BLOG

75. Blog - Ridehesten (30/7-23)

Optimering af rytteren - "ONDT, ELLER STRAM I LÆNDEN"

Rigtig mange ryttere bøvler med lidt eller større smerte, eller stramheder i lænden.

Dette kan bl.a. skyldes ubalancer fra forskellige steder i kroppen, overbelastninger, eller fra mén fra tidligere skade – men det kan også opstå hvis man er stresset, eller hvis man føler at der er et stort pres. Eller en kombination af både fysiske- og psykiske-påvirkninger.

Når vi dyrker sport er der stor sandsynlighed for at der engang i mellem kan opstå nogle udfordringer med krop eller hjerne – heldigvis er der mange gode muligheder for, at gøre tingene bedre og lettere for sig selv - så jeg anbefaler at vi tage action, og finde løsninger på eventuelle udfordringer, i stedet for at acceptere det.

Mange bider smerten/irritationen i sig – og over tid bliver det ”bare” en del af hverdagen og ridningen - og man begynder automatisk at kompensere når man går, sidder, ridder og laver andre gøremål.

• Længere tids påvirkninger vil stille og roligt skabe større udfordringer og ubalancer andre steder i kroppen.
  
• Det kan også have stor indvirkning og påvirke ponyen/hesten’ udvikling og præstation, samt skabe risiko for overbelastninger og skader.
  

Nederst i blogindlægget har jeg lavet forslag til udstrækningsøvelser der er lette og gode at starte med -

og som kan skabe et godt overblik over, om der er behov for behandling.

Både krop og hjerne har en stor indflydelse på hvordan vi har det

Kroppen påvirker hjernen – og hjernen påvirker kroppen. Når det går godt mærker vi typisk mindre eller ikke noget – men hvis det går ”knap så godt” forstærkes tanker og påvirkninger.

• Fysiske-grunde: Hvis kroppen giver lyd fra sig – så vil det automatisk også påvirke vores hjerne (psyke/mentale-indstilling).
  
• Psykiske-/mentale-grunde: Hvis det ikke går godt i en periode – vil hjernen automatisk forsøge at finde ubalancer i kroppen, hvor den fysisk kan påvirke vores ”frustration”.
  

Vær opmærksom på at mit blogindlæg ikke vedrøre akut fysisk trauma/ulykke.

Ved akut opstået smerte efter traume/ulykke anbefaler jeg altid at man bliver skannet, så man sikre sig viden om skadens omfang, og dermed får et godt overblik over behandlingsmuligheder – så man ikke spilder tiden, og dermed forlænger helings-processen, eller at blive behandlet for skaden uden resultat.

Det hele hænger sammen og har en stor betydning for hinanden

Når jeg hjælper ryttere med det fysiske- eller mentale-område – skaber jeg altid et overblik over hvordan deres krop og hjerne har det – for at sikre mig at vi arbejder ud fra det bedste udgangspunkt. Så vi ikke arbejder med noget fysisk eller mentalt, som kan stamme fra et helt andet sted.

Mange års erfaring fra at dyrke mange forskellige sportsgrene, samt mange års erfaring med at hjælpe sportsudøvere fysisk, eller mentalt - har givet mig god viden og gode kompetencer til, at vejlede og hjælpe ryttere og andre sportsudøvere – bl.a. med at skabe fokus på helheden, for at få det bedst udbytte.

Smerter eller stramheder har stor påvirkning på både vores fysik og psyke.

Vi kan kun ignorere irritationerne til en vis grænse – men med alt sandsynlighed vil det indvirke på flg. måder:

Fysisk påvirkning under træning og stævner:

• Kroppen vil automatisk forsøge at kompensere – og der er stor risiko for at vi overbelaster andre områder.
  
• Det kræver mere energi når kroppen skal kompensere.
  
• Det bliver svære at lære nye-, og at udføre øvelser.
  

Psykiske påvirkninger under træning og stævner:

• Vi bliver lettere irriteret og frustreret hvis kroppen ”giver lyd”, eller ikke kan eller vil, det som vi vil.
  
• Hvis vi er lidt nervøse – eller tingene ikke lige fungere i en periode - vil tankerne automatisk prøve at finde nogle steder i kroppen, som kan påvirkes.
  
• Det er svære at holde koncentrationen i længere tid – når kroppen giver signaler fra sig.
  

Hverdagen:

• Vi har svære ved at restituere når kroppen skal bruge ekstra energi på at håndtere smerter, stramheder eller til at kompensere.
  
• Vi bliver lettere irriteret på os selv, venner, familie osv.
  

Vores tanker kan udløse fysisk-smerte

Vores hjerne er simpelthen så stærk, at den kan skabe ”smerte/irritationer” i kroppen - bl.a. hvis vi konstant presser hjernen med noget ”knap så godt”, eller ignorere dens signaler - som f.eks.:

• Hvis vi er lidt for stressede i hverdagen.
  
• Hvis vi ikke lige trives, eller har det helt så godt med os selv.
  
• Hvis vi frygter at lave ”fejl” – eller frygter hvis ”noget går knap så godt”.
  
• Hvis vi har mest fokus på hvad andre tænker om os.
  

Når krop eller hjerne ”giver lyd fra sig” – påvirker det os bevidst eller ubevidst –

og kan have stor indflydelse på vores udvikling og præstation samt vores mentale-indstilling.

Behandling

Mange går til en massør, fysioterapeut, eller kiropraktor – og det kan være super godt at få løsnet op i og omkring området – men det er vigtigt at finde ud af, hvad og hvor smerten eller stamheden stammer fra – ellers bliver det bare en quickfix-løsning i en periode, og der er stor risiko for at ”problemet” fortsætter eller opstår igen.

Mange behandlere behandler ofte kun i det område hvor ”kroppen giver lyd” - men ubalancen kan være opstået, og stamme fra et helt andet område – eller fra psykiske-/mentale-påvirkninger - derfor er det vigtigt at bruge en behandler der har en holistisk tilgang til kroppen og mennesket.

Stil krav til dig selv, og til en behandler

• Få lavet en klar plan – så du ikke bare går fra den ene behandling til den næste.
  
• Få øvelser som du kan lave derhjemme, så behandlingen ikke kun forgår engang i mellem hos behandleren.
  
• Vær god til at få lavet øvelser der kan løsne op, og måske styrke for det belastede område.
  
• Vær opmærksom på om smerterne eller stramhederne stammer fra psykiske-/mentale-påvirkninger – så du kan vælge den bedste behandling.
  

MÅSKE KAN DET VÆRE EN GOD IDE, AT FÅ LIDT HJÆLP TIL AT FIND DE BEDSTE LØSNINGER -

TIL AT FÅ STYR PÅ EVENTUELLE SMERTER ELLER STRAMHEDER

Du kan også med fordel læse mit tidligere blogindlæg: • ”Tænk på helheden” fra d. 12/6-23 - længere nede i teksten.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT FÅ STYR PÅ DIN KROP.

Du kan også med fordel læse mine tidligere blogindlæg herunder

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren, og hjælp til mental-sundhed, trivsel og velfærd – samt optimering til sund udvikling og præstation.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental – og fysisk-træner samt optimering

74. Blog - Ridehesten (2/7-23)

Optimering af rytteren - "VÆR OPMÆRKSOM UNDER VARME FORHOLD"

Hjælp dig selv til at få de bedste oplevelser, både til træning og til stævner.

Forbered din krop og hjerne - til de temperatur-forhold som du dyrker sport under.

Når temperaturen ændre sig til varme forhold (eller kolde forhold), ændre vi også vores behov for at få tilført ekstra energi.

• Hjernen skal bruge mere energi til at holde koncentrationen og overblikket - til at kunne tage de bedste beslutninger.
• Kroppen skal bruge mere energi for at kunne holde en optimal kropstemperatur – hvis den ikke får det, nedsættes vores ydeevne, og andre vigtige funktioner, der kan være afgørende for vores udvikling og præstation, eller til at håndtere eventuelle udfordringer.

Vi forbrænder rigtig meget væske når der er varmt – både fra den luft som vi udånder, samt hvis vi sveder.

• Hvis vi bare mister 2% i kropsvæske - kan det nedsætte vores ydeevne med 20%.
• Typisk mærker vi ikke det ekstra behov, for ekstra energi i varmen – det viser sig typisk først når vi har behov for optimal koncentration, eller hvis der opstår udfordringer – og så kan vi desværre være kommet lidt på bagkant.

Underskud af væske (vand)

Hvis vi bare kommer lidt i underskud af væske, kan det være svært at få genoprettet – og dermed er vi stille og roligt på vej ”ned ad bakke” – det kan bl.a. have flg. påvirkninger:

• At vi lettere bliver irriteret/frustreret.
• At vi føler uoplagthed, træthed, tung i hovedet og i kroppen, svimmelhed, m.m.
• At vi har svære ved at tage de bedste beslutninger - og svære ved at finde løsninger.
• At vi har svære ved at holde koncentrationen.
• At vi har svære ved at lære noget nyt – samt at kunne hjælpe ponyen/hesten på den bedste måde.

Forberedelse

Ofte er vi desværre alt for dårlige til at forberede krop og hjerne på de forhold som vi skal træne eller konkurrere under – og netop i en koncentrations-sport som ridesporten, kan der være store fordele ved at være opmærksom på detaljerne.

• Planlæg tidspunkter for at spise og drikke , og hvad du skal spise og drikke – så der ikke opstår ”hovsa løsninger”

ALLE VED AT NÅR DER ER VARMT, ER DET VIGTIGT MED VÆSKE (VAND) – MEN MANGE GLEMMER VIGTIGHEDEN AF KOSTEN

Quickfix

Vores krop og hjerne kan meget let blive doven og træt, når den er på overarbejde i varmen. Mange oplever en mindre appetit når der er varmt , og at man faktisk spiser lidt mindre, eller lettere måltider - det vil skabe en konflikt mellem lyst/følelser, og kroppens behov.

Registrere

Vores hjerne registrere hvis vi ikke har energi nok til rådighed, den vil automatisk søge efter quickfix-løsninger, og noget som hurtigt kan tilfredsstille vores belønnings-center. ”Hovsa-løsninger” hjælper os desværre ikke til god brugbar energi, der kan hjælpe os til energi og koncentration i en længere periode.

Mad:

• Hjernen vil typisk tænke på fødevare der indeholder sukker, salt og fedt for at få dækket energibehovet – desværre er dette typisk junkfood, som faktisk sløver os
• Som f.eks.: Pizza, burgere, pomfritter – samt sødesager, is, kage og slik.
• Sund nærende og energigivende mad – er den bedste kilde til energi til både krop og hjerne.

