- DEN MENTALE VERDEN
-
FYSISK TRÆNING
- FYSISK TRÆNING
- UDSTRÆKNING
- KONDITION
FORÆLDRES ROLLE
Optimering af Rytteren
-
I rollerne som "forældre og barn" - er der stor risiko for at hverdagen, og følelser er involveret, og det er typisk ikke hensigtsmæssigt.
- I et TEAM - kan rollerne ses som "hjælper og udøver" - det giver en meget bedre mulighed for at være rationelle både i tanker og tale.
I et TEAM hjælper man til at gøre hinanden gode, og skaber forståelse for hinanden -
således at både forældre og barn er lydhøre overfor hinanden, uden at der er følelser involveret.
Tag fat i problemerne/udfordringerne - de forsvinder ikke af sig selv.
Jeg kan hjælpe med at få skabt et overblik over både de gode og de knap så gode situationer -
med den viden kan vi lave klare planer for hvad der kan være hensigtsmæssigt at udvikle på
Sammen finder vi den bedste måde, til at skabe de bedste oplevelser og præstationer
Til stor fordel for forholdet mellem forældre og barn - både i hverdagen og til ridningen
Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak om jeres ønsker og behov -
så kan jeg forklare hvordan jeg kan hjælpe.
Med sportslig hilsen
Lars mars
Vi lever i en præstationskultur der er præget af en konstant søgen på anerkendelse -
dette giver stor risiko for et konstant pres på både krop og hjerne -
derfor er det vigtigt at være opmærksomme på hinanden, og have gode aftaler
Afstemte forventninger
Når vi så ligger en sport som ridning oveni, hvor rytteren/barnet fra en helt ung alder godt ved, at det kun er muligt med forældrenes hjælp, kan der meget let opstå et direkte eller indirekte pres, som over tid, vil kunne give stress og dårlig trivsel.
Rytteren/barnet vil bevidst eller ubevidst vise sin taknemmelighed overfor forældrene via sine resultater. Derfor er det vigtigt, at der er klare aftalte målsætninger og afstemte forventninger, som er realistiske, så rytteren/barnet med sikkerhed ved, hvornår de har præsteret godt, og derved kan få anerkendelse og samtidig gøre deres forældre stolte.
Kommunikationen er vigtig
Indenfor ridesporten oplever jeg ofte, ved træning og stævner, en "knap så god" kommunikationsform mellem rytter/barn og forældre - dette opstår ofte når der er mange følelser involveret eller at det bare er oparbejdet over tid, så de ligger måske ikke selv mærke til det mere, f.eks.:
- At rytteren/barnet svare eller tiltaler forælder på en nedladende eller irriteret måde – og at forældrene svare igen på samme måde.
- At der ikke bliver sagt noget under transporten og opsadlingen - fordi der er en lidt "spændt stemning", så ingen ”tør”.
- At der er en "spændt stemning" under underopvarmningen.
- Efter ridningen - hvis det ikke lige er gået som håbet - kan der være en direkte ubehagelig stemning.
- På vejen hjem - kan det hele være ved at eksplodere, eller der bliver ikke sagt et ord.
Ovenstående situationer er på ingen måde hensigtsmæssigt eller konstruktivt for hverken oplevelsen, præstationen eller for sammenholdet mellem rytteren/barnet og forælder. Vores hjerne gemmer oplevelser, og hvis hjernen begynder at sammenholde dårlige eller knap så gode oplevelser med ridetræninger eller stævner - så vil vi bevidst eller ubevidst blive påvirket af det, og det vil dermed kunne går udover glæden og præstationerne.
Lav klare aftaler
Under stævner kan følelserne være på højkant for både forældre og barn/rytter, og der kan meget let opstå misforståelser både mht. det, der bliver sagt, og det der ikke bliver sagt. Risikoen for at barnet/rytteren og forældre bliver irriteret er nærliggende, og der kan opstå en diskussion.
Lav klare aftaler hjemmefra, om rytterens/barnets behov for hjælp til bestemte opgaver, og hvad der skal siges og gøres i bestemte situationer – som kan hjælpe til at få de bedste oplevelser og præstationer med ponyen/hesten og forældrene.
