BLOG



OPTIMERING AF RYTTEREN - KÆRE FORÆLDRE TIL EN RYTTER (18/3-20)

Det kan kræve store ressourcer af forældre i disse corona-tider –

her vil jeg dog nøjes mig at skabe fokus på forældres rolle til rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.


HJÆLP RYTTEREN TIL MOTIVATION OG INSPIRATION - BÅDE MHT. FYSISK OG MENTALT

I denne tid hvor alt sportsligt stort set er lukket ned – er det vigtigt at hjælpe rytteren med at få skabt ”ro på” og få skabt et overblik.

  • Undgå at havne med den tankegang ”DET ER SYND FOR DIG (rytteren/barnet)”, fordi de ikke kan det med ridningen som begge parter elsker – det vil bare smide endnu mere ”benzin på bålet” til, at rytteren/barnet vil tænke ”knap så positive” tanker, og tænke i begrænsninger.
  • Vær rationel – og skab fokus på: Hvilke muligheder har vi ?

PLANER

Vi kan nok desværre ikke regne med at det hele åbner op igen lige om lidt – derfor vil jeg anbefale at forælder og rytter skaber nogle gode langsigtede planer, for at rytteren kan holde, eller måske endda udvikle sit sportslige-niveau - både mht. styrke, mobilitet, stabilitet, kondition samt ridningen – så både rytter og ponyen/hesten er så klar som muligt når det hele går løs igen.


DET MENTALE OMRÅDE:

FORÆLDRE SKAL VÆRE KLIPPEN – DER KAN SKABE ”RO PÅ”

Forældre kan meget let komme til at havne i en lidt svær situation, med bl.a.:

  1. De har måske selv mange ting at tænke på, for at få det til at fungere.
  2. De har deres barn/børn, der kan være fyldt op af store spørgsmål og tanker
  3. Derudover har de også rytteren – hvor der kan være store følelser og frustrationer involveret – bl.a. med tanker på: Hvad med ponyen/hesten? Hvad med stævnerne? Hvad med udtagelserne og/eller kvalifikationerne? Hvad med udviklingen? osv. osv.

I situationer hvor vi ikke helt har kontrollen og overblikket, samt hvor uvisheden, for det ene eller det andet, præger vores hverdag – kan der meget let opstå lidt ”trælse situationer” mellem forælder og barn/rytter, bl.a. fordi at begge parter kan have lidt svært at håndtere situationen.

  • Som forælder er det vigtigt at være klar til at håndtere dette, uden selv at blive grebet af frustrationer - ellers er der stor risiko for at det ender i dårlige situationer.

TEAM

Når der er følelser involveret, kan der i pressede og stressede situationer være svært at tænke rationel og udvikle handlingsplaner – så prøv at se jer som et team

  • I et team hjælper man hinanden.
  • I et team gør man hinanden gode.
  • I et team fokusere man på ”opgaven” for at nå et mål og gode oplevelser.
  • I et team er det lettere at tænke rationelt og undgå for mange følelser.

DER KAN LIGGE ET STORT PRES INDE I HOVEDET PÅ EN UNG SPORTSUDØVER

Både mht. præstation og anerkendelse i skolen, uddannelsen og til sporten – og med coronaens-nedlukning af Danmark og hele verden, kan dette give det unge menneske endnu mere at tænke på, og blive frustreret over – for hvor ender det? og hvad kommer det til at have af betydning for rytterens og ponyens/hestens sportslige-niveau?


DET KAN VÆRE SVÆRT AT SKELNE MELLEM FORSKELLIGE TANKER I HJERNEN

Hvis vi har lidt for meget at tænke på, og tanker på hvordan det nu kommer til at gå – kan disse tanker let smelte sammen og blive til en stor ”lidt negativ enhed”, som vil påvirke hjernens indstilling, og derved let kan skabe frustrationer og miste overblikket.


FÅ SAT ORD PÅ

Typisk får vi ikke lige sat tiden af til en længere, eller nærværende snak, pga. praktiske-gøremål og travle dage, og meget køre jo i forvejen på vaner – MEN lige netop nu, vil det virkelig være en god ide, at hjælpe både ”barnet og rytteren” med at få sat ord på de tanker der enten har, eller kan hobe sig op i en tid hvor vores hverdag er blevet fuldstændig ændret.

  • Vær opmærksom på at det kan tage lidt tid at få barnet/rytteren til at åbne sig op – men giv det tid – og pres ikke på, med at få sat ord på, fordi at nu har du som forælder bestemt dig for, at det skal være nu, at I skal have snakken. Prøv med forskellige indgangsvinkler, så barnet/rytteren selv får lyst til at fortælle.
  • Brug den viden som I stille og roligt får opbygget ved jeres snakke – til at få lavet nogle brugbare planer, der kan holde barnet/rytteren aktiv, til både at holde niveauet og gode oplevelser.

HJÆLP RYTTEREN MED AT FÅ SKABT ET KLART OVERBLIK

  • Sammen kan I hjælpe hinanden med at få synliggjort de muligheder der er, for at rytteren kan vedligeholde sit sportslige-niveau, til fordel for både udvikling og gode oplevelser samt for ponyen/hesten.
  • Tænk ud af boksen: For hver gang I støder på en begrænsning – så forsøg at finde en mulighed. Det er både udviklende at finde på muligheder, samt at føre det ud i livet.
  • Lav klare målbare planer for hvad rytteren kan gøre og hvordan – inddrag f.eks. også træneren enten via telefon, eller hvis der er ride-undervisning.

DET FYSISKE OMRÅDE:

DER ER TYPISK MANGE MÅDER AT VEDLIGEHOLDE ET FYSISK- OG TEKNISK SPORTSLIGT-NIVEAU

  • Typisk er vi vanemennesker – vores sport er også præget af mange vaner mht. hvad man gør – så det kan være svært at se forskellige muligheder for optimering, eller alternative trænings-muligheder.
  • For at kunne optimere sig, skal vi typisk ændre på nogle vaner, eller skabe helt nye – dette kan netop også være en rigtig god mulighed, i den corona-situation som vi står i nu - at tænke på hvordan vi kan træne, og optimere os på den bedste måde, ud fra de muligheder som vi har.
  • Forældre kan med stor fordel hjælpe udøveren med at komme i gang, ved f.eks. at de træner sammen, og sammen udvikler de nye muligheder, som de har fundet på sammen. Det gør det hele sjovere, og lettere at få implementeret som nye eller midlertidige vaner.

DET KAN VÆRE EN RIGTIG GOD HJÆLP FOR BÅDE FORÆLDER OG RYTTER AT FÅ HJÆLP UDEFRA, TIL BL.A.:

  • At få sat ord på tanker og frustrationer – samt planer for hvordan de kan håndteres
  • At få skabt ”ro på” – samt et overblik over forskellige muligheder
  • At få skabt alternative træningsmetoder
  • At få udarbejdet målrettede planer – der er målbare, så man kan følge en udvikling

JEG KAN HJÆLPE UDØVEREN MED AT KOMMER BEDST MULIGT I GENNEM DEN SPORTSLIGE-PAUSE, OG VÆRE OPTIMAL KLAR NÅR DET ER OVERSTÅET –

BÅDE FYSISK, MENTALT SAMT MED DE OPTIMERENDE OMRÅDER.


I DISSE TIDER HOLDER VI SAMTALER OVER TELEFONEN OG FACETIME


DU ER MEGET VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE MIG FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK,

OM HVAD JEG KAN HJÆLPE MED


TJEK MEGET GERNE MINE HJEMMESIDER:

FOR RYTTEREN: WWW.RYTTEROPTIMERING.DK

FOR ØVRIGE SPORTSUDØVERE: WWW.LARS-MARS.DK


RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN,

OGSÅ SPORTSLIGT


Med sportslig hilsen

Lars mars


13. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (16-3-20)

OPTIMERING AF RYTTEREN - ER DU OMSTILLINGSPARAT ???