Væske:

• Man kan opleve at lysten til at drikke vand bliver mindre, når varmen står på over længere tid – så bliver der måske mere lyst til at drikke noget med smag.
• Hjernen vil typisk kalde på noget væske med energi som sukker eller koffein.
• Som f.eks.: Sodavand eller energidrik (de farvestrålende dåser og fladsker).
• Vand er den bedste kilde til opretholdelse af væskebalancen.

Det er altså kun den overskydende energi der bruges til at koncentrationen og til at kunne præstere og dygtiggøre os – derfor er der rigtig meget optimering at hente på kost- og væske-områder under varme-forhold.

DET HELE HÆNGER SAMMEN – OG HAR EN STOR BETYDNING FOR HINANDEN

Motivation vs. selvdisciplin

Undgå at komme til at stå i situationer med for lidt væske eller energi i kroppen.

• Motivation: Er ofte styret af følelser – ”Jeg har lyst” – ”Jeg har ikke lyst”. Følelsen af at man ikke kan drikke mere, eller har lyst eller tid til at spise optimal sund, nærende og energigivende kost – fordi at hjerne og krop kalder på quickfix-løsninger i stedet for.
• Selvdisciplinen: Er derimod styret af en rationel tankegang - ”Hvad kan hjælpe mig”, - ”Hvordan kan jeg hjælpe mig”, så jeg kan yde og præstere bedst muligt”.

Så uanset hvad vores hjerne sender af signaler - så vil en god selvdisciplin hjælpe os, til at kunne tage de bedste beslutninger bedst.

VÆSKE - forslag

• Vand: Er den bedste væske-kilde – En god tommelfinger regel for vand-indtag på en dag: Drik 0,033 x din kropsvægt = mængde vand. (drik mere hvis du sveder meget).
• Saftevand (med frugtsukker): Giver ekstra brugbar energi til krop og hjerne.
• Mineral-tabletter: Hvis der er meget varmt, eller hvis du sveder meget, kan du med fordel tilsætte mineral/salt-brustabletter i dit vand – det hjælper med at opretholde din salt-balance, og hjælper til at holde mere af væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”ZERO” elektrolytte fra HIGH5 (brustablet) - (kan bl.a. købes i Føtex).
• Energi-drik-pulver: Du kan også med stor fordel tilsætte energidrik-pulver i dit vand – det tilføre både energi til krop og hjerne, samt indeholder også elektrolytter, til at binde væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”Energy Source” med elektrolytter fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex). •
• Du kan også med fordel supplere din væske, ved at spise melon og vindruer – de indeholder både vand og sukkerstoffer som giver energi.
• VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Drop de syntetiske fremstillede energi-produkter (de farvestrålende flasker og dåser) – de hjælper ikke til væskebalancen.

Planlæg dit væskeindtag – sørg for at drikke kontinuerligt over hele dagen

KOST - forslag

Sørg for at spise kontinuerligt, og jævnt fordelt over hele dagen. Så du sikre dig, at du får nok sund energigivende mad, og dermed får tilført optimal energi til både krop og hjerne – som både vil hjælpe dig fysisk og mentalt. Planlæg flg.:

• 3 x energigivende hovedmåltider (Forslag - Morgenmad: havregryn/mysli med mælk – Frokost: Rugbrød med pålæg – Aftensmad: Grove ris/groft pasta/kartofler, med fjerkræ/fisk/kød, samt grøntsager)
• 2-3 x mellemmåltider, bl.a. for at opretholde et jævnt blodsukker-niveau, samt at hjælpe til et energi-overskud, der skaber energi til at kunne nødre med detaljerne. (Forslag: Banan – grov bolle med honning/ost – smoothie med banan/bær).

Planlæg dine måltider – så der ikke opstå ”hovsa- løsninger”.

Hjælp dig selv med den bedste planlægning, både i hverdagen, til træning og til stævner.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT OPRETHOLDE DIT OPTIMALE ENERGINIVEAU I VARMEN.

Du kan også med fordel læse mine tidligere blogindlæg herunder

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren, og hjælp til mental-sundhed, trivsel og velfærd – samt optimering til sund udvikling og præstation.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental – og fysisk-træner samt optimering

73. Blog - Ridehesten (12/6-23)

Optimering af rytteren - "TÆNK PÅ HELHEDEN"

DET HELE HÆNGER SAMMEN - OG HAR EN STOR BETYDNING FOR HINANDEN

Både i hverdagen, i skole/uddannelse/arbejde, samt til ridningen.

Rutiner og vaner kan være super gode – men hvis vi ikke er visionær, eller undersøger om der er noget ekstra, eller noget andet vi kan gøre for at hjælpe os selv - kan det være hæmmende for både udviklingen og præstationen.

Vores hjerne er så smart indrettet, at den registrere om vi er klar til det som vi skal i gang med.

Groft fortolket skanner hjernen om den er klar og forberedt – samt via signaler fra vores nervebane-system, registrere hjernen om kroppen er klar, samt om der er energi nok på ”tanken”.

Hvis der bare er det mindste som kan gøre hjernen i tvivl – så sætter den straks gang i vores ”alarmberedskab”, for at forhindre os i, at kaste os ud i noget som krop eller hjerne ikke er helt klar til – som f.eks.:

• Hvis træningerne frem mod et stævne ikke er gået helt så godt.
• Hvis de seneste stævner ikke er gået som håbet.
• Hvis vi ikke spiser og drikker nok – så der ikke er optimal energi til rådighed.
• Hvis vi fokusere mest på at undgå at lave fejl – i stedet for at glæde os til at ride, og vise hvad vi kan.
• Hvis vi ikke har forberedt os ordentligt på det som vi skal i gang med.

VI KAN HJÆLPE HJEREN TIL AT SKABE TRYGHED – VED AT VÆRE OPTIMAL FORBEREDT,

BÅDE MENTALT - FYSISK - SAMT MED DE BASALE BEHOV

En del af vores hjerne (krybdyr hjernen), er indrettet således at den altid skal være parat til at flygte, hvis den mærker noget ”ubehageligt”, på samme måde som hos ponyen/hesten.

Vi flygter selvfølgelig ikke fysisk – men hjernen vi forsøge at påvirke os psykisk, som f.eks. ved at give følelser som ”nervøsitet”, samt at hjernen fylder os mest med tanker om det som ”kan blive svært”, og ”frygten for at lave fejl”.

Det skaber tryghed i hjernen når vi er optimalt forberedt

I en detalje- og koncentrations-sport som ridesporten, er det en kæmpe fordel at være opmærksom på alle områder – fordi at de mindste ”små mangler”, eller tvivl, vil påvirke koncentrationen når der kræves allermest af os.

Så hvis hjernen mærker at der er ubalancer i et eller flere af nedenstående områder, kan det enten påvirke udbyttet af vores træning - eller præstationen til stævnerne - eller at det vil påvirke vores glæde til ridningen, fordi at vi konstant mærker noget, som gør os i tvivl om vi er klar.

1) Vores mentale indstilling til det som vi skal i gang med:

Hvis vi tænker mest på det som kan ”gå knap så godt”, eller ”det som kan blive svært – i forhold til at GLÆDE os til at vise hvad vi har øvet os på, og det som vi kan.

2) Trivsel:

Fokusere vi mest på resultaterne og hvad andre tænker - i forhold til glæden ved at udvikle og dygtiggøre os. Samt at huske at fokusere på ”mennesket inde i rytteren”.

3) Optimering: Kost, væske, søvn, hvile:

Hvis fokus på energi og restitution underprioriteres - kan det gå udover koncentrationen, indlæringen, udviklingen, præstationen samt vores trivsel.

4) Fysisk:

Hvis der er ubalancer i kroppen enten mht. styrke- eller smidigheds-forskelle kan dette have en stor betydningen for både udvikling og præstation.

5) Vi slæber vores oplevelser med os:

Alt hvad vi oplever i hverdagen, i skolen/uddannelse/arbejde, fra mobiltelefonen, samt til ridningen – flytter vi bevidst eller ubevidst med videre til det næste som vi skal i gang med – så når noget er gået godt, har vi en positiv indstilling til det næste som vi skal i gang med - og omvendt, ofte er det den der påvirker og tynger allermest.

Uanset om vi søger kompetencer til endnu mere udvikling –

eller vi ønsker at kunne håndtere eventuelle udfordringer –

er det en rigtig god ide at gennemgå om der er styr på ovenstående områder.

Så når mange mentaltrænere og psykologer skriver, eller forklare dig, at du bare skal tænke på den ene eller anden måde, og at du bare skal overbevise din hjerne til det ene eller andet – så er det typisk et quickfix i en periode - men det er måske ikke altid nok – fordi at mange andre ting også har en stor betydning og påvirkning på det som vi skal i gang med - så tvivlen eller usikkerheden vil typisk komme snigende tilbage på et tidspunkt når der kræves optimal af dig.

I en travl hverdag kan der meget let gå gode udviklingsmuligheder tabt.

Her tænker jeg ikke på ridningen, for det bliver der selvfølgelig afsat tid til – men jeg tænker på alt det udover selve ridningen - alt det som kan understøtte og skabe tryghed – så din hjerne har optimal overskud til at koncentrere sig, om din ridning og det som du ønsker at gøre.

Jeg skriver mine blogindlæg fordi, at det er min store passion at hjælpe ryttere med at finde alle muligheder der kan hjælpe dem, til at få det bedste udbytte af det som de gør.

Jeg sørger altid for, at alle dem som jeg hjælper og arbejder med er 100% informeret om alle optimerende områder, uanset om jeg er hyret til at hjælpe med det mentale- eller det fysiske-område.

Med en holistisk tilgang (fokus på helheden) skaber vi de bedste fundamenter for sund udvikling og præstation, samt god trivsel, både i hverdagen og til ridningen - samt med hvordan vi bedst og lettest kan hjælpe os selv til det bedste udbytte – både med fokus på rytteren og ”mennesket inde i rytteren”, med alt det som kan hjælpe og understøtte til både læring, udvikling, præstation, samt glæde.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIN FOKUS PÅ HELHEDEN

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren, og hjælp til mental-sundhed, trivsel og velfærd – samt optimering til sund udvikling og præstation.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental – og fysisk-træner samt optimering

72. Blog - Ridehesten (11/5-23)

Optimering af rytteren - "SOCIALE MEDIER OG MOBILTELEFONEN"

Skaber stress? vs. skaber et ”tiltrængt” break i hjernen?

