
- Håndtering af frustrationer eller udfordringer.
- Restitutionsevne.
- Immunforsvaret.
Hver morgen vi vågner har vi 100% energi til rådighed –
men sæt nu at det rent faktisk kun er 80-90% af hvad vi kunne have haft -
i forhold til, hvis vi havde haft et optimalt kost og væske indtag.
I løbet af hele døgnet forbrænder vi masser af energi – hvis dette tab, ikke konstant fyldes op – nedsættes kroppens ydeevne og alle andre af kroppens vigtige processer.
Vores hjerne har brug for masser af energi
Uanset hvad vi laver, så skal kroppen bruge energi til at holde os kørende – hjernen bruger meget mere energi end vi regner med. Hvis energien slipper op, nedsættes alle de sanser, der skal til for at få den optimale koncentration, som jo er vigtig i ridningen ridning - og dermed vil der være stor risiko for at det går ud over oplevelsen, glæden og udviklingen.
Nervøsitet / spænding
Hvis man bliver ramt af nervøsitet eller et højt spændingsniveau, kan det hos de fleste meget let komme til at gå udover appetitten, og lysten til at spise
- Det er hverken hensigtsmæssigt for energien, koncentrationen og overblikket - og det kan meget let gå ud over præstationen.
- Der er stor risiko for at det går ud over oplevelserne - og det er meget let at blive frustreret og irriteret hvis ridningen ikke lige går som håbet
Hvis der ikke er energi nok i kroppen kan det også blive svært at håndtere nervøsiteten eller et højt spændingsniveau - og så er der stor risiko for at der opstår "knap så gode" oplevelser.
Frustration og irritation
Alle rytterne kender nok til, de dage og tidspunkter hvor de ikke lige har energien, eller let bliver irriteret og frustreret på ponyen/hesten, træneren eller sig selv under eller efter træningen - hvis det ikke lige går som ønsket. Kosten kan have en stor del af skylden for dette.
Jo mere og bedre vi forbereder os til det, vi skal i gang med – jo bedre udbytte får vi.
Det giver også en god mental-styrke at vi ved, at vi har gjort det vi kan for at være klar.
Planlægning
Uanset om du går i skole, arbejder eller er professionel i heste-verdenen, så kræves der det samme:
- At få planlagt måltiderne og sat tid af til at spise og drikke.
Mangel på tid
Jeg høre desværre ofte at ryttere og trænere ”ikke lige” har tid til at spise eller drikke, fordi de har mange heste der skal rides / trænes – så spørger jeg bare:
- Hvorfor ikke ? Det drejer sig jo kun om planlægning - at få planlagt det man skal spise, at få planlagt nogle faste spisetider. Således at man indtager sund nærende energi jævnt fordelt over hele dagen. Det tager altså kun 5 min. at spise et stk. rugbrød med ost, eller en banan som et mellemmåltid.
Det dummeste man kan gøre, er at dræne hjernen og kroppen for energi, i en sport der afhænger så meget af koncentration, opmærksomhed og kontrol over kroppen og ponyen/hesten.
Forslag til planlægning:
I første omgang skal man jo "ville det" - hvis man konstant prøver på at finde undskyldninger og forklaringer på hvorfor man ikke har tid til at spise og drikke - så vil det selvfølgelig aldrig blive en vane.
- Stalden: Hvis du er i stalden hele dagen, så kan du jo købe ind til flere dage ad gangen, så du ikke mangler noget. Du kan også lave en ekstra portion aftensmad, som du så kan spise kold til frokost dagen efter, eller som aftensmad hvis du ved at du kommer sent hjem.
- Skole / arbejde: Sørg for at have gode madpakker med, således at du får et kontinuerligt energi-indtag over hele dagen. Husk også en lille madpakke til at spise hvis du tager direkte til ridning eller anden sport.