KÆRE RYTTER

ER DU OMSTILLINGSPARAT ???

DET ER EN RIGTIG L…. SITUATION VI ER HAVNET I – VERDEN ER UNDER PRES


Hvis vi ser på laget under ”Livstruende sygdom” og ”Økonomien” – og fra den sportslige side - så kan der let opstå større frustrationer hos sportsudøvere når de også skal forholde sig til aflyste stævner og konkurrencer, samt udsatte eller aflyste udtagelses-stævner, træningslejre osv.


Det sportslige er selvfølgelig en lille del i forhold til den situation som vi / verden stå i – men vi kan lige så godt være ærlige, og få sat ord på de tanker der kan opstå / opstår som sportsudøver – i stedet for at hver enkelt holde det inde i sig selv.


Jo bedre vi er til at få sat ord på vores tanker – jo bedre kan vi håndtere dem, og arbejde med dem – så de ikke sætter sig til alt for store frustrationer – som let kan påvirke vores rationelle tankegang, vores udvikling, samt vores oplevelser med sporten.


Jeg vil anbefale alle ryttere at gøre deres optimale for at opretholde deres sportslige-niveau, både fysisk, teknisk samt mentalt – ved f.eks. at tænke i alternative trænings-muligheder, hvis man ikke lige kan det som man plejer - selvfølgelig ud fra de informationer der kommer fra myndighederne


FIND ALTERNATIVER

  • Hvis du ikke kan træne på samme måde som tidligere
  • Hvis du ikke kan deltage i de stævner som du havde planlagt

Det kan være meget let at tabe pusten, og at holde humøret og træningsindsatsen i top – det er her at du med stor fordel kan tænke i alternativer for at opretholde dit niveau, og stadig skabe udvikling.

  • TRÆNING: Find ud af hvordan du kan træne, hvis dit træningssted er lukket – ved at tænke kreativt kan man næsten altid finde alternative træningsformer og muligheder, så vi kan opretholde en stor del at vores niveau.
  • STÆVNER: Bibehold dine planlagte stævne-datoer i kalenderen – du kan for det meste selv teste din form, så du opretholder ”det at sætte dig op til noget”, samt at presse dig selv, både fysisk, teknisk samt mentalt. Hvis du er afhængig af at teste dig på steder som er lukkede – så find andre områder at teste dig selv på, f.eks. med din tillægstræning o.l.

VILJEN TIL AT VILLE

Lad være med at falde i den tanke at ”det er synd for mig” – men find de muligheder der kan hjælpe dig så godt gennem situationen som muligt.


FOR HVER GANG DU STØDER PÅ EN BEGRÆNSNING – SÅ FIND PÅ EN MULIGHED


MOTIVATION VS. SELVDISCIPLIN

MOTIVATION: Er typisk styret at følelser. Det er så let at sige at ”det kan ikke betale sig”, hvis man har mistet motivationen – vores hjerne er super god til at finde på gode begrundelser og argumenter for hvorfor det ikke kan betale sig. Problemet er bare at ”lige om lidt” (forhåbentlig) så starter det hele op igen – og så vil det jo være super godt at være i god form både fysisk, teknisk og mentalt.


SELVDISCIPLIN: Er mere styret af en rationel tankegang. I situationer som denne vi står i lige nu – vil det være en rigtig god hjælp at have fuld fokus på selvdisciplinen. Den kan hjælpe os til at holde os på vores niveau, samt at søge mulige udviklings-muligheder – så vi ikke acceptere at det måske kan se lidt ”sort ud” med at holde os helt ”konkurrence-skarpe”.


MENTALT

Vores hjerne kan desværre være lidt doven – og nogle gange kan den let tænke i begrænsningerne i stedet for at tænke i mulighederne. Dette kan hæmme vores muligheder for at holde vores niveau i pressede situationer - som f.eks., ved skader, sygdom eller f.eks. i den situation som vi står i lige nu, med fare for smitte, aflyste stævner, træningslejre og samlinger m.m.


HJÆLP DIG SELV – SØG HJÆLP

Du kan med stor fordel alliere dig med hjælp fra en fysisk træner eller en mental træner – der kan hjælpe dig til at tænke i optimerende alternativer. Fordelene ved at få hjælp udefra kan bl.a. være at man bedre kan få skabt noget åbenhed og tænke ”ud af boksen” – da man ofte er styret af vaner og begrænsninger indenfor sin sport.

  • FYSISK TRÆNER: Kan hjælpe med målrettede programmer – både som startskuddet for nogle til at komme i gang – og for andre til at træne den fysiske træning til hjemmeadressen. Med en målrettet træning og øvelser kan mange muskelgrupper trænes og opretholdes, bl.a. med:
    • Trænings-elastikker og træningsbold – således at nervebanerne og muskulaturen opretholdes aktiv.
    • Core/stabilitets-træning samt smidigheds/mobilitets-træning – er meget let at komme i gang med derhjemme.
    • Kondition kan også optimeres med målrettede opstarts-programmer, eller udvidede-programmer for øvede – således at der kommer nye vinkler på træningen. Det er altid bedst at have målrettede planer, der er afstemte ud fra det udbytte man ønsker sig – så man ikke spilder tiden, eller bliver skuffet over resultatet.
  • MENTAL TRÆNER: Kan hjælpe med at få skabt ”ro på” i hjernen, således at der ikke bruges for mange tanker på det som man ikke kan gøre noget ved – men i stedet fokusere på det som man kan gøre noget ved. Det kan også være startskuddet til at få glæde af de fantastiske muligheder der er ved den mentale verden både mht. udvikling samt håndtering af udfordringer.
  • OPTIMERENDE OMRÅDER: Det er altid godt at have fokus på de områder der kan hjælpe til mere energi, bedre koncentration samt overblik. I en periode hvor der kan opstå et større pres bl.a. fra situationer hvor man skal præstere, eller hvor man har mange tanker – og f.eks. i en situation som den vi står i lige nu, hvor hjernen køre med mange uafklarede områder. Her skal hjerne bruge masser af energi for at opretholde en rationel tankegang, dette kommer bl.a. fra en god sund kost jævnt fordelt over hele dagen, optimalt indtag af vand, samt en optimal søvn.

KOM GODT I GENNEM DE SPORTSLIGE PAUSER,

OG VÆRE OPTIMAL KLAR NÅR DE ER OVERSTÅET -

BÅDE MHT. FYSISK, MENTALT SAMT DE OPTIMERENDE OMRÅDER.


RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN,

OGSÅ SPORTSLIGT


Med sportslig hilsen

Lars mars


HVOR MEGET GØR DU FOR AT VÆRE OPTIMAL FORBEREDT HVER GANG ?

  • Uanset om det er til træning - for at have de bedste betingelser til at kunne dygtiggøre sig
  • Eller om det er til konkurrence/kampe/stævner for at kunne præstere optimalt

Det vigtigste for et optimalt udbytte er, at udøverens kompetencer følger med udøverens udvikling – for at kunne skabe:

  • Den bedste udvikling
  • De bedste præstationer
  • De bedste oplevelser
  • Den bedste trivsel

Det er meget let at komme ind i nogle ”knap så gode” vaner -

eller at komme ud af nogle gode vaner, hvis der lige er lidt for mange tanker i gang i hjernen.