Giv dig selv og din hjerne de bedste betingelser for optimal udvikling, restitution, koncentration og præstation.

Stjæler energi fra hjernen

De fleste har en fornemmelse af at de slapper af med mobilen, de sociale medier, og underholdende-platforme – men fakta er, at det tager energi i stedet for at skabe ro i hjernen – fordi at vi konstant forholder os til det som vi ser og læser.

Underholdningen fra mobilen

Er bevidst eller ubevidst noget rigtig mange søger til, for at slippe for, eller for at ”flygte” fra vores tanker – der er rigtig mange både unge og voksne der har svært ved at lukke øjnene og slappe af – stilheden ”larmer” simpelthen i deres hoved.

Der skabes en stress-tilstand når vores hjerne konstant skal forholde os til det ene og det andet – samt vores tanker om: ”om vi er gode nok” – ”hvad andre mener om os” – samt ”frygten for at lave fejl”.

Konstant påvirkning af hjernen – påvirker også kroppen

Hvis hjernen føler sig lidt presset, vil den automatisk kalde på hurtig energi – kroppen vil dermed udsende adrenalin, som kan hjælpe vores hjerne – over noget tid bliver det en nødvendighed, og så vil kroppen have svært ved at kunne slappe af - derfor får hjernen behov for at blive underholdt endnu mere.

Det er altså et vane-mønster som hverken er sund for hjernen eller kroppen – og da slet ikke når vi skal holde fokus, eller koncentrere os i længere tid under ridningen.

Behovet for underholdning fra mobilen er blevet så stort for de fleste,

at det bevidst eller ubevidst er blevet en nødvendighed/afhængighed.

Inden, under og efter ridning

Min store passion er at hjælpe sportsudøvere, og ”mennesket inde i sportsudøveren” til at få det bedste ud af deres sport, både mht. udvikling – præstation – og glæden i sporten – samt en god trivsel. Derfor vil jeg mest forholde mig til hvordan brugen af mobilen, bevidst eller ubevidst kan påvirke vores hjerne og krop når vi skal ride til træning eller stævne.

Kender du det, at du lige vil tjekke om der er ”noget nyt”, inden du sætter dig i sadlen – eller at du lige hurtigt smutter over på de sociale medier, når du alligevel tjekker start-tider, resultater, ser video fra ridningen, o.l. – din hjerne elsker det - og det er jo ”kun lige et hurtigt lille kig” – men det ”lille kig”, påvirker din hjerne meget mere end du regner med.

Når vi slukker mobilen, og skal koncentrere os om ridningen

Vil hjernen automatisk, bevidst eller ubevidst, bruge energi og kapacitet på at tænke videre på det som vi lige har set eller læst – eller med tanker på, om der er interesse for det som vi lige har lagt op – det stjæler nogle procenter af den energi, som vi skal bruge til at skabe optimal fokus og koncentration på det som vi skal i gang med.

Ridningen er jo en koncentrationssport –

derfor vil det bedste være at have optimal kapacitet til rådighed, til at kunne skabe fokus og koncentration –

samt til at kunne tage de bedste beslutninger.

Vores hjernen har brug for ro til at kunne tage de bedste beslutninger

Der er bestemt ikke noget galt med at bruge mobilen – jeg vil bare synliggøre hvilke betydninger forskellige påvirkninger kan have på vores hjerne - samt at give et overblik over hvor vi let kan optimere, og hjælpe hjernen til at få det bedste udbytte:

• Til endnu mere udvikling, præstation og glæde.
• Eller til håndtering af eventuelle udfordringer, der kan hæmme vores udvikling, præstation, samt glæde.

Vores ”moderne hjerne” er super klog til at finde ”overspringshandlinger” til at bruge mobilen, bl.a.:

• Hvis vi keder os.
• Hvis noget er lidt svært at komme i gang med.
• Hvis noget kan blive svært.
• Hvis der er tanker eller situationer som er lidt svære at håndtere.
• Hvis vi er lidt nervøse inden vi skal præstere.

Vores ”krybdyr hjerne” (underbevidstheden) kæmper derimod ubevidst for at synliggøre det som fylder eller påvirker os – der forgår altså en inder kamp – og derfor bliver trangen til endnu mere underholdning større og større – fordi at vi ikke lige giver os tid til at få lavet en god planlægning, eller at finde løsninger på det som påvirker os.

Flygter – i stedet for at finde løsninger

Hvis tingene ikke lige går som vi håber, så vil vi ofte, bevidst eller ubevidst søge opslag fra andre der har det på samme måde – eller hvis vi vil være lidt ”onde” ved os selv, søger vi opslag fra ”alle dem” som bare har det ”perfekt”. Det giver bare ikke noget brugbart at arbejde videre med, eller at finde løsninger ud fra.

Prøv at være opmærksom på dit forbrug

Jeg er helt med på at de fleste føler at det er en stor social-nødvendighed ”at være på”, og at se/følge det samme som alle andre gør – men det er jo heller ikke fordi at man ikke skal ”være på”.

• Jeg vil bare opfordre dig til at være opmærksom på hvornår det kan være mest hensigtsmæssigt at holde pause fra mobilen.

Impuls-kontrol - Hjælp din hjerne til at styre dine vaner

Det kan være mega svært at ændre på vaner som man stille og roligt har skabt over lang tid - samt at det også kan være svært at skulle ændre på noget som ”alle” andre konstant er på.

• Følelser: Når du føler trang til at bruge mobilen – så vurdere lige, om det er nødvendigt – eller om det måske var bedre med et lille hvil uden påvirkninger, til at skabe ro i hovedet.

Det er en god investering at tage hvil/breaks uden mobilen

Hvis vi bliver ved med at putte noget ind i hjernen – begynder den automatisk at arbejde langsommere – det bliver svære at finde løsninger, eller at løse forskellige ”opgaver” – det skaber lettere irritationer og frustrationer hvis noget er lidt svært, eller ikke lige går som vi håber – det bliver svære at holde fokus og koncentrationen, og det bliver svære at mærke detaljerne under ridningen.

Hjælp din hjerne med at skabe de bedste betingelser, når du skal dyrke sport

Træning:

• ½ time inden træning: Stop med at bruge mobilen – brug i stedet tiden til at slappe af - samt til at forberede hjernen på, hvad du vil have ud af træningen - samt hvad du vil gøre for at nå det.
• ½ time efter træning: Vent med at bruge mobilen – brug i stedet fokus på at mærke og evaluere på hvordan træningen gik.

Stævner:

• Aftenen inden: Skriv et opslag på dine sociale medier, hvor du informere om at du ikke lige ”er på” (i morgen) fordi at du er til stævne.
• Efter ridning ved stævne: Skriv et opslag om hvordan det gik – også selv om, hvis det ikke lige gik som håbet – så skriv det på en lidt afslappet måde, f.eks.: ”Det var sgu ikke lige vores dag i dag – vi skal hjem og træne lidt på nogle forskellige ting”.

Rigtig mange har ikke lyst til at skrive noget hvis ”det ikke er gået som håbet” – fordi at man føler at det er ”synd for mig” – men det er faktisk rigtig godt for hjernen, at få det delt med andre – det tager lidt af presset, og hjælper hjernen til at det er ”ok” at det engang i mellem ”ikke lige går som håbet”. På den måde har hjernen mere overskud til at finde løsninger på det som ”gik knap så godt”, i stedt for at ”flygte” fra det.

Forældre

• Forældre og rytter: Når I køre til træning/stævner, så er det en rigtig god ide at bruge tiden til at snakke sammen, om alt muligt, og om planer for træningen/stævnet - i stedet for at lade barnet/rytteren fordybe sig i mobilen.
• Forældre: Hjælp rytteren, og ”mennesket inde i rytteren” til at skabe fokus på hvilken betydning brugen af mobilen kan have inden sport.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT FÅ SKABT GODE MOBIL-VANER TIL SPORT

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren, og hjælp til mental-sundhed, trivsel og velfærd – samt optimering til sund udvikling og præstation.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental – og fysisk-træner samt optimering

71. Blog - Ridehesten (29/4-23)

Optimering af rytteren - "VEJRTRÆKNING"

Der er rigtig mange store fordele ved at have fokus på vores vejrtrækning

• En kontrolleret vejrtrækning kan hjælpe os til at skabe ”ro på”, overblik og overskud.

Mange undersøgelser viser at vi er blevet meget mere ”stressede”, og rigtig mange har et forhøjet ”stress-niveau” - bl.a. fordi at vi konstant forholder os til ”om vi er gode nok”, ”hvad andre tænker om os, og ”de sociale medier”.

Kender du det:

• At du let bliver irriteret/frustreret hvis du har meget at se til, eller hvis noget ikke lige går som håbet?
• At du har svært ved at styre din ”nervøsitet” når du skal præstere?
• At du har svært ved at slappe af, eller at falde i søvn?
• At du lige mangler lidt for at ”knække koden” til endnu mere udvikling - eller til at tage det næste skridt i præstationen?

Med en aktiv styring af vores vejrtrækning, kan vi selv påvirke hvordan vi reagere i forskellige situationer -

således at vi ikke bare lader følelserne stikke af med os.

Få det bedste udbytte af din vejrtrækning

Vejrtrækningen er ikke kun en nødvendighed. Ved at bruge den aktivt og målrettet har den fantastiske funktioner som kan bruges, både - inden, under og efter sport – i hverdagen – samt vedr. skole/uddannelse/arbejde.

Med en kontrolleret vejrtrækning kan vi optimere forskellige situationer – både når vi fysisk skal yde optimalt – eller når vi skal skabe ”ro på”, koncentration og overblik. Bl.a.:

• Bedre håndtering af symptomerne på nervøsitet. • Skabe ”ro på” i både hjerne og krop.
• Nedsætte stress-symptomer i hverdagen.
• Skabe overskud og overblik i hjernen.
• Vedholde koncentrationen i længere tid.

Uanset om det drejer sig om endnu mere optimering, eller til håndtering af udfordringer eller nervøsitet –

så spiller vores vejrtrækning en stor rolle.

Skab forståelse

Vi fungere stadig som vi gjorde i starten af evolutionen – vi fungere ud fra instinkter og fra vores urhjerne – den er vant til at kunne skabe ”stress” i kroppen, som en kamp/flugt-egenskab - så vi hurtigt kunne flygte, eller angribe vilde dyr og fjender, for overlevelse.