- Ekstra: Du kan også sagtens have en pose med bananer, rugbrød osv. og en drikkedunk liggende i stalden. På den måde har du altid mulighed for et mellemmåltid.
Blodsukker
Vores boldsukker skal helst ligge konstant over hele dagen - så vores energi-niveau og koncentrationsevne ikke svinger for meget i løbet af dagen:
- Dette gøres ved at spise nok god sund nærende mad, jævnt fordelt over hele dagen
- Det er rigtig godt at holde en fast spise-rytme, så man husker at få spist
"Hovsa løsninger"
Det går ikke kun ud over vores energi hvis blodsukkeret ikke holdes konstant, vores hjerne vil udsende signaler om at vi har lyst til noget ”lækkert” typisk noget med sukker, fedt og salt, for at tilfredsstille vores ”belønningscenter” i hjernen. Og det er typisk ikke sund mad den kalder på, men hurtig-optaglig og fed mad – det er en dårlig cirkel at komme ind i.
Vær opmærksom på
- At når der er koldt eller varmt skal kroppen bruge mere energi, til enten at holde kropstemperaturen varm eller kølende - dette tager mere energi fra det normal energi-niveau, og kan derved både nedsætte koncentrationen, energien og overblikket.
- Derfor er vil det være en rigtig god ide at spise noget mere i disse situationer - så det ikke får indflydelse på præstationen og oplevelsen.
Optimering inden og efter ridning og tillægs-træninger
Inden: Ca.30 min. inden vi skal yde, kan vi med stor fordel tilføre kroppen god brugbar energi - det optimere kroppen, hjerne og muskler så de får et boost. Det giver optimale forhold til at yde optimalt.
- Det er vigtigt at energi-indtaget består af noget mad, der hurtigt bliver optaget af kroppen - så energien hurtigt kommer ud til muskler og hjerne, hvor det skal bruges. F.eks. en bolle/rugbrød med honning, en banan, eller en energibar. Prøv dig frem, med hvad der virker for dig.
Efter tillægstræning: Indenfor ca. 30 min. efter sport, eller mellem flere ridninger, kan det være en god ide at få fyldt depoterne op igen. Det nedsætter restitutionstiden og hjælper med at holde et jævnt blodsukker-niveau.
- Her kan det igen være en fordel at spise noget der også er hurtig optagelig, som f.eks. en banan. Prøv dig frem, med hvad der virker for dig. Få evt.
Optimering op til og under stævner
Her kan der virkelig også være meget at optimere på. Jeg har bl.a. set at pomfritter er en meget brugt spise ved stævner. De giver bare ikke god energi til koncentrationen og ridningen.
Pak derfor en god madkurv hjemmefra, så du undgår knap så gode "hovsa-løsninger" inden dine ridninger.
Forældre til hjemmeboende børn:
Der bliver brugt meget tid på ridesporten – derfor vil det da være endnu mere ærgerligt hvis rytteren ikke får optimalt ud af deres ridning og træning.
Jeg ved at der kan være en del planlægning mht. madpakker til kl. 10, kl. 12, kl. 14 og til inden ridning / træning samt efter - men det kan altså godt betale sig at bruge tiden på det.
Det hjælper hjerne og krop til bedre koncentrations- og ydeevne, derved kommer der større oplevelser og udvikling båder for rytter og pony/hest
Vaner
Det drejer sig om at få skabt nogle nye vaner eller få ændret nogle gamle.
Det er ikke altid let at ændre på noget der måske har fungeret ok, og det kan tage noget tid - men ved hjælp af god planlægning og en god portion vilje så kommer det stille og roligt.
Tænk på at du gør noget godt både for din krop, din ydeevne og din koncentrationsevne - det vil også påvirke din pony/hest.
Rigtig god fornøjelse med optimering af din KOST
Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine ønsker og behov,
til fordel for både udvikling, håndtering af udfordringer og gode oplevelser.
Skrive til mig under ”kontakt” i menuen.
Med sportslig hilsen
Lars mars