Vi kan meget let hjælpe os selv – ved at have fokus på flg. områder:

KOSTEN

Rigtig mange udøvere ligger ikke nok værdi i at spise nok sund nærende kost, jævnt fordelt over hele dagen - samt hvad den kan hjælpe dem med i nu’et og fremadrettet, som f.eks.:

  • Energi til krop og hjerne
  • Energi til restitution
  • Energi til udvikling
  • Energi til koncentration og overblik

Vær opmærksom på:

  • Spis hovedmåltiderne på faste tidspunkter
  • Planlæg mellemmåltider ud fra dine træninger
  • Planlæg dine indkøb af sund nærende kost
  • Planlæg madpakker – så der ikke opstår hovsa-løsninger

SØVN

Er ofte noget vi bare gør – men ligger ikke den store betydning i hvor vigtig den er, og hvad den bl.a. kan hjælpe til at skabe:

  • Optimal restitution
  • Optimal koncentration, og overblik
  • Optimal ydeevne
  • Optimal præstation

Vær opmærksom på:

  • At have sunde søvn-vaner – med nok søvn
  • Gå i seng på samme tid hver dag (måske ændre lidt i weekenden)
  • Stå op på samme tid hver dag (måske ændre lidt i weekenden)
  • Forbered dig til, hvis der er konkurrencer, der starter tidligt eller sent på dagen

MENTAL INDSTILLING

Ved at forberede vores hjerne på det som vi skal i gang med – har vi optimal mulighed for, at være mental klar til den opgave vi skal i gang med.

  • Glæd dig til at vise hvad du kan
  • Vis med din attitude at du er klar
  • Frygt ikke fejl eller dårlige præstationer
  • Skab ”ro på” i hjernen og fokusere på alt det, som du ved at du kan

PLANLÆGNING

  • Planlæg altid hvilket udbytte du ønsker dig af din præstation
  • Planlæg, hvad du skal gøre, for at du får det ønskede udbytte
  • Sørg altid for at være optimal forberedt både fysisk og mental
  • Planlæg pakning af udstyr og madpakker i god tid – så der ikke opstår stress

VANER

Vaner kan være super gode – men de kan også være hæmmende for udvikling og præstation

  • For at opbygge de bedste vaner, skal der bruges tid på at træne og afprøve forskellige muligheder indenfor alle områder
  • Gentagelser skaber viden – brug den viden til at skabe vaner
  • God vaner skaber tryghed og overskud til endnu bedre overblik, koncentration samt præstation

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIN OPTIMERING OG FORBEREDELSE


Hvis du er interesseret i at vide mere om optimering, eller mere optimering - er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om hvad jeg kan hjælpe dig med.

Kontakt mig under "kontakt" her på hjemmeside


Med sportslig hilsen

Lars mars


DEN MENTALE VERDEN 3. DEL – (fortsættelse fra indlægget d. 20/1-20)


I dette indlæg kommer jeg ind på SKAB ACCEPT til udfordrende perioder

– for bedre at kunne håndtere og skabe løsninger på udfordringer


Uanset hvilke udfordringer vi har oparbejdet – nervøsitet, præstationsangst, manglende resultater eller udvikling ud fra indsatsen, mistet motivationen, manglende spilletid, osv. osv.


I en udfordrende periode, kan det let udvikle sig som i nedenstående eksempler. Jo tidligere vi får grebet ind i situationen – jo, lettere har vi for at få skabt løsninger.


Fase 1

Ofte er vi ikke lige helt opmærksomme i starten, på at der er noget der ikke lige går vores vej. Vores hjerne er så pokkers god til at af finde forklaringer og begrundelser for hvorfor det ikke lige går som planlagt/ønsket i en periode. Den ”håber” bare på at det bliver bedre næste gang.

Fase 2

Pludselig er den periode blevet lidt for lang, og hjernen kan ikke helt blive med at dække os ind under forklaringer og begrundelser – så begynder irritationer og frustrationer at overtage, og tage plads i hjernen, og tankerne går på, hvorfor det ikke snart bliver bedre.

Fase 3

Træningerne bliver typisk intensiveret fordi nu skal der andre ”boller på suppen” – der bliver måske lavet flere træningspas, og man bliver ved med at terpe i de samme ting, i et håb om at man skal blive bedre og komme tilbage på det tidligere niveau, eller for at få samme udvikling som de andre man sammenligner sig med.

Fase 4

I den periode har udøveren, forældrene og træneren fuldstændig glemt at skabe fokus på glæden til sporten, samt at få skabt nogle gode snakke der måske kan give viden om hvorfor udfordringerne er opstået. Deres iver går typisk mere på træningen til hvordan udøveren kan skabe udvikling eller resultater.

Fase 5

Efter noget tid vil vi typisk begynde at miste troen på os selv, bl.a. fordi at der i en længere periode ikke er blevet skabt viden om, at vi er på rette vej. Nu kan det blive svært at overbevise sig selv om, at det nok skal blive bedre næste gang.

Fase 6

Nu vil vores hjerne typisk fokusere på alt det der kan gå galt, og ikke er godt nok – i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan, og hvordan man kan lære noget nyt.


I sådanne situationer vil hjernen typisk være fyldt med irritationer og frustrationer, og pumper derved adrenalin ud i kroppen, hver gang vi skal træne eller præstere, eller når vi kommer til at tænke på vores udfordring. I princippet hjælper en del af hjernen os, ved at fortælle os, at vi ikke er ”klar til kamp”, fordi at vi ikke fungere helt optimalt – så hvis vi gik i kamp ville vi højest sandsynligt tabe – og det vil hjernen skåne os for. ”Krybdyrhjernen” er en del af hjernen, som vi har slæbt med os fra evolutionen.

Fase 7 - Hamsterhjul

Når hjerne og krop er under længere tids stressende belastning kan det være meget svært at tænke rationelt og finde løsningerne på udfordringen - eller at bryde de knap så hensigtsmæssige vaner som vi er havnet i. Typisk vil man bare ”løbe videre i hamsterhjulet”, og fortsætte med at gøre det samme i et håb om at det bliver bedre.


Jo før vi får sat hælene i, og få skabt et overblik –

jo bedre kan man tænke rationelt til at finde løsninger.


Hvis du er havnet i situationer som ovenstående eksempler – kan du hjælpe dig selv med flg. muligheder:

  • Skab accept på situationen – jeg ved at det kan lyde lidt skørt, men det vil hjælpe rigtig meget til at få skabt ”ro på” i hjernen – så vi ikke bliver ved med at stresse.
  • Opbyg tryghed – find tilbage til det som du ved at du kan uden at presse dig – gå et lille niveau ned i din måde at udføre ”opgaver” på, således at det er som en leg for dig.
  • Viden – når vi har fundet det niveau som vi kan udføre ”opgaven” på – har vi skabt et godt fundament at bygge op fra - det skaber glæde at mærke udvikling, uanset hvilket niveau det er fra.
  • Fundamenter – robuste fundamenter hjælper os til at have nogle sikre platforme at stå på, det giver både tryghed og ”ro i hovedet”
  • Planlægning – når vi har skabt accept, tryghed og viden – kan vi lave en god realistisk plan for hvordan vi stille og roligt kan komme tilbage. Stres ikke, men brug den tid der skal til. Glæd dig over det du gør for dig selv.
  • Processen – det er vigtigt at glæde sig over processen frem mod mål – således at målet ikke er det eneste fokus-punkt. Find alle lyspunkterne, og acceptere hvis det går langsomt, eller hvis du skal gå et skridt tilbage en gang i mellem.
  • Husk på glæden til det som du gør – når du er i gang med at lave ændringer, så glæd dig over det, glæde dig også over de helt små fremgange.

Vær opmærksom på at det kan tage noget tid at få vendt en længere periode med udfordringer –

vores hjerne kan have skabt nogle knap så gode vaner og erfaringer, som kan præge os i længere tid.

Ved at være ihærdig og følge mine forslag, er det en god start til at komme tilbage.


Med sportslig hilsen

Lars mars


DEN MENTALE VERDEN – (fortsættelse fra indlægget d. 9/1-20)


I dette indlæg kommer jeg ind på den MENTALE INDGANGSVINKEL / INDSTILLING


Mental indstilling

Er du mentalt klar til dine ”opgaver” ?