Det er bare ikke den tilstand for ”stress” som vi kender i dag – i dag er ”stress-påvirkningerne” ofte følelses-relateret - f.eks.: hvis noget føles lidt ubehageligt - at vi har mange ting at se til – eller mange ting at forholde os til, osv. Vores hjerne vil opfatte det som et ”alarmsignal”.

Dette gør at vi let kommer til enten at ”holde vejrtrækningen lidt tilbage”, eller med ”små hurtigere vejrtrækninger” og dermed vil kroppen også automatisk spænde lidt op, fordi at den teknisk set gør sig klar til at en ”flugt-/kamp-situation”.

Det skaber en dårlig situation for både krop og hjerne når der ikke bliver tilført nok nyt ”ilt” (ny energi) – som så automatisk vil nedsætte vores ydeevne – og dermed vil krop og hjerne, gå i en form for ”alarmberedskab” – dvs. at hjernen fokusere mere på det som ”kan blive svært” - ”det som er svært” - og at man ”frygter at lave fejl” – samt frustration hvis det ikke lige er gået som v håbede - det vil samtidig også tage energi fra vores koncentration.

Vi mærker desværre ikke altid at krop og hjerne mangler energi

I pressede situationer vil kroppen automatisk kompensere ved at udsende ”adrenalin” i korte perioder, for at hjælpe til hurtig energi til krop og hjerne – det kan føles lidt ubehageligt, og på samme måde som man kan mærke ”nervøsitet”.

Hvis vi over længere tid ignorere krop og hjernes signaler – opstår der stille og roligt et forhøjet stress-niveau i kroppen – og det påvirker alle situationer.

Løsning:

Hvis vi fokusere på at få styr på vores vejrtrækning – så vil vores krop og hjerne ikke komme i energi-underskud – og dermed vil kroppen heller ikke spænde unødigt op – og dermed vil hjernen ikke går i ”alarmberedskab” – og dermed vil der ikke pumpes ”adrenalin” ud i kroppen – og dermed vil vi ikke føle ”nervøsitet” – og dermed kan vi meget bedre holde fokus og koncentration på det som vi skal i gang med - alt det som vi kan - og på at finde løsninger.

Når vi har skabt forståelse for hvordan vejrtrækningen kan hjælpe os i forskellige situationer – er det meget lettere at lære, at bruge vejrtrækningen aktivt så den kan hjælpe os.

Du har nok hørt det mange gange – ”HUSK AT TRÆKKE VEJRET”

• De fleste starter med at trække luften ind – men lungerne er i forvejen fyldt op med det gamle luft – dermed er der ikke plads til at få fyldt optimal ny energi ned i lungerne, til at skabe ”ro på”, overskud og overblik.

En optimal vejrtrækning – starter med en udånding – så der skabes plads til at trække masser af nyt luft (energi), helt ned i det nederste af lungerne

1. Start med at tømme alt luften fra lungerne, stille og roligt ud gennem munden

2. Træk derefter stille og roligt masser af nyt luft ind gennem næsen

3. Føl samtidigt at du skaber ”ro på” i hjernen

Ps. det kan føles lidt akavet og svært de første mange gange – men jo mere du træner det og bruger det – jo lettere bliver det – og jo mere kan det hjælpe dig.

Start med at lave nogle planer for hvornår du vil skabe ekstra fokus på din vejrtrækning

Gør det let for dig selv at huske – indtil det bliver mere naturligt – f.eks.:

• Inden du skal i gang med sport: Tøm lungerne, og træk masser af nyt luft ind gennem næsen – samtidig med at du fokusere på hvad du gerne vil have ud af træningen/stævnet, og hvad du vil gøre for at når det.
• Vedr. skolen/uddannelsen/arbejde: Hvis hjernen bliver træt, og har svært ved at holde koncentrationen, eller hvis noget er svært – så sæt dig tilbage i stolen, og tøm luften fra lungerne ud gennem munden, og træk masser af nyt luft ind gennem næsen – det skaber energi og overskud til at fortsætte.
• Når du sidder i bilen: Prøv at slappe af – træk vejret stille og roligt, også selv om at du har travlt – så kan du bedre forberede din hjerne på det næste som du skal i gang med, og hvordan du vil få det bedste ud af det.
• Hvis du mister koncentrationen: Og hjernen søger mod mobiltelefonen for at skabe et quickfix for hjernen. Prøv i stedet at skabe ”ro på” i hjernen – tøm lungerne og træk masser af nyt luft ind gennem næsen – skab ”ro på” i det som du er i gang med, eller forbered dig til det som du skal i gang med.

Vejrtrækningen kan altså hjælpe i alle situationer, til at gøre det lettere for dig selv – i stedet for at ”stresse op”.

Prøv at træne din vejrtrækning når du lægge hovedet på puden, inden du skal sove

1. Tøm stille og roligt lungerne for alt den gamle luft, ud gennem munden – så det ikke tager pladsen for den nye luft vi trækker ind.
2. Træk derefter, stille og roligt, masser af nyt luft ind gennem næsen – hold luften inde i 2-4 sek.
3. Tøm igen luften stille og roligt fra lungerne – denne gang er det gennem næsen – Det kan føles lidt ubehageligt, fordi at kroppen vil føle at den har behov for at gøre det hurtigt ud gennem munden.
4. Fortsæt derefter 3-4 gange – hvor du kun bruger næsen, tømmer lungerne, og trække masser at nyt luft ned i lungerne.
5. Prøv samtidig at mærke, at du stille og roligt skaber ”ro på” i både krop og hjerne.

Gentagelser og ihærdighed – både i hverdagen samt til træning og stævner

På samme måde som ved alt andet vi gerne vil dygtiggøre os i - kræver det træning og masser af gentagelser at skabe nye vaner – men jeg kan garantere dig, at det er en god investering.

HUSK, at alt det som vi gør – hænger sammen med det udbytte som vi får

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT FÅ SKABT EN OPTIMAL VEJRTRÆKNING

Jeg har over 30 års erfaring i at bruge, og rådgive i hvordan sportsudøvere kan få det bedste udbytte af deres vejrtrækning - hvor den kan hjælpe dig, og hvordan du skal bruge den i forskellige situationer – både til endnu mere udvikling, eller til håndtering af udfordringer.

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren, og hjælp til mental-sundhed, trivsel og velfærd – samt optimering til sund udvikling og præstation:

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental – og fysisk-træner samt optimering

70. Blog - Ridehesten (1/3-23)

FORÆLDRE OG TRÆNERE

Optimering af rytteren - "RYTTERENS TRIVSEL"

Der er gang i den mht. fokus på ”Den mentale trivsel” i sportsverdenen – eller mangel på samme.

I Nyhederne og i flere dokumentar programmer i TV bliver der jævnligt skabt fokus på ”Sportsudøveres trivsel” – og om at mistrivsel er en stor del af mange sportsudøveres hverdag.

”Det skulle være så sundt at dyrke sport” – men hvad er så det der gør at mange sportsudøvere føler et stort pres, både fra dem selv og fra omverdenen? Som både påvirker deres selvværd og glæde - og derved risiko for at der opstår mistrivsel.

Forældre og trænere her et stor ansvar

Jeg bliver helt sørgelig indvendig – når sportsudøver kan stå helt alene med ”knap så gode tanker”, som de prøver at skjule for omverdenen - eller hvis forældre, eller trænere ikke er opmærksomme, og registrere eventuelle adfærds- eller krops-ændringer hos udøveren, tidligt i situationen.

Jeg vil på ingen måde tage udgangspunkt i bestemte sager – bare følge op med vigtigheden i, at skabe fokus på ”mennesket inde i udøveren”, og ikke kun på udøverens præstationer.

Der er noget der ikke helt fungerer i sportsverdenen

• Udøveren - Enten er det udøveren der er blevet alt for god til at skjule sine mentale udfordringer i alt for lang tid.
• Trænere og ledere - Eller også er det træner og leder der har mest fokus på udøveren og præstationen – og overser, eller helt glemmer ”mennesket inde i udøveren”.
• Forældre - Eller måske er det forældrene der er blevet alt for gode til, at sole sig i deres ”barns” succes – og helt overser, eller glemme at være opmærksom på hvordan deres ”barn” trives – både i sporten og udenfor sporten.

Vi er desværre ikke kommet ret langt mht. at se fordelene/vigtigheden i at søge hjælp til vores mentale trivsel hvis noget ikke lige fungere.

Hvis der er opmærksomhed både fra udøveren selv, og fra alle omkring udøveren – bl.a. fra forældre, trænere, ledere, Forbund, Team Danmark – så er der meget større muligheder for, at hjælpe udøveren og ”mennesket inde i udøveren” - inden noget påvirker alt for meget, og skaber mentale- eller psykiske-udfordringer.

Lad os hjælpe udøveren med at opbygge kompetencer til at håndtere eventuelle udfordringer – både nu og fremadrettet

Lad os hjælpe rytteren med at opbygge mentale-kompetencer, der følger den sportslige-udvikling – så vi nedsætte risikoen for at rytteren og ”mennesket inde i rytteren” bliver ramt af et ”for stort pres” eller mistrivsel - både fra rytteren selv og fra omverdenen.

SUPERWOMAN / SUPERMAN

På en eller anden måde kommer både sportsudøveren og alle andre, måske bevidst eller ubevidst til, at tillægge sportsudøveren nogle ”mentale super kræfter”.

• Det kan skabe store udfordringer, fordi at sportsudøveren kan derved have svært ved at være ærlig – bl.a. fordi at vedkommende ikke vil ”tabe ansigt” overfor venner, familie, andre udøvere, eller trænerene - eller at skuffe/gøre forældrene nervøse.

Desværre er der stadig en stor tabuisering ved at have mentale-udfordringer – og det er desværre stadig tabuiseret at bruge hjælp udefra (mentaltræner).

Mange sportsudøvere, forældre og trænere føler at det er pinligt, eller unødvendigt at have brug for hjælp til den mentale-del – derfor fortsætter de ofte bevidst eller ubevidst med mentale-udfordringer – og måske fortsætter de linen ud, så det påvirker trivslen både i hverdagen og til sporten - og i værste falde ”lukker de sig inde i sig selv”, mister lysten til sporten - eller får symptomer på diagnoser som stress, angst, spiseforstyrrelse, depression o.l.