I en travl hverdag er det meget let at glemme, at få spurgt ordentligt ind til hinanden. Over tid kan der opstå en masse indforståede situationer, bl.a. fordi forældre og barnet/rytteren har opbygget og har haft de samme handlemønstre og talemåder i en lang periode, og tror derved, at det er det bedste for den anden. MEN med tiden ændre vi os, så det er vigtigt at forældre konstant er opmærksomme på disse ændringer, bl.a. fordi at barnet/rytteren kan have svært ved at udtrykke det, og med en god portion følelser oveni, så kan der meget let opstå skuffelser og frustrationer og måske manglende kommunikation, som i sidste ende kan give dårligere trivsel og præstationer for barnet/rytteren.
Når jeg coacher ryttere og andre sportsudøvere, høre jeg ofte om de tanker og udfordringer, som de har overfor deres forældre, det kan bl.a. være:
- Forventninger og målsætninger der ikke er afstemte
- At der bare er gået for lang tid siden at de har haft en god nærværende snak
- At de føler, forældrene ikke har tid til at lytte
- At de ikke vil giver forældrene spekulationer
- At de ikke har lyst til at komme i en diskussion, hvor der er følelser involveret, og derved ikke siger noget.
Det kan være en svær opgave for forældrene og barnet/rytteren at komme tilbage til de nære snakke, eller at få dem skabt, hvis parterne har bevæget sig lidt fra hinanden, eller hvis alt bare køre i faste vaner. Parterne kan næsten komme til at leve i hver deres verden, selvom de er meget sammen. Her kan det være en stor fordel at få lidt hjælp ”ude fra” fra en coach, der kan se det hele fra et ”helikopter-perspektiv”, og derved få et overblik, uden at der er følelser involveret. Målet er at forældre og barn/rytter får skabt en brugbar forståelse for hinanden og evt. får skabt nye vaner og handlemønstre.
Fokusområder, som forældrene med fordel kan være opmærksomme på:
At have empati, og mærke efter, om der er ændringer på vej, eller om kommunikationen er blevet for dårlig eller for hård. Være opmærksom, og spørge ind til barnet/rytteren.
Forældrene skal passe på, at de ikke bliver revet med af følelser og præstations-nerver i hverdagen og til stævnerne. Det kan skabe uro og stress, og vil ligge et meget større pres på barnet/rytteren, som jo gerne vil gøre forældrene glade og stolte.
Forældre skal være som en ”klippe” – den som barnet/rytteren kan ”se på og føle sig tryg ved”, og søge hjælp og tryghed hos. Hvis der opstår udfordringer, skal forældre kunne give barnet/rytteren et konstruktivt og retningsvisende ”skub i ryggen”, som skal hjælpe til at finde/genfinde ro og fokus.
Der kan opstår udfordringer, hvis en forælder samtidig også er træner
For hvem skal barnet/rytteren så tale ”forælder” og ”træner” med ?
Nedsæt risikoen for præstationsangst og dårlig trivsel -
Ansvaret og pasningen af ponyen/hesten, ridetræningen, målsætninger, tankerne om at gøre forældrene stolte, at skabe anerkendelse fra ridetræneren og andre ryttere, kan fylde meget i hovedet og derved give et mentalt pres. Risikoen for præstationsangst lure lige om hjørnet med at barnet/rytteren ikke føler, at de kan gøre det godt nok, og tænker mere på det, der kan gå galt, i forhold til at glæde sig til, at vise hvad man kan.
Som barn lære vi at lege, men det glemmer vi desværre i løbet af vores udvikling. På et tidspunkt er der ikke tid til det ”pjat” mere. Men rent faktisk så er leg, og det, at have det sjovt, en rigtig god måde, at ”skabe noget ro i hovedet” at lære noget nyt, at udvikle os, eller ændre gamle indgroede vaner og handlemønstre.
Det er forældrene, der skal hjælpe og være igangsætteren, og samtidig også kunne tage en snak med ridetræneren, så alle er med på ideen. ”Leg og sjov”, hvor man prøver nogle ting af, kan både være rigtig god læring, vejen til at skabe udvikling, og til at skabe mental ro.
Kontakt mig for en uforpligtende snak om jeres ønsker og behov -