  • Glæder du dig til at lære noget nyt – eller har du det bedst i komfort zonen ?
  • Glæder du dig til at vise hvad du kan – eller tænker du mere på det som kan gå galt ?
  • Koncentrere du dig om dig selv – eller tænker du mere på hvad andre tænker ?
  • Husker du på glæden til din sport – eller er du mere fokuseret på præstationen ?

Der kan være mange ting der påvirker vores mentale indstilling – bl.a. bevidstheden og underbevidstheden spiller en stor rolle:

  • Bevidstheden – er den synlige del, den vi kan forholde os til, og hvor vi kan sætte ord på vores tanker og det som vi føler.
  • Underbevidstheden – er lidt mere kryptisk, fordi den påvirker os, uden at vi rigtig kan styre det . Den er typisk styret af tidligere oplevelser samt vores indstilling til ”opgaven” - og viser sig typisk når vi skal koncentrere os, eller hvis vi er lidt ”spændte”.

Vi har forskellige mentale indgangsvinkler

Nogle tænker at det er spændende med udvikling, og at skulle lære eller indarbejde noget nyt, samt glæder sig til at vise hvad de kan – andre forudser straks alle de ting der kan blive svært og som man nok ikke kan, samt hvad der kan gå galt når de skal vise hvad man kan.


VORES HJERNE ER SOM SKABT TIL AT FINDE PÅ FORKLARINGER OG BEGRUNDELSER

Hvis vi er lidt usikker på noget, vil vores hjerne altid prøve at hjælpe os, for at skåne os for dårlige oplevelser. Allerede hjemmefra, inden vi tager til træning eller konkurrence, vil vores hjerne være opmærksom på, de områder der kan have indflydelse på en ”knap så god” præstation – og hjernen (underbevidstheden) har allerede forberedt sig, og fundet på nogle forklaringer og begrundelser for hvis det ikke går godt.


Dette vil enten bevidst eller ubevidst påvirke både oplevelse og præstation, samt påvirke muligheden for udvikling.


SKAB "RO PÅ" I HJERNEN

Vores hjerne er konstant påvirket, både fra vores egne tanker men også fra de påvirkninger der kommer fra mennesker omkring os, de sociale medier og nyhederne. For at kunne skabe optimal koncentration og fokus på opgaven er det hensigtsmæssigt at kunne styre vores tanker.


TANKER SOM KASSER, I HJERNEN

Brug kun energi på de tanker / erfaringer der passer til en bestemt ”opgave / situation”

  • Prøv at se dine tanker som ”små kasser”, de har alle en overskrift, og indeholder en masse erfaringer og oplevelser. Hvis der er for mange af kasserne der er åbne på samme tid, skaber det uro i hjernen, fordi at der er mange ting at skulle forholde sig til på en gang.

KONCENTRATION OG FOKUS PÅ OPGAVEN

Vi kan træne/øve os på at få lukket nogle af ”kasserne (tankerne)” – så der kun er de "kasser (tanker)" åbne som vi skal bruge til at udføre en bestemt ”opgave”. På den måde skabes der mere overskud i hjernen, som hjælper til endnu mere koncentration og fokus på ”opgaven”.


Hvis vores hjerne konstant er fyldt op med tanker og påvirkningen, vil det automatisk få indflydelse på vores overskud til at nødre med detaljer, eller at lave ændringer for at komme ud af ”hamsterhjulet” hvor man måske bare løber stærkere og stærkere fordi man konstant har travlt med at blive dygtigere, eller løse udfordringer.


VI KAN SELV VÆLGE VORES MENTALE INDSTILLING

Ved at forberede os på en ”opgave” - og gøre os nogle tanker om hvordan vi får det bedste udbytte af det som vi skal i gang med, som f.eks.:

  • Lav en klar realistisk plan for at få det bedst ud af den ”opgave” som du skal i gang med.
  • Hvilket udbytte ønsker du dig at ”opgaven” ?
  • Hvad vil du gøre for at få det ønskede udbytte ?
  • Fokusere på ”opgaven” og koncentrere dig om de kompetencer og tanker der kan hjælpe dig til at få den bedste oplevelse.

GLÆDE

Glæd dig til at komme i gang med ”opgaven” - positivitet og glæde giver store fordele for både udvikling , oplevelser og præstationer.


TÆNK PÅ DIN ATTITUDE (DIT ANSIGTSUDTRYK)

Vores ansigtsudtryk har en stor påvirkning på vores hjerne.

  • Alvorligt / “surt ansigt”: Mange argumentere med at de koncentrere sig.
    • Problemet med et "lidt surt ansigtsudtryk" er at det automatisk påvirker vores hjerne med, at vi skal i gang med noget “alvorligt”, hvor vi ikke må lave fejl – så alle advarselssignaler er parate.
    • Vores hjerne sætter straks gang i stresshormonet adrenalin, så vi kan være klar til at "flygte" - det er det som vi kender for nervøsitet.
    • Vores hjerne begynder også automatisk at tænke på de ting som kan gå galt, og som vi kan lave fejl i.
  • Smilende / "glad ansigt”: Her viser du din glæde overfor det som du skal i gang med.
    • Det påvirker automatisk hjernen med glæde og en positiv indstilling
    • Vores hjerne sætter automatisk gang i vores “belønnings-center / glædes-center” i hjernen - det påvirker os til bedre at kunne håndtere udfordringer, eller ting som normalt irritere os lidt.
    • Når vi viser vores glæde i ansigtet - kan det være svært for hjernen at finde de lidt negative tanker frem - og derved hjælper vi hjernen til at tænke positivt, og ikke lægge mærke til de ting som måske ellers kan irritere eller frustrere os en lille smule.

DER SKAL ALTSÅ IKKE MEGET TIL FOR AT FORBEDRE, ELLER ÆNDRE VORES MENTALE INDGANGSVINKEL, ELLER MENTALE INDSTILLING TIL EN ”OPGAVE / SITUATION”.


SPØRG DIG SELV HVAD KAN / VIL "JEG" GØRE FOR AT FÅ DEN BEDSTE OPLEVELSE


RIGTIG GOD FORNØJELSE MED FORSTÅELSE OG HÅNDTERING AF DIN HJERNE


Hvis du er interesseret i at få hjælp til at komme i gang - er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om hvad jeg kan hjælpe dig med.

Kontakt mig under "kontakt" her på hjemmeside


Med sportslig hilsen

Lars mars


DEN MENTALE VERDEN


Vores hjerne er fantastisk, den kan hjælpe os til udvikling og gode oplevelser –

men den kan desværre også påvirke os til det stik modsat – HVORFOR ?


Har du f.eks. oplevet situationer som:

  • At tvivle lidt på dig selv i vigtige situationer ?
  • At du skaber mere fokus på det som ”kan gå galt” - i forhold til at ”glæde dig, til at vise hvad du kan” ?
  • At blive irriteret og frustreret på dig selv og andre, hvis en træning eller konkurrence ikke lige går som håbet – og har svært ved at tænke rationelt bagefter ?
  • At blive nervøs, som f.eks.:
    • at du har svært ved at koncentrere dig, ikke kunne huske, eller at du bliver hurtigere irriteret ?
    • at mærke et ubehag i kroppen, så du f.eks. ikke har appetit, ryster lidt, fryser eller har det varmt, eller har svært ved at trække vejret optimalt ?

Den mentale verden er et mega spændende område - og det er min helt store passion og interesse, at kunne hjælpe og vejlede sportsudøvere til udvikling eller håndtering at udfordringer.


Ved at lære vores hjerne lidt bedre at kende, kan vi bedre skabe forståelse for hvorfor og hvordan den reagere og påvirker os i forskellige situationer.