Motionister, elite- eller professionelle udøvere

Alle sportsudøvere, og i alle sportsgrene er i risikogruppen for, at føle sig mentalt-presset, og føle mistrivsel på den ene eller anden måde – uanset på hvilket plan de dyrker deres sport.

Mange ryttere er ofte meget alene med deres sport, de træner selv, får enetimer, og har ofte deres forældre som hjælpere - og ponyen/hesten bliver i mange tilfælde deres ”bedste ven”, hvor de kan dele deres tanker.

Dette kan skabe et ”følelses-forum” som kan påvirke rytteren’ og ”mennesket inde i rytteren” trivsel – fordi at det er let at skjule eventuelle mentale-ændringer hos rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.

Mål og ambitioner

Der er bestemt ikke noget forkert i at have mål, og at stræbe efter at nå langt i, og med sin sport – bare der konstant er en klar og synlig kommunikation, og forståelse hele vejen – samt at de mentale kompetencer går hånd i hånd med den sportslige-udvikling.

Hvis der er mest fokus på præstationen i forhold til GLÆDEN ved det som man gør, og glæden ved at finde løsninger, til at udvikle sig - så kan der let opstå ubalance, frustration og mistrivsel.

DERFOR ER DET MEGA VIGTIGT AT FORÆLDRE ER OPMÆRKSOMME PÅ BÅDE RYTTEREN OG DERES ”BARN” –

SAMT AT TRÆNEREN ER OPMÆRKSOM PÅ DERES ”ELEV/RYTTER” OG ”MENNESKET INDE I RYTTEREN”.

Vi mangler stadig at sætte fokus på ”mennesket inde i udøveren”

Forældre kan meget let komme til at leve gennem deres barns sport og præstationer – for hvem vil ikke være stolt når ”barnet/udøveren” præstere godt, eller bliver udtaget til hold-konkurrencer, træningssamlinger eller Landshold.

Udfordringen er bare at ”barnet/udøveren” er super god til at aflæse forældrenes glæde, og ser hvor stolte de bliver - og hvor stolte forældrene fortæller om ”barnets/udøverens” succes til deres omgangskreds. Det hele kommer let til kun, at gå op i om ”hvordan det gik til sporten”.

DET HELE HÆNGER SAMMEN OG HAR EN STOR BETYDNING FOR HINANDEN

Ros og anerkendelse er som rusmidler, som narkotika, alkohol o.l.

Jo mere vi mennesker bliver rost og får anerkendelse – jo mere ”blomstre vi”, men jo mere søger vi det også.

Udfordringen er bare at mange udøvere føler, at der skal mere og mere til for at opnå ros og anerkendelse fra andre – og det kan blive stressende for udøveren at skulle honorere dette.

Det er rigtig godt at give ros og anerkendelse - bare at det er målrettet

Forældrene kan jo sagtens glæde sig over ”barnets/udøverens” succes – f.eks.:

• Ved at rose, målrettet, alt det der gik godt.
• Spørge indtil hvad rytteren/”barnet” gjorde for at lave den flotte præstation - i stedet for kun at rose for præstationen eller resultatet.
• Eller at rose for håndtering hvis noget var svært.

Gør det bedste for jer selv - søg hjælp til at håndtere små eller større udfordringer -

eller til at opbygge nye robuste mentale-kompetencer -

inden noget fylder, og påvirker GLÆDEN, trivslen og udviklingen.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT HJÆLPE HINANDEN TIL DEN BEDSTE TRIVSEL

FOR RYTTEREN, OG "MENNEKSET INDE I RYTTEREN"

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren -

samt under dette indlæg kan du læse mine tidligere blogindlæg som har været bragt på Ridehesten.com

Med sportslig hilsen

Lars mars

69. Blogindlæg - Ridehesten (20/1-23)

Har du taget det bedste valg for 2023 ?

Hvordan vil du forme 2023

1) Ønsker du at fortsætte i 2023, med at gøre det samme, som du gjorde i 2022 ?

2) Ønsker du at optimere på nogle områder (mentalt eller fysisk) i 2023 ?

3) Ønsker du at ændre på dine handlingsmønstre og måder at håndtere forskellige situationer på i 2023 ?

Det vigtigste er at vi tager ansvar for os selv - og gør det bedste for at hjælpe sig selv.

Vi er blevet rigtig gode til at give samfundet eller andre skylden for at livet eller ”noget”, kan være svært.

Hjælp dig selv - STOP med at gøre de samme ting, hvis du ikke er tilfreds, eller hvis det ikke fungere for dig - Skab ændringer på det der ikke fungerer.

Alle kan ikke vinde, eller være den bedste –

men alle kan gøre det bedste for at hjælpe sig selv – til både udvikling, glæde og god trivsel.

Året er godt i gang, og det vælter ind med reklamer på de sociale medier, fra den ene personlig træner eller kostvejledere efter den anden, med bl.a. livsstilsændringer, eller slankekurer der holder hele livet – samt med mentaltrænere (der har sat ansigtsfolderne i den rette ”tillids-skabende” facon), som kan være med til at ændre dit liv, og klare dine udfordringer.

Og det kan være super fornuftigt at få hjælp udefra – til at få set på sine vane-mønstre, og til at få et nyarrangeret blik på den måde man håndtere forskellige situationer. Det kan være med til at hjælpe sig selv endnu mere og bedre.

• Til at få skabt nye kompetencer til endnu mere udvikling, præstation og glæde.
• Til at få redskaber, til at håndtere eventuelle udfordringer.

Hver dag når man ser og læser nyheder er der fokus på ensomhed, stress, angst, dårligt selvværd og mistrivsel blandt både børn, unge og voksne.

Næsten hver dag møder jeg, eller hjælper unge og voksne sportsudøvere med at håndtere bl.a. ovenstående udfordringer, som udover at påvirke deres hverdag også påvirker deres sport.

Det kan være svært at få taget hul på noget der stille og roligt har sneget sig ind i vores hjerne. Rigtig mange acceptere påvirkningerne, og går desværre med udfordringerne i længere tid uden at gøre noget – fordi det ”bare” er blevet en del af dem - og det har selvsagt påvirket dem, og styrket dem endnu mere i at ”meget er svært”.

Jeg elsker at hjælpe både rytteren og ”mennesket inde i rytteren” – det er så mega fedt at se og høre når vi stille og roligt får ryddet lidt op i de mentale indstillinger, hvor tanker og følelser har hæmmet en positiv indgangsvinkel - og får skabt et overblik, som giver god mening for personen. Derudfra finder vi fokus-områder og redskabet der kan hjælpe rytteren og ”mennesket inde i rytteren” både i hverdagen og til ridningen.

HUSK AT DET HELE HÆNGER SAMMEN - OG HAR EN STOR BETYDNING FOR HINANDEN

Vores hjerne er styret af tanker og følelser Vores hjerne bliver god til de påvirkninger som vi giver den – så hvis vi hovedsageligt fylder hjernen op med alt det som:

• Vi ikke kan - eller ikke er gode til
• Vi ikke er helt tilfreds med.
• Tvivl om vi er ”gode nok”.

Så glemmer vi at GLÆDE os over alt det som vi kan - og at ROSE OS SELV for alt det som vi har trænet/kæmpet for at vi kan.

Vores mentale indstilling til det som vi gør, og skal i gang med – har en stor betydning for det udbytte som vi får

• Et smilende/afslappet ansigt skaber ”ro på” og tryghed i hjernen – hjælper til at skabe overblik, til at klare det som man skal i gang med.
• Et alvorligt ansigt skaber utryghed og sætter hjernen i alarmberedskab – skaber mest fokus på det som kan blive svært, eller gå ”knap så godt”.

HVIS VI ”FRYGTER” AT LAVE FEJL - VIL DET FJERNE FOKUS FRA ALT DET SOM VI VED AT VI KAN.

Vi stresser vores hjerne hvis vi konstant er ”på vej”, eller ikke er helt tilfreds med os selv.

Vi kan gøre rigtig mange situationer meget lettere for os selv – ved at tage ansvar. Hvis du oplever noget som påvirker dig ”knap så godt” – så prøv at stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad kan jeg gøre for at hjælpe mig selv på den bedste måde?”

Når vi aktivt påvirker hjernen ved at sætte en ”kile” ind mellem de tanker og følelser som vi normalt bliver påvirket af – så skal hjernen aktivt tage stilling til den påvirkning – det gør at vi har mulighed for at påvirke hjernen – i stedet for at fortsætte med, at lade hjernen tage styringen med tanker og følelser.

Tag ansvar

Brug starten af året på at hjælpe dig selv – eller at få hjælp udefra – til at opbygge nye kompetencer og robuste fundamenter – der kan hjælpe dig både i ridningen og i hverdagen.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT TAGE ANSVAR – FOR AT KOMME GODT I GANG MED 2023

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren - samt under dette indlæg kan du læse mine tidligere blogindlæg som har været bragt på Ridehesten.com

Med sportslig hilsen

Lars mars

54.Blogindlæg - Ridehesten (3/11-21)

Optimering af rytteren - "SKAB FOKUS PÅ DIN VEJRTRÆKNING"

53. Blogindlæg - Ridehesten (19/10-21)

Optimering af rytteren - ”NERVØSITET”

Lad ikke din hjerne stikke af med dig

Få styr på din nervøsitet , ved bl.a. at kende baggrunden for at den kan opstå, samt ved at lære at acceptere, og håndtere den – så den ikke påvirker din præstation eller oplevelse negativt.

Alle kan opleve at blive nervøse engang imellem – vi oplever typisk at nervøsiteten kan føles som noget ubehageligt – samt at den kan påvirke os med mindre eller større usikkerhed.

Hvis nervøsiteten rammer os – kan den både mærkes i kroppen og i hjernen.

Kender du til flg. påvirkninger i kroppen:

• Ubehag i kroppen. • Ingen appetit.
• Uro i maven, og flere toilet besøg.
• Følelsen af at ryste lidt, eller at fryse.

Kender du til flg. påvirkninger i hjernen:

• Let til at blive irritabel.
• At du har mere fokus på det der kan gå ”knap så godt” – end alt det der kan gå godt.
• At du har mere fokus på det der kan blive svært – end at fokusere på alt det som du ved at du og ponyen/hesten kan.
• At du ikke kan skabe, eller vedholde fokus og koncentration.

I en koncentrationssport som ridesporten, er det hensigtsmæssigt at kunne skabe det bedste overblik,

samt en optimal koncentration – derfor er det vigtigt at kunne skabe ”ro på”.