  • Det kan lyde lidt underligt men en del af vores hjerne har faktisk ”sit helt eget liv” – som bl.a. bliver påvirket via instinkter helt tilbage fra evolutionen, og dengang vi ikke vidste at vi var ”mennesker”, eller på vej til at blive det.
  • Vores hjerne er indrettet således at den skal forsøge at holde os i live - og i princippet være klar til at sende signaler om at ”FLYGTE” hvis der er fare på færde. (Tilbage i tiden var det f.eks. at flygte fra vilde dyr og fjerner – og samtidig være klar til at jage efter dyr for at få noget at spise).
  • Disse instinkter har vi stadig, men de har bare fået en anden betydning – i dag kan vi (groft fortolket) kendetegne / genkende dette instinkt som nervøsitet, bl.a. fordi det kan give en lidt underlig/ubehagelig følelse når ”stresshormonet” eller måske rettere ”kamphormonet” ADRENALIN slippes løs i kroppen.

Nervøsitet

Er altså ikke farlig for vores præstation eller oplevelse hvis vi bare lære at forstå den.

Hvis nervøsiteten opstår kan der typisk være to grunde:

  1. At krop og hjerne gør sig klar til ”kamp” – til at klare en ”opgave”.
  2. At hjernen beskytter os mod ”knap så gode oplevelser” – som f.eks. hvis vi ikke kan klare en ”opgave”. Derfor forsøger den at få os til at ”flygte”.

Med en målrettet indsats og træning kan vi hjælpe hjernen til at forstå hvorfor vi reagere som vi gør i forskellige situationer, f.eks. inden eller når vi bliver pressede under konkurrence, eksamen, jobsamtale o.l.


Derved kan vi lære at få et endnu større udbytte af den kapacitet som vi har – til at skabe den bedste mentale indgangsvinkel til de ”opgaver” som vi står overfor eller står i.


Udvikling

Når alt går godt, er det selvforstærkende, og vi kan derved skabe en rigtig god udvikling og resultater – vi stiller os ofte tilfreds når det går godt – men sæt nu, at hvis vi nørdede endnu mere med vores mentale verden, kunne få skabt endnu mere viden og kompetencer til endnu mere udvikling, til håndtering af større ”opgaver”.


Vi er ikke ens og kan ikke det samme – men vi kan alle lære at gøre det mest optimal for os selv - så vi skaber muligheden for den bedste udvikling, de bedste resultater og de bedste oplevelser, ud fra vores niveau.


QUICKFIX LØSNINGER

Der er alt, alt for mange der benytter sig af en peptalk, hvis der opstår udfordringer – det er også godt i nu’et – men det er endnu bedre at lære at forstå vores hjerne og krops reaktionsmønstre, og derved få opbygget nogle robuste fundamenter, som kan hjælpe os til endnu mere udvikling og/eller håndtering af udfordringer.


Du kan læse meget mere om fordelene ved optimering her på min hjemmeside


RIGTIG GOD FORNØJELSE MED FORSTÅELSE OG HÅNDTERING AF DIN HJERNE


Med sportslig hilsen

Lars mars


RIGTIG GODT NYTÅR


NYTÅRSFORSÆT

Handler bl.a. om at ændre ”knap så gode” vaner – skabe kompetencer til mere udvikling, eller håndtering af udfordringer - eller nye målsætninger.


NytårsforTsæt (med "t")

Handler bl.a. om at fortsætte med det som man har gjort, det kan både være godt, hvis det har fungeret og givet de ønskede resultater – men kan også være hæmmende for udviklingen, hvis det ikke helt har givet de resultater som var planlagt.


UANSET HVAD DINE NYTÅRSFORSÆT / NYTÅRSFORTSÆT INDEHOLDER,

SÅ SØRG FOR AT LAVE EN GOD PLAN FOR HVORDAN DU KAN NÅ DET.


Hjælp dig selv

Gennemgå dine tanker og mål for 2020

  • Hvem laver du dine nytårsforsæt for ?
  • Hvad er din motivation for at lave nytårsforsættet ?
  • Hvilket udbytte ønsker du af dit nytårsforsæt ?

Januar måned er typisk præget af nytårsforsæt af den ene eller anden slags – nu skal der skabes nye tiltag, eller ændres på et område man måske har tænke på over længere tid.

  • I starten er man typisk topmotiveret, nu skal der ske noget
  • De første uger lever man typisk pligtopfyldende op til nytårsforsættet
  • Der bliver flittigt talt om det, og det bliver flittigt delt på de sociale medier, om at ”nu er man gået i gang”, og hvordan det går.

Motivation vs. selvdisciplin

Men efter noget tid kan entusiasmen og ihærdigheden desværre begynde at aftage lidt – og så kan man faktisk helt glemme hvorfor man nu lavede sit NYTÅRSFORSÆT.

Undskyldningerne, forklaringerne og begrundelserne overfor sig selv og andre, kan begynde at tiltage, mht. hvorfor det nu lige er, at man ikke er så ihærdig mere – forklaringerne kan være mange med f.eks.:

  • ”Jeg har ikke lige haft tiden til det”
  • ”Jeg har ikke overskuddet til at ændre på noget lige nu”.
  • ”Jeg føler ikke at udbyttet af tiltaget / ændringen har givet resultat
  • ”Det gik jo også fint nok i forvejen”.

Vores hjerne

Er på den ene side ”vores bedste ven”, og den kan hjælpe os rigtig langt med at nå de mål vi sætter os – men på nogle tidspunkter er den også ”vores værste fjende”, fordi den også er hurtig til at miste interessen og motivationen, hvis det bliver lidt for svært eller kedelsigt.


Vores hjerne er super god til at finde på ”noget” der kan retfærdiggøre at vi ikke lige overholder NYTÅRSFORSÆTTET.


Planlægning

Der er desværre masser der dropper deres nytårsforsæt, selv om at de havde de bedste intentioner – og selv om at fordelene ved NYTÅRSFORSÆTTET var hensigtsmæssigt for håndtering af udfordringer eller for udviklingen.


Er vi blevet for dovne til at gøre noget ekstra for at få opfyldt vores mål - eller har moralen overfor os selv, lidt et knæk ?


Mine forslag til at nå NYTÅRSFORSÆT

Jeg mener at manglende planlægningen og selvdisciplin, ofte har en stor del af skylden, hvis man ikke når sit nytårsforsæt, eller andre mål.


Jeg vil anbefale at man gør sig nogle tanker inden man kaster sig ud i nye tiltag, ændringer og målsætninger, ved bl.a.:

  • Klar beskrivelse af tiltaget, ændringen eller målsætningen
  • Hvad skal det kunne hjælpe ”mig” med ?
  • Er det realistisk ud fra ”min” tid - ikke kun nu, men også indenfor den tidsramme det kræver at gennemføre eller implementere ?
  • Hvor meget vil ”jeg” yde og tid vil ”jeg” bruge, for at nå mit mål ?
  • Hvad skal ”jeg” gøre for at nå ”mit” mål – skal ”jeg” søge hjælp og vejledning udefra for at få en god start, eller for at være vedholdene (f.eks. personlig-træner eller metaltræner) ?

Accept på at det kan tage tid

Det kan være lidt svært at komme i gang med nye tiltag eller at ændre på vaner, fordi vores hjerne er lidt doven. Derfor er det en god ide at være tålmodig i starten.

  • Accepter at det kan være svært i starten
  • Glæd dig over det du når af dine planlagte tiltag eller ændringer i starten
  • Hvis du ikke lige få skabt fokus på dine tiltag eller ændringer i nogle dage - så bliv ikke frustreret, men hop ind på sporet igen, og start stille og roligt med at skabe fokus igen.
  • Det kan være at du skal ændre lidt på dine forventninger og ambitioner i starten, eller undervejs – men det behøves ikke at du skal droppe det, fordi det ikke lige gik som håbet. Giv aldrig op, men find det leje der passer dig i en bestemt periode.
  • Hvis du bliver presset af tid eller mentalt-overskud, så gør det der er ”sjovest, lettest eller du bedst kan lide, af de tiltag eller ændringer som du har ønske om, i en periode til du får oparbejdet eller genskabt motivationen eller overskuddet.

HUSK PÅ PROCESSEN I FORLØBET FREM MOD “MÅLET” (NYTÅRSFORSÆTTET) –

OG IKKE KUN PÅ MÅLET (NYTÅRSFORSÆTTET).


Nyd og glæd dig over den proces som du sætter I gang – det er den der skal være drivkraften og motivatoren frem mod målet.


HUSK ALTID AT LAVE REALISTISKE NYTÅRSFORSÆT / MÅLSÆTNINGER.


JEG ØNSKE ALLE SPORTSUDØVERE OG LÆSERE ET RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR.


Med sportslig hilsen

Lars mars


12. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (25-11-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Frem mod, og under Christmas Show Springarrangementet.


Christmas Show på Vilhelmsborg er jo en kæmpe attraktion, og et af årets helt store højdepunkter for rigtig mange springryttere og deres forældre.


Derfor har jeg lige valgt at skrive nogle forslag til hvad man med fordel kan være opmærksom på, og forberede sig på, både mentalt og med optimering, til at skabe de bedste oplevelser.


Forventninger, håb, ønsker, følelser

Store stævner er ofte noget som man har set frem til over længere tid - og kan dermed ofte være forbundet med håb, ønsker og følelser, samt forventninger af forskellig art, lige fra at få en sjov og hyggelig oplevelse, til benhård målsætning om placeringer, revanche fra sidste år, eller til at vinde.


Dette kan medføre et forventningspres, som kan påvirke glæden inden og under stævnet – derfor kan det være en rigtig god fordel at lave klare målsætninger og planer for hvad man vil gøre for, at få opfyldt sine forventninger.


Forberedelse

Med en rigtig god forberedelse kan du hjælpe dig selv rigtig meget til, at få de bedste oplevelser, ud fra dine mål. Man kan ofte blive grebet af stemningen inden og under større stævner – derved kan man let glemme glæden, og kun skabe fokus på præstationerne.


Derfor kan det være en stor fordel at forberede sig ned i mindste detalje i dagene op til stævnet, med bl.a.:

  • At lave klare realistiske målsætninger med stævnet
  • At have en klar planlægning for hvordan du kan nå dine målsætninger.
  • At lave klare aftaler med dine forældre og hjælpere – så I alle ved hvordan I kan hjælpe hinanden på den bedste måde.
  • At lave en god madplan, så du får nok god og sund mad samt væske – der kan give dig massere af energi, så du kan koncentrere dig optimalt.
  • Mental indstilling – glæd dig til stævnet, og glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan – dette giver en positiv påvirkning i hjernen, til at kunne opleve og præstere endnu bedre.

Visualisering / forberedelse

Ryttere og forældre kan med stor fordel forberede sig mentalt, frem mod et stort stævne. Med en fantastisk stemning følger typisk også rigtig mange ting som både kan fjerne noget fokus og nedsætte koncentrationen hos rytteren og ponyen/hesten.

  • Prøv at forestille dig inde i hovedet: Hvordan de mange ryttere, hjælpere og tilskuere der er overalt, skaber en rigtig god stemning – nyd det.
  • Prøv at forberede dig inde i hovedet: Hvordan du vil gøre hesten klar i stalden? – Hvordan vil du få den bedste opvarmning? - Hvordan du vil skabe ”ro på” i slusen? - Hvordan du vil koncentrere dig inde på banen? – Hvordan vil du holde din koncentration, og hjælpe ponyen/hesten under ridningen?

En flot julepyntet ridehal med en kæmpe storskærm – kan let tage noget fokus fra både rytter og ponyen/hesten. Undgå at det kan påvirke jeres ridning.

  • Først er det en rigtig godt hvis vi synliggør alle de ting som kan distrahere os eller pony/hest – på den måde har vi meget bedre mulighed for at forberede os på hvordan vi håndtere udfordringerne hvis de opstår.
  • Det er vigtigt at vi ikke undgår nogle tanker – ved at vi synliggøre og italesætter områder som måske kan give os udfordringer – har vi nemlig mulighed for at finde løsninger på det. Så vi ved hvad vi skal gøre – i stedet for at håbe på at det ikke opstår.

Prøv at forestille dig:

  • Hvordan du kan hjælpe dig selv med at abstrahere fra de mange påvirkninger – så du kan skabe koncentration og overblik, til fordel for både dig selv, ponyen/hesten og jeres ridning.
  • Hvordan du bedst kan hjælpe ponyen/hesten, så den ikke bliver distraheret af de mange ting af se på, med udsmykning, tilskuere og storskærmen.

Team – rytter og forælder

Prøv at se jer som et TEAM som ”rytter og hjælper” – i stedet for at se rollerne som ”barn og forælder”. Det kan virkelig være hensigtsmæssigt at kunne skelne mellem familie og følelser, og sport.

  • I et TEAM hjælper man hinanden – og gør hinanden gode
  • I et TEAM skal kommunikationen være god og konstruktiv
  • I et TEAM har man klare aftaler, regler og arbejdsopgaver
  • I et TEAM skal man undgå følelser – og i stedet tænke rationelt og konstruktivt
  • I et TEAM skal der være klare afstemte forventninger

Vi skal være opmærksomme på, at en ”knap så god”, eller anspændt stemning – bevidst eller ubevidst vil påvirke rytterens koncentration og præstation.


Gennemgå jeres aftaler:

I kan hjælpe hinanden rigtig meget til at få de bedste oplevelse. Derfor kan det være en rigtig god forberedelse at gennemgå de aftaler og kommunikationsformer som I har – måske kan de optimeres, så de giver mere viden og tryghed for begge parten.


Kost og væske

Har en kæmpe stor betydning for både energien, overblikket og koncentrationen – specielt når der kræves lidt ekstra af os. Vi kan typisk godt ignorere hvis vi er lidt trætte, men det er med stor risiko for, at det går ud over præstationen og oplevelserne.


Hvis vi ikke har energi nok i hjernen vil vi automatisk også have svært ved at håndtere vores følelser. Så det kan være skyld i at der kan opstå en ”knap så god” stemning.


Undgå at falde i pomfritterne og junkfooden – den er fristende, men den giver dig ikke god brugbar energi. Vent med det til du har redet dine klasser. Tænk på at din pony/hest altid er optimalt forberedt med kost og væske.


Sidste år hørte jeg rigtig mange ryttere sige, efter deres ridning:

  • Jeg fik et stop - fordi ponyen/hesten fik øje på sig selv på storskærmen
  • Jeg blev smidt af – fordi ponyen/hesten blev forvirret af alt det der skete omkring den
  • Jeg tog bomme – fordi at jeg var lidt nervøs, og ponyen/hesten var uopmærksom

Der var desværre også til tider en ”knap så god” stemning og kommunikation mellem rytter og forælder – både under opsadlingen, under opvarmningen samt inden og efter ridningen.


Forbered dig, så du kan få de bedste oplevelser

1. Lav klare realistiske målsætninger og planer for at få de bedste oplevelser.

  • Lav målsætning ud fra det som du ved at du/I kan.
  • Forvent aldrig mere end den viden som du har fra tidligere ridninger/stævner.
  • Planlæg ned i mindste detalje hvordan du vil nå dine mål.
  • Hvis du går efter at vinde, og du vil presse dig selv og ponyen/hesten lidt mere – så glæd dig over din beslutning - men acceptere hvis det ikke lige går - brug den viden som du har fået skabt til næste ridning eller træning. Det skaber noget mere ”ro i hovedet” til at kunne præster optimalt.