Man kan let blive lidt for spændt eller nervøs – fordi man bare vil noget ”så meget” – og så er det meget let, at skabe mere fokus på det der kan gå galt, i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan.

Ved at lære vores hjerne lidt bedre at kende - kan vi bedre skabe forståelse for, hvorfor og hvordan den reagere, og påvirker os i forskellige situationer.

Lær nervøsiteten at kende

Vi oplever typisk nervøsitet som noget ubehageligt, og at den sætter gang i vores ”alarmberedskab” – hjernen sender signaler om at vi skal være parat til at ”flygte”.

Nervøsiteten er ikke ”farlig” – det er faktisk kroppens måde at forberede sig, til at klare ”udfordrende situationer”, som f.eks. når vi skal præstere ved stævner, til eksamen, eller andre situationer hvor vi skal være mere opmærksomme.

Lidt historie

For at det ikke skal blive lidt for langt og kedeligt, forsøger jeg lige at gør det meget kort. Helt tilbage til evolutionen (starten på menneskets udvikling) fik vi skabt en hjerne, der som udgangspunkt kun havde en funktion – ”at holde os i live”.

• Den skulle hjælpe os til at kunne flygte fra vilde dyr og fjender - så vi ikke blev ædt eller dræbt.
• Heldigvis blev den også skabt til at vi kunne angribe vilde dyr og fjender – så vi kunne få noget at æde, eller få noget mere land at jage på.

Vi fik simpelthen installeret et system ”fight-or-flight” så vi lynhurtigt kunne reagere, ved enten at kunne flygte eller angribe, alt efter situationen.

Adrenalin

For at kunne reagere hurtigt, fik vi ”installeret” en fantastisk egenskab i kroppen, nemlig hormonet ”adrenalin”.

Adrenalin produceres i stressfyldte situationer og ved fysisk anstrengelse, hvor kroppen skal yde optimalt.

Når vores hjerne sætter gang i vores ”kamp- eller flygt system”, bliver der på et split sekund pumpet ”adrenalin” ud i kroppen – dette gør at vores krop hurtigere kan reagere.

Denne påvirkning i kroppen kan føles underlig og ubehageligt – og derved påvirke os på en ”knap så behagelig måde” – derfor opfatter vi typisk nervøsiteten som noget ubehageligt, og gør os lidt nervøse. Med den gør det faktisk for at hjælpe os.

Heldigvis har vores hjerne udviklet sig gennem tiden, hvor vi via erfaringer, viden og udvikling, har lært det vi kan i dag – men vi slæber stadig den ”gamle del af hjerne” med os, ved navne som ”krybdyr-hjernen” / ”reptil-hjernen” – og den agere og reagere stadig på at gøre os klar til at flygte, hvis vi bliver påvirket af noget, hvor vi kommer ”under et pres” – faktisk lidt på samme som hos ponyen/hesten.

Men den kan altså også hjælpe os med at ”angribe”, og det er den del som vi med stor fordel kan lære at benytte os af, når vi skal præstere.

Hjælp hjernen ind på den bedste vej

En del af vores hjerne har altså stadig ”sit helt eget liv”, som er styret via instinkter – og den del vil typisk bombardere os med ”knap så gode påvirkninger”, med alt hvad der kan gå ”knap så godt”, for at skåne os for ”fare” og ”dårlige oplevelser”.

Vi kan med stor fordel gøre noget aktivt, for at nervøsiteten ikke tager en negativ styring og påvirkning af vores tankegang. Vi kan som udgangspunkt vælge mellem to veje:

1) At vi følger hjernens egen vej – med stor risiko for påvirkninger af følelser og instinkter fra ”krybdyr-hjernen”.

2) Eller at vi selv tager ”styringen” – ved at hjælpe og guide hjernen til at håndtere situationer på den bedste, og mest rationelle måde.

Når vi selv tager styringen, kan vi bedre skaber tryghed og ”ro på” i hjernen.

Vi kan træne og træne, for at dygtiggøre os i vores sport – men hvis vores mentale-tilstand,

bevidst eller ubevidst, spiller os et puds –

eller hvis vores mentale-kompetencer ikke følger med vores sportslige-udvikling -

kan det have konsekvenser for både udvikling, resultater, vores trivsel, samt de gode oplevelser.

Nervøsiteten kan typisk opstå hvis vi har for meget fokus på bl.a.:

• På resultater, placeringer, %, andre ryttere og dommere.
• Hvis vi ikke har forberedt, eller dygtiggjort os nok til ”opgaven”.
• Hvis vi tænker lidt for meget på, hvad andre tænker om det vi gør.
• Hvis der ikke er klare afstemte forventninger.
• Hvis vi fokusere mest på det som kan gå ”knap så godt” – i stedet for alt det som vi kan.
• Hvis vi har lidt for travlt i hverdagen - og hvis hjernen er lidt for fyldt af tanker.

Mulige løsninger til at håndtere nervøsiteten:

1) Accept:

• Byd nervøsiteten velkommen – i stedet for at ”frygte” den.
• Sig til dig selv: ”Nå, nu kan jeg mærke at jeg er ved at være klar – nu skal jeg lige huske at holde mig til mine fokus-områder - i stedet for, at hjernen stikker af med mig”.

2) Vores hjerne bliver god til det vi påvirker den med

• Hvis vi typisk fokusere mest på eventuelle ”fejl”, eller det vi ”burde” gøre bedre – bliver vores hjerne rigtig god til at stille spørgsmålstegn: ”Om vi nu er gode nok”.
• Hjælp hjernen til at huske på alt det gode, også de helt små ting i hverdagen – det skaber tryghed og glæde.
• Glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan

3) Find løsninger i stedet for at fokusere på ”fejl”

• Det skaber en positiv påvirkning i hjernen, i stedet for at skabe ”frygt”

4) Aktiv vejrtrækning

• Med vores vejrtrækning kan vi skabe ”ro på” i både hjerne og krop
• Med dybe rolige vejrtrækninger – nedsætter vi farten af det adrenalin som pumpes rundt i kroppen – og det gør, at vi får skabt mere ”ro på”, så vi bedre kan skabe et godt overblik, til både at hjælpe sig selv og ponyen/hesten.

5) Spørg dig selv: ” hvad er det, at jeg er nervøs for ?”

• Jo mere vi kan skabe synlighed, og italesætte det som påvirker os – jo bedre kan vi håndtere det.
• Sig til dig selv – ”hey, jeg er sgu forberedt og klar, så der er ingen grund til at jeg skal lade nervøsiteten påvirke mig”.

6) Fortæl din træner, forældre, hjælper, tætte omgangskreds, hvis du er nervøs

• ”Frygt” ikke at tale om risikoen for at lave ”fejl”, eller hvad der ellers kan gøre dig nervøs – det hjælper at få sat ord på, så det ikke fylder inde i hjernen.
• Det er altså ikke pinligt at være nervøs – men helt naturligt når man er spændt på noget.

7) Smil til dig selv – det skaber ”ro på”

• Et afslappet og glad ansigt - registrere hjernen som, at der er ”ro på” og tryghed
• Et anstrengt og surt ansigt – registrere hjernen som, at det er utrygt, og dermed behov for at sætter gang i ”alarmberedskabet”.

8) Indere dialog - snak med dig selv – eller med ponyen/hesten

• En rigtig god måde at håndtere sin nervøsitet på, samt at holde fokus og koncentrationen - er at tale med sig selv, eller tale til ponyen/hesten, både inden og under ridningen – så man konstant guider hjernen, med det som vi ønsker at gøre/udføre.

9) Husk, at alt har indflydelse på hinanden

• Kost, væske, søvn, hvile, mentaltræning, fysisk træning, udstrækning, opvarmning, planlægning – har alle sammen en stor indflydelse på påvirkningen af vores hjerne
• Jo mere vi gør for at være optimalt klar til at kunne præstere – jo større mulighed er der for at det går godt.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT FÅ HÅNDTERET NERVØSITETEN HVIS DEN OPSTÅR

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren -

samt under dette indlæg kan du læse mine tidligere blogindlæg som har været bragt på Ridehesten.com

Med sportslig hilsen

Lars mars

52. Blogindlæg - Ridehesten (28/9-21)

Optimering af rytteren - ”ER DU KLAR TIL INDENDØRSSÆSONEN ?”

Skift mellem forskellige sæsoner/perioder

Når vi skifter mellem forskellige perioder, ”fra udendørs-stævner til indendørs-stævner”, og omvendt – samt ”starten på et nyt år” – er det et super godt tidspunkt lige at stoppe lidt op, og lave en god planlægning og forberedelse for det som vi skal i gang med.

Nogle ryttere og ponyer/heste kan uden de større tilvænninger, skifte fra ”udendørs til indendørs, og omvendt” – hvor andre lige skal bruge lidt ekstra tid til at tilvænne sig de ”nye forhold”.

Uanset hvordan du og ponyen/hesten har det med skiftet, så er det en rigtig god ide at forberede dig på det.

Gør det let for dig selv – undgå skuffelser, og at tage chancer

Undgå forventninger i starten – det skaber bare uhensigtsmæssige stress-påvirkninger. Lav en god planlægning for starten af indendørsstævnerne – så du og ponyen/hesten kan tilvænne jer de nye forhold.

Således får du stille og roligt skabt et godt overblik, samt får opbygget god viden, som du og ponyen/hesten kan bruge til at udvikle jer ud fra. Det skaber ro og tryghed i hjernen – og dermed et godt grundlag for gode oplevelser.

Forberedelse

Undgå at du bare drøner af sted fra stævne til stævne i starten – men brug lige lidt tid på at få skabt et godt overblik.

1) Prøv at huske tilbage på den seneste indendørssæson - ”Hvad er godt ved at ride indendørs?” – ”Hvad er eventuelt knap så godt?”

2) Gennemgå den afsluttede udendørssæson – ”Hvad var godt? – Hvad var eventuelt knap så godt?”

• Skab fokus på alt det gode – det skaber glæde og tryghed i hjernen.
• Find løsninger på det der gik/er ”knap så godt” – i stedet for at slæbe det med videre.

Målsætning

Lav klare del- og hovedmål for sæsonen – så du har et godt overblik over hvad du træner frem mod.

• Delmål: Bruges til at prøve noget af, for at se hvordan det virker – og for at få skabt et overblik over niveauet. Husk at delmålene er som udvikling, og uden konkurrence for øje.
• Hovedmålene: Bruges til at vise alt det som rytteren og ponyen/hesten kan.