2. Hvis du er lidt for spændt eller nervøs inden og under stævner

  • Koncentrere dig om din vejrtrækning – træk vejret stille og roligt gennem næsen.
  • Skab ”ro på” i hjernen – hold dig til planen, og koncentrere dig op ”opgaven”.
  • Snak med ponyen/hesten, under opsadlingen, under opvarmningen, i slusen og på banen, så du beroliger den og dig selv.
  • Koncentrere dig om det som du ved at du/I kan – i stedet for at fokusere på det der kan gå ”knap så godt”.

3. Glæd dig til at vise hvad I kan

  • Koncentrere dig, og hold dig til den plan som du har lagt – det skaber tryghed
  • Tænk på hvor fedt det er at være med i et så fedt og flot stævne
  • Brug din viden – hvis du bliver lidt i tvivl om, det nu kommer til at gå godt – så tænk på det, som du ved at I kan, og som I har trænet på, for at ride dette stævne.

Du kan læse meget mere om fordelene ved optimering i mine tidligere blogindlæg,

og her på min hjemmeside


HJÆLP DIG SELV TIL AT FÅ DE BEDSTE OPLEVELSER –

OG HUSK PÅ GLÆDEN TIL DET SOM DU GØR.


Jeg ønsker dig et rigtig godt Christmas Show stævne


Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak - hvis du har spørgsmål til områder som kan optimere dig i forhold til udfordringer eller udvikling.


Med sportslig hilsen

Lars mars


11. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (7-11-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Opvarmning / udstrækning inden ridningen


HVORFOR – HVORDAN – HVOR MEGET - KUN 3-7 MIN.

Opvarmning og udstrækning inden ridningen hjælper både på rytteren, hesten samt i ridningen


Jeg høre mange ”gode” forklaringer på hvorfor ryttere generelt ikke varmer op, inden de sætter sig i sadlen, bl.a.:

  • Jeg har lige ordnet boksen – jeg har lige hentet ponyen/hesten fra folden – jeg bliver klar når jeg sidder på ponyen/hesten – jeg har aldrig lært det – min træner taler aldrig om det - jeg ser ingen andre der gør det.

Hvorfor kan udstrækning / opvarmning være en stor fordel for rytteren

I en sport med masser af detaljer, og en vigtig samhørighed med rytterens og ponyens/hestens bevægelser, er det hensigtsmæssigt at have en smidig og bevægelig krop der er i balance.


Vores krop bliver konstant udfordret af det som vi gør - f.eks. vil vi automatisk opbygge nogle stramheder efter en nattesøvn - efter en lang dag med skole, uddannelse, arbejde, og efter de praktiske gøremål i stalden og fra ridningen- eller for ryttere der rider flere ponyer/heste på samme dag. Dette kan resultere i, at rytteren mere eller mindre kompensere i starten eller under hele ridningen.


Kompensere for rytterens stramheder

Ubalance med stramhed eller styrkeforskel vil mere eller mindre, både påvirke rytteren og ponyen/hesten – bl.a. fordi de begge skal kompensere for rytterens ubalancer/stramheder.


Dette kan også have stor påvirkning for ridningen og udførslen af øvelser. Ofte får ponyen/hesten skylden for, at den er bedre i den ene side i forhold til den anden side – men måske har rytteren også en del af skylden, pga. rytterens stramheder eller styrkeforskelle.


Med målrettede udstræknings- og opvarmningsøvelser kan de få en meget bedre og skånsom opvarmning - dermed er der skabt et godt fundament for selve ridningen.


Koncentration

Du kender nok til de dage hvor kroppen lige skal i gang, inden du føler dig klar på ponyen/hesten – f.eks. pga. lidt stramhed eller træthed, eller at du har mange ting at tænke på. Disse signaler vil nedsætte din koncentration, og måske være medvirkende til at det bliver en knap så god ridning, som vil kunne skabe frustrationer og irritationer.


Der er store fordele ved at lave udstræknings- / opvarmningsøvelser

Det hjælper både krop og hjerne, til at sætte gang i en masse processer, med bl.a.:

Fysisk:

  • At aktivere nervebane-signalerne fra hjernen og ud til vores bevægeapparat – så vi bliver mere klar til det vi skal i gang med.
  • At løsne op, så vi nedsætter risikoen for at kompensere pga. stramheder eller ubalancer.
  • At sætter gang i produktionen af ledvæske - der hjælper til at smøre vores led til bedre og mere skånsom bevægelse.

Mentalt:

  • At hjernen skabe fokus på det som vi skal i gang med - så vi bedre kan koncentrere os om planer og mål for ridningen – og lukke ned for alt andet.
  • At hjernen henter vores erfaringer og kompetencer i ”arkivet” imens vi laver øvelser.
  • At vi bliver bevidste om eventuelle ubalancer i kroppen – som vi så kan arbejde med inden, og når vi sidder i sadlen, for at undgå at kompensere.
  • At hjernen påvirkes positivt, når vi gør noget ekstra for at få en god start på ridning.

Ponyen/hesten:

  • At rytteren bedre kan mærke ponyens/hestens signaler, og om den har stramheder.
  • At rytteren bedre kan bevæge sig med ponyen/hesten fra starten.
  • Mere skånsom ridning for ponyen/hesten, bl.a. pga. at den ikke skal kompensere, pga. rytterens stramheder.
  • At kunne give bedre korrekte signaler til ponyen/hesten fra starten af ridningen.

Med opvarmning inden ridningen er der altså en del synlige og usynlige, fysiologiske og mentale områder, der sættes i gang. En smidig krop nedsætter også risikoen for små-skader, eller at hjælpe på mén fra tidligere skader, nu og senere i ride karrieren.


Koldt

Vi er gået ind i en koldere tid, og vores hjerne vil automatisk udsende signaler til kroppen om, at vores muskulatur skal trække sig lidt sammen for at holde på varmen, uanset om vi fryser eller ej. Dette gør at vores krop bliver lidt mindre smidig – derfor kan udstrækning og opvarmning inden rytteren sætter sig i sadlen give rigtig god mening.


Mine forslag til øvelser – 3-7 min.

Der findes et hav af gode stræk- og opvarmningsøvelser, alt efter hvilke behov rytteren har. Jeg har valgt et basis-forslag som er nemt og enkelt at gå i gang med.


Basis-forslag – start med disse to øvelser:

Øvelse 1: Rotation af overkrop med kosteskaft – smidiggør hele core-området.

  • Stå med ret ryg og en stok bag nakken. Hold stokken med et bredt greb. Håndfladerne peger frem. Roter overkroppen langsomt fra side til side. Tøm lungerne når du. Følg stokken med blikket og hold hofter og bækken i ro. Tøm lungerne når du drejer - træk vejret på vej tilbage til midten. Roterer 8 gange til hver side

Øvelse 2: Foroverbøjet stræk – smidiggør baglår, baller og lænde-området

  • Stå med helt strakte ben. Bøj overkroppen fremover til der mærkes et stræk på bagsiden af benene. Forsøg at lade overkroppen hænge slapt ned mod gulvet. Tøm lungerne stille og roligt, og lav små "hug" så du kommer længere ned. Bøj ned i benene inden du rejser dig op. Hold strækket i 30 sek. når du er længst nede

Ekstra – hvis du har tid og lyst til at gøre lidt ekstra:

Øvelse 1: Udstrækning af brystmuskel – således at det er lettere at holde skulderne tilbage

  • Stå med siden til en dørkarm eller lignende. Placér underarmen mod dørkarmen på højde med hovedet. Drej kroppen langsomt væk fra dørkarmen til der mærkes et godt stræk i brystmuskulaturen. Tøm lungerne, så du ikke spænder. Hold strækket i 30 sek. med hver arm

Øvelse 2: Opvarmning af bagskuldrene med trænings-elastik – for at aktivere muskulaturen til at holde skuldre og arme bedre på plads.