Undgå at hvert stævne bliver et ”hovedmål” – tillad dig at tage ud over prøve noget af – det skaber rigtig god viden, til endnu mere udvikling, præstation samt gode oplevelser.

SKAB ACCEPT PÅ, AT DU OG PONYEN/HESTEN LIGE SKAL HAVE TID TIL AT TILVÆNNE JER INDENDØRSSÆSONEN

Vaner og handlingsmønstre

Vaner skaber tryghed, og hjælper til at fokusere på andre ting, som kræver mere energi at udføre – MEN vaner kan også være ”gamle og indgroede”, og som ikke har fulgt med tiden, eller passer til vores nuværende behov, eller den udvikling som vi har haft.

Gennemgå dine vaner med dig selv, og de mennesker der er involveret i dem – så I sammen kan skabe de bedste betingelser for både rytter, ponyen/hesten, hjælpere (forældre), samt træneren.

Vi kan med stor fordel hjælpe vores hjerne

Vi skal bare lige hjælpe den lidt ind på vejen, hvor vi fokusere på alt det gode – i stedet for at skabe mest fokus på ”det vi gerne vil gøre bedre”.

• Fokusere på alt det som du ved at du og ponyen/hesten kan.
• Fokusere på alt det gode – også de helt almindelige hverdags ting.
• Find løsninger - i stedet for at fokusere på noget der er ”knap så godt”.

HVIS VI ”FRYGTER” AT LAVE FEJL - VIL DET FJERNE FOKUS FRA TRYGHEDEN, OG ALT DET SOM VI VED AT VI KAN.

GLÆDE

Vi har desværre ikke den helt store fokus på at ”glæde os” – fordi der altid, lige er noget der kan blive bedre – og så bliver der straks mest fokus på det, og det gode kommer mere i anden række.

Glæden til det som vi gør, har en stor betydning for det udbytte som vi får, samt på vores trivsel og stressniveau.

HUSK AT DE MENTALE-KOMPETENCER, SKAL GÅ HÅND I HÅND MED DE RIDE-MÆSSIGE AMBITIONER -

FOR AT KUNNE SKABE OPTIMAL TRIVSEL, UDVIKLING, PRÆSTATION, SAMT DE BEDSTE OPLEVELSER.

Kost og væske

Det er altid godt at have fokus på vores kost- og væske-indtag – men når efteråret og vinteren sætter ind, har vores krop og hjerne et stort behov for at få ekstra energi til at klare årstidens-påvirkninger.

• Vores energi-indtag har en stor betydning for vores koncentrations- og indlæringsevne, samt til at håndtere og finde løsninger på noget ”knap så godt”.
• Det har også en stor betydning på vores energi-niveau når efteråret’ og vinteren’ påvirkninger har taget sit indtog, med mindre dagslys, regn og rusk, samt koldere temperatur.

Hjælp dig selv til at få den bedste start på indendørssæsonen

• Giv dig selv og ponyen/hesten lidt tid til at tilvænne jer indendørsstævnerne.
• Lav en god realistisk plan og målsætning for de stævner som du ønsker at deltage i.
• Undgå at drøne rundt fra stævne til stævne uden at have helt klare definerede målsætninger. Hvilket udbytte ønsker du dig? ”Går du efter at prøve noget af ?” – eller ”Efter et bestemt resultat?”
• Del stævnerne op i hoved- og delmåls stævner – alle stævner skal ikke være ”hovedmål”.
• Start hellere et niveau lavere i dine første indendørsstævner – så du stille og roligt opbygger robuste fundamenter til at bygge videre på.
• Opbyg dit niveau ud fra et ”trappe-princip” – så du først tager et ”step op” efterhånden som du skaber erfaringer, udvikling og kompetencer.
• Tænk ikke på hvad andre tænker om dine planer eller præstationer – brug de første stævner til at finde dit eget og ponyen/hesten’ niveau.
• Lav klare aftaler med din/dine hjælpere (forældre), og træner - så alle er afklaret med deres opgaver – uanset hvor mange gange I har gjort det tidligere, så er det godt at gennemgå og få opfrisket.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT FÅ DEN BEDSTE START PÅ INDENDØRSSÆSONEN

Hvis du er nysgerrig på hjælpende og optimerende muligheder, kan du læse meget mere herunder,

og her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars

​

51. Blogindlæg - Ridehesten (17/9-21)

Optimering af rytteren - ”SKAB FOKUS PÅ RYTTERENS TRIVSEL”

Det har aldrig været vigtigere end nu, at både rytteren, samt at trænere og (forældre til yngre ryttere), har stor fokus på helheden hos rytteren – både det sportslige og det menneskelige.

Det har selvfølgelig altid været vigtigt – men der er over tid, skabt et stort ”mentalt-pres i samfundet”, og efter mange og lange ændringer pga. corona, er der ekstra stor risiko for at vi også fremadrettet slæber disse påvirkninger med os, enten bevidst eller ubevidst.

Vi lever i en præstationskultur og med stor søgen på anerkendelse

Det er meget let at blive fanget i et ”stort pres” for konstant at skulle præstere bedre, samt at leve op til forskellige normer og trends, osv, osv. – både i skolen/uddannelse/arbejdet, i hverdagen, i familien, og til ridningen. Nogle er selvskabt og andre et pres fra omverdenen.

Diagnoser: Der har aldrig været så mange unge og voksne med diagnoser af stress, depression, angst, ensomhed og andre diagnoser, der kan være fremkaldt af mangel på god trivsel.

Quickfix-løsninger: Der har aldrig været solgt så mange ”energidrikke” (dem i farvestrålende dåser og flasker) som der bliver nu – de bliver typisk brugt til at holde et kunstigt energi-niveau, bl.a. fordi at hjernen er presset, og/eller fordi at der ikke bliver brugt tid på at få spist nok sund og energigivende kost. • Hvis hjernen er presset, kalder den automatisk på noget hurtig energi – og energidrikke med et højt koffein-indhold er en quickfix-løsning til hurtig energi - men er på ingen måde en god løsning – den hjælper faktisk kun krop og hjerne til at holde stress-niveauet oppe.

Medicin/doping: I nyhederne kan man også høre om den store stigning i, at tage ”study drogs” for at kunne klare sit studie – medicin der enten får hjernen til at slappe af, for at kunne klare stresset - eller til at speede den op, for at kunne holde sig vågen, og til at kunne præstere.

• Wauw, sikke en verden – i stedet for at få ordentligt styr på sig selv, og få lagt gode realistiske planer.

Hvis vi ikke trives – kan det bl.a. mærkes som:

• At vi lettere bliver frustreret og irriteret.
• At vi fokusere meste det ”knap så gode”, og det der er svært – i stedet for alt det som vi kan.
• At vi mangler overskud og overblik til at finde løsninger.
• At vi føler træthed og er uoplagt.
• At vi er gode til at finde på forklaringer og begrundelser for det ene og det andet.

Vi stille sjældent/aldrig spørgsmålet, ”Trives jeg med det som jeg gør ?”

Vi har konstant så travlt med at udvikle os, at præstere bedre, samt at bliver klogere – men desværre bliver vi dårligere og dårligere til at ”lytte” til hvordan vi trives og har det.

Vi er desværre blevet mega gode til at ignorere signaler fra både krop og hjerne – vi skynder os bare videre, i et håb om at det bliver bedre i morgen.

Trænere har et stort ansvar

Der kan være mange tanker og påvirkninger der buldre løs inde i en rytters hjerne – og ekstra tanker og påvirkninger i forbindelse med ridningen, kan have stor betydning for presset og trivslen, i forbindelse med:

• En ”knap så god ridning/træning”
• En træner der er ”hård i tonefaldet og retorikken”
• Manglende evaluering, og positiv afslutning efter en ridetræning

Eksempel: Tænk på at træneren afslutter træningen, og skal videre – men rytteren og ”mennesket inde i rytteren” tænker videre.

Derfor er det vigtigt at træneren er opmærksom på hvordan træneren og træningen påvirker rytteren.

Det er vigtigt, at det er en god oplevelse at tage til ridetræning med træneren – uanset om det var en god eller ”knap så god” træning.

Med træningen skal der skabes god viden og findes løsninger, så det ikke giver bekymringer efterfølgende – som så let kan fylde, sammen med andre påvirkninger.

Hvis vi ønsker den bedste udvikling, den bedste præstation, samt de bedste oplevelser – er det vigtigt at vi trives.

Jeg oplever ofte at udøvers trivsel er kommet under pres - og at glæden til ridningen er kommet lidt i baggrunden, i forhold til meste fokus på ”noget der er svært”, ”fejl” eller præstationen.

Vi glemmer ofte glæden til alt det som vi kan, også de helt små hverdags-ting.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg har intet imod – at have høje krav til sig selv, store og langsigtede mål, og at være resultatorienteret – bare de mentale-kompetencer følger de sportslige-ambitioner og udviklingen.

Når jeg arbejder med ryttere, er det typisk på to måder:

• Præstations-optimering – hvordan når vi den bedste udvikling og de bedste resultater, ud fra rytterens og ponyen/hestens potentiale.
• Håndtering af udfordringer – hvis rytteren ikke lige føler at det gå som ønsket.

Uanset hvilken vej vi arbejder på – er det vigtigt at vi får skabt de bedste kompetencer til at håndtere det pres og de stress-påvirkninger der kan opstå. Således at vi undgår at stresse hjernen med ”negative-påvirkninger”. Det er vigtigt at have fuld fokus på helheden – både rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.

Når vi trives med det som vi gør – går det hele bare meget lettere og bedre.

Hjernen bliver god til den påvirkning som vi giver den

• Alarmberedskab: Hvis vi konstant har mest fokus på ”fejl”, eller det vi ”burde gøre bedre” – så vil hjernen automatisk være i ”alarmberedskab” og opbygge en ”frygt” for at lave fejl.
• Glæde: Hvis vi derimod har mest fokus på alt det gode, og alt det som vi og ponyen/hesten kan – så vil der automatisk skabes ”ro på” i hjernen, og derved er det meget lettere at skabe udvikling, eller håndtering af stress-påvirkninger/udfordringer.

HVIS JAGTEN PÅ SUCCES, RESULTATER OG ANERKENDELSE KONSTANT OVERSKYGGER GLÆDEN VED SPORTEN –

KAN DER MEGET LET OPSTÅ MISTRIVSEL.

Vores hjerne er god til at klare stressede-perioder – men hvis der ikke bliver taget hånd om det i tide, kan det få store konsekvenser for rytterens trivsel og selvværd, samt glæden til det som de gør, både i hverdagen og til ridningen.

”Mennesket inde i rytteren”

Forældre, trænere og rytteren selv, kan desværre ofte glemme ”mennesket inde i rytteren”, de har ofte mest/kun fokus på udvikling og præstationer – og derved kan ”mennesket inde i rytteren” meget let komme til at stå i en presset situation som kan være svær at håndtere – bl.a. fordi at det kan være svært at sætte ord på det er fylder inde i hjernen.

Hjælp dig selv

Hvis du kan genkende noget af ovenstående – så vent ikke med at gøre noget ved det. Jo før du ændre din mentale-indstilling – jo hurtigere får du genskabt de gode oplevelser.

Hjælp udefra

For både rytteren, trænere, og forældre kan det være en stor fordel at få noget sparring/hjælp/vejledning udefra (mentaltræner/coach), da det kan være svært at få taget fat på en ”knap så god” trivsel, eller udfordringer der er kommet snigende over tid.

Ofte vil man bare træne , eller bruge endnu mere tid på det der ikke lige fungere – men hvis der ligger nogle mentale-udfordringer som generer, så vil det ikke hjælpe, måske kun gøre det værre.

En coach/mentaltræner kan være med til at løse udfordringer, skabe nye kompetencer, og sætte nyt fokus – til bl.a. at få genskabt glæden til hverdagen og til ridningen – til stor fordel for både trivslen, udviklingen og præstationen.

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til ”optimering af rytteren”

både til håndtering af udfordringer - eller til at skabe nye kompetencer til udvikling.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DEN BEDSTE TRIVSEL

Med sportslig hilsen

Lars mars

50. Blogindlæg - Ridehesten (18/8-21)

Optimering af rytteren - DET AFSLUTTENDE PONYÅR

Få det bedste ud af dit sidste pony-år

For de fleste ryttere og forældre er det sidste ponyår noget helt specielt – og typisk er der lige nogle ønsker og mål, der skal opfyldes inden ponytiden, og den tid der startede det hele, med den første pony, det første stævne osv. ordentligt kan afsluttes.

2021 bliver et noget anderledes afsluttende ponyår for de fleste

Pga. coronaen er det jo blevet en noget speciel start på året – med nedlukning, aflyste stævner, og en lang periode i uvished om, hvornår og hvordan stævnerne skulle starte igen. Dermed er det ønskede senarie for det afsluttende pony-år kommet lidt under pres.

MEN DER KAN ALTSÅ NÅS RIGTIG MEGET ENDNU INDEN PONY-ÅRET SLUTTER.

Fokusere ikke på det som du ikke har nået – fokusere hellere på alt det som du kan nå.

• Lav realistiske mål.
• Lav realistiske planer for hvordan du kan nå dine mål.

Tiden går – stress faktor

Hvis man oplever/føler at tiden begynder at begrænse de muligheder man har, for at nå sine mål, ønsker og håb - så kan det ofte påvirke vores hjerne på flere måder, som f.eks.:

• At vi fokusere mere på resultaterne – så vi helt glemmer glæden
• At vi fokusere mere på ”fejl” – så vi helt glemmer alt det som vi og ponyen kan.
• At vi måske mister lidt motivation – så vi helt glemmer at holde fokus
• At vi meget lettere bliver irriteret og frustreret – så vi helt glemmer at finde løsninger
• At vi kun fokusere på det som vi ikke har nået, og måske ikke når - så vi helt glemmer at skabe et overblik over mulighederne.

Det sjove og glæden ved ridningen, kan komme lidt under pres

Der er bestemt ikke noget galt i at have ønsker og håb om noget – og der er bestemt heller ikke noget galt i at presse sig selv, eller at blive presset af træneren eller forældre for at nå det ønskede - bare der er:

• Afstemte forventninger ud fra rytterens og ponyens niveau og potentiale.
• Afstemte forventninger mellem rytter, forældre og ridetræner.

Det er nemlig så let at blive skuffet, frustreret, irriteret og ked af det - hvis man ønsker, håber og forventer mere end mulighederne er. Vær realistisk og glæd dig over det som du og ponyen kan.

Hjælp dig selv til at få det bedste ud af det sidste ponyår –

så du kan se tilbage på en tid med gode oplevelser sammen med pony, dine forældre og træner.

Følelser

Det sidste ponyår kan blive en fantastisk oplevelse, hvor en tid rundes af, og man gør klar til en ny tid med hest – men det kan desværre også blive et år, med alt for mange prioriteter og skuffelser, samt et alt for stort præstationspres, og dermed måske en ”knap så god” afslutning på pony-årene.

Den oplevelse kan vi desværre meget let komme til at slæbe med videre, som dermed kan påvirke/hæmme både udvikling og præstation samt gode oplevelser fremadrettet, både i hverdagen og til ridningen.

Hjernens påvirkninger

Vores hjerne er på den ene side vores ”bedste ven” – på den anden side er den også klar til at ”stikke af”.

Hvis vi står i udfordrende eller pressede situationer - vil vores hjerne typisk rette tankerne og fokus mod det ”negative”, som f.eks.:

• Det som vi ikke lige kan – eller det som er svært
• Det som vi måske kommer til at gå glip af – og måske ikke når

Gør det lettere for dig selv – hjælp din hjerne på vej

Vi kan med stor fordel hjælpe hjernen lidt på vej – ved at prøver, at finde løsninger og fokusere på de muligheder som vi har, og hvordan vi får de bedste oplevelser frem mod afslutningen af pony-tiden.

• Gør det let for dig selv – fokusere på alt det som du ved, at du og ponyen kan. • HUSK på, at det ikke er alle der kan vinde – men alle kan gøre deres bedste for at være optimal forberedt.
• Fokusere kun på det som du kan gøre noget ved – ikke på konkurrenter, dommere, ”%”, og placeringer.
• Glæd dig over at ride, og til at vise hvad du og pony kan – ikke ”frygte” at lave fejl, eller en ”knap så god” ridning.

Hvis der er noget som du virkelig gerne vil – så prioritere det, og skab fokus på det –

det hjælper dig til at få det bedste udbytte.

Fokus på få ting

Pas på med at ville for meget på en gang – vores hjerne kan meget let begynde at tænke lidt for meget fremad, og dermed miste fokus og koncentration på det som vi er i gang med.

• Fokusere kun på et mål/et stævne/en ridning/en træning, ad gangen.
• Hvis du også har hest – så fokusere mest på ponyen, hvis du har afsluttende-mål med den.

Planlægning, planlægning, planlægning

Undgå at drøne rundt fra stævne til stævne, for at indhente det, som du er gået glip af i nedlukningsperioden – med mindre, at det er dit mål at ride så mange stævner som muligt, enten for oplevelserne eller for at skabe erfaringer.

1. Lav en realistisk planlægning for de stævner som du ønsker at kunne deltage i.
2. Del stævnerne op i hoved- og delmål – så du bruger din energi på de stævner, der kan hjælpe dig til at nå dine mål (hovedmålene), samt at bruge de andre stævner (delmålene) til at opbygge og skabe viden frem til hovedmålene.
3. Lav klare realistiske målsætninger for hvert af dine stævner – hvilket udbytte ønsker du af stævnet.

Afstemning af forventninger og målsætninger

1. Afstem planlægningen med dine forældre – så I er enige om, hvad der kan lade sig gøre mht. logistikken, kørsel osv.
2. Afstem planlægningen og målene med din træner og forældre – så I er enige om dine prioriteringer, og om målsætningerne er realistiske ud fra jeres viden og erfaringer.
3. Når der er klare afstemte forventninger fra både rytter, forældre og træneren – så lav en klar plan for, hvordan I når de besluttede mål, så ingen er i tvivl om, hvad der skal til, og hvordan de skal nås.

HUSK at have fokus på glæden til ridningen - nyd træningerne og processen i at kunne dygtiggøre dig.

Rytter og forældre / ”barn” og forældre

Ridesport er en sport med mange følelser – og til tider med alt for mange følelser - dette kan meget let påvirke kommunikationen og stemningen, både til træning og til stævne.

Risikoen ved en ”knap så god” kommunikation er, at det både påvirker rytterens udvikling og præstation, samt den fælles oplevelser.

Vær opmærksom på rytterens trivsel

Fokusere både på rytteren og ”mennesket inde i rytteren”

• Vi lever i en perfektheds- og præstations-kultur, samt med en stor søgen på anerkendelse - som påvirkes både fra skolen, omgangskredsen, de sociale medier, fra træneren, forældrene, andre ryttere, samt fra rytteren selv.

Prøv at se jer som et TEAM – (rytter og forældre)

• I et TEAM kan man se rollerne som ”Udøver og hjælper” – og derved er det lettere at have en konstruktiv kommunikation, uden for mange følelser – dette vil hjælpe til både at kunne skabe ”ro på”, mere overskud og overblik for begge parter.
• I forhold til rollerne som ”barn og forælder”, som typisk er styret af følelser og tanker fra hverdagen.

I et TEAM gør man hinanden gode – og søger løsninger i stedet for udfordringer.

Kost og væske

Der er rigtig mange unge der glemmer, eller ikke prioritere, at spise nok sund og varieret energigivende kost, samt at drikke vand - jævnt fordelt over hele dagen.

Hvis krop og hjerne ikke får tilført nok energi fra både mad og vand – så vil det have indflydelse på bl.a.:

• Nedsat koncentrationsevne, mindre overskud og overblik, samt nedsat indlæringsevne – altså alt det vigtige til både skole og ridningen.
• Dette giver stor risiko for frustration, irritation samt ”knap så gode” oplevelser.

Hjælp udefra - til at skabe den bedste afslutning af pony-tiden, samt den bedste start på fremtiden med hest

Rytter og forældre kan have stor fordel af, at få hjælp/sparring fra en mentaltræner – både til:

• At skabe nye kompetencer til endnu mere udvikling, præstation og gode oplevelser.
• Eller til håndtering af eventuelle udfordringer der kan hæmme udvikling, præstation og de gode oplevelser.
• Eller til håndtering af ”følelser” mellem rytter og forældre.

Husk at have fokus på helheden, og ikke kun det mentale – alt det som vi gør, har stor betydning for noget andet.

Her på min hjemmeside kan læse meget mere om mine forslag til ”optimering af rytteren” både til håndtering af udfordringer - eller til at skabe nye kompetencer til udvikling.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIT/JERES AFSLUTTENDE PONY-ÅR

Med sportslig hilsen

Lars mars