  • Stå med strakt krop og tag fat i elastikken som du holder i ca. ansigtshøjde. Læn dig lidt bagover. Sæt skulderbladene på plads, så du mærker at de er parallelle - sænk skulderne. Træk armene ret ud til siden og bagover med håndryggen vendt bagud. Slip roligt frem igen. Træk vejret ind når du trækker armene tilbage – og pust ud på tilbagevejen. 12 gentagelser

Øvelse 3: Aktivering af balancen - for at få sat ekstra gang i nervebane-signalerne.

  • Stå med lidt bøj i knæleddet – med armene fremme. Vip roligt frem, tilbage og til siderne. Vejrtrækningen skal være rolig, så du bedre kan koncentrere dig, samt ikke spænder op i skulderområdet. 30 sek. med hver ben

Det kan også være hensigtsmæssigt med udstrække lårmusklen og hoftebøjeren


Hvordan gør man

  • Rytteren - er klædt på, og klar til at ride.
  • Ponyen/hesten - er sadlet op og mangler kun trensen.
  • Opvarmningsøvelserne – det tager 3-7 min. at lave øvelser alt efter, hvor meget du har brug for.
  • Trensen sættes på, og du er klar til ridningen.

Hvis du rider flere heste på en dag

  • Lav opvarmningsøvelserne inden den første ridning – og så igen hvis du har haft en lidt længere pause mellem ridningerne.
  • Hvis du rider flere heste lige efter hinanden, vil det være en stor fordel at lave nogle udstrækningsøvelser efter hver anden eller tredje ridning, så du konstant holder kroppen smidig og bevægelig, og derved ikke begynder at kompensere.

Vær opmærksom

Det kan være individuelt fra rytter til rytter hvilke ”ekstra øvelser” der vil være mest optimalt at varme op med - f.eks. mht. ubalancer i kroppen enten pga. mindre eller større forskel i stramhed eller styrke - eller pga. små-skader - eller mén fra tidligere skader.


Vejrtrækningen

Du kan få store fordele ved at skabe fokus på en ”aktiv” vejrtrækning – så du kan få skabt ”ro på”, og få skabt fokus på koncentrationen til opgaven som du skal i gang med. Du kan læse mere om en ”aktiv” vejrtrækning i min blog bragt d. 23. oktober 2019.


Vær opmærksom på ponyen/hesten

Når den har brug for behandling med massage, kiropraktor eller at få laser o.l. for, at afhjælpe stramheder/ubalancer – så kan det faktisk være rytterens ubalancer, der kan være skyld i det. Det kan altså være en rigtig god ide at rytteren er opmærksom på at kroppen er smidig og i balance - og være lidt mere ihærdig med øvelser og træning hvis ponyen/hesten ofte kræver behandling, eller meget behandling.


Hjælp / vejledning

Jeg vil anbefale rytteren, at få hjælp fra en kompetent fysisktræner - til at lave en målrettet plan for hvad der kan hjælpe bedst - både mht. styrke og din smidighed.


Rigtig god fornøjelse med din opvarmning inden ridningen


Ps. Tillægstræning med udstrækning og fysisk træning – kommer jeg ind på en anden gang.


Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak, hvis du har spørgsmål vedr. dine tanker om opvarmning og optimering.


Du kan læse mere om mit koncept ”Optimering af Rytteren” her på siden


Med sportslig hilsen

Lars mars



10. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (23/10-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Brug din vejrtrækning aktivt


Vejrtrækning har rigtig mange vigtige funktioner for os, både mht. vores helbred, fordøjelsen, affaldsstoffer, restitution osv. - det kan du læse meget mere om på nettet. Her vil jeg skabe fokus på hvad aktiv vejrtrækning kan hjælpe os med i en koncentrationssport som ridesporten.


Med en aktiv vejrtrækning kan vi hjælpe os selv til optimale forhold:

  • Mentalt: Mht. at skabe ro på, skabe overblik, tænke rationelt, skabe koncentration i længere tid, samt håndtering af udfordringer, stresspåvirkninger og frustrationer.
  • Fysisk: Musklerne bliver mere udholdende og kan dermed holde kroppen i en optimal position over længere tid.

Når vi skal præstere, f.eks. i skolen, uddannelsen, arbejde eller til ridningen, vil dette give udslag i en form for en mindre eller større stress-påvirkning i krop og hjerne. (Hvis vi konstant har stress-påvirkninger hængende over hovedet, vil det over tid blive til en stress-tilstand, og det er ikke godt).


Vi bliver sat i en form for ”alarmberedskab” som automatisk sender adrenalin ud i kroppen for at gøre os klar til ”kamp” – vores vejrtrækning vil dermed også stige, så den kan pumpe adrenalinen ud i vores krop. Det er det som vi også kan opleve som lidt eller større nervøsitet.


Vejrtrækningen kan gå to veje:

Med en aktiv vejrtrækning kan vi selv påvirke processen, således at vi ikke bare lader krop og hjerne tage en ”knap så hensigtsmæssig” styring.

  • Den kan give energi til at vi bliver mere stressede, nervøse og tænke ”knap så gode tanker” – fordi den hjælper med at pumpe stresshormonet adrenalin rundt i krop og hjerne.
  • Den kan skabe ”ro på” når vi styre vejrtrækningen aktivt, ved at sænke hastigheden på vejrtrækningen. Ved at trække vejret stille og roligt helt ned i lungespidserne, giver det energi til at kunne tænke mere rationelt og få skabt et overblik.

Mangel på energi eller et lidt for højt stress-niveau

Typisk mærker vi ikke, hvis vi ikke har styr på vores vejrtrækning, eller er lidt stressede - fordi at vi er blevet så gode til at ignorere følelsen – og typisk klare de fleste jo også deres ridning og hverdagen rigtig godt – MEN udfordringerne opstår typisk først når der kræves lidt ekstra af hjernen og kroppen, for at kunne yde og præstere lidt ekstra, som f.eks.:

  • Hvis der skal nørdes lidt ekstra med detaljerne.
  • Hvis ponyen/hesten lige skal hjælpes eller støttes lidt ekstra.
  • Hvis noget er svært at udføre, eller at forstå mht. indlæring.
  • Håndtering af følelser, hvis det ikke lige er gået som vi håbede på.

Hvad er en optimal vejrtrækning – og hvordan bruges vejrtrækningen aktivt ?

”Træk vejret”, høre man af og til fra træneren, hjælpere eller forældre – men det gør rytteren jo også - ellers vil de falde døde om.

Alle kender selvfølgelig betydningen af ”Træk vejret” - men hvordan gør man, for at få det optimale udbytte af sin vejrtrækning i forskellige situationer ?


I en koncentrationssport er det bedst at kunne bevare roen, overblikket og koncentrationen – med en aktiv styring af vores vejrtrækning kan vi skabe de bedste forhold til at kunne håndtere opgaven og eventuelle udfordringer.


Tøm lungerne

Mange starter med at trække luft ind – men det bedste er faktisk, at starte med at tømme lungerne for alt den gamle luft (kuldioxid), så det ikke tager plads for den nye luft (ilt) vi trækker ind.


Sådan får du den bedste vejrtrækning til optimering af energien i hjernen

Træk vejret stille og roligt – f.eks. ved at tælle langsomt til: 1 – 2 – 3 – 4 (sekunder) på en udånding eller udånding – på flg. måde:

  • Tøm luften fra lungerne ud gennem munden (1 – 2 – 3 – 4)
  • Træk masser af luft ind gennem næsen - så du mærker hvordan din brystkasse udvider sig, og luften kommer helt ned til maven (1 – 2 – 3 – 4)
  • Tøm lungerne helt gennem næsen - mærk at alt en gamle luft er tømt ud, så der er plads til masser af ny energi
  • Fortsæt med at trække vejret og tømme lungerne gennem næsen - 4-6 gange eller til du føler at du har skabt lidt “ro på” og overblik

Prøv at se luften som en farve - det kan give et godt billede af ind- og udånding:

  • Se den luft du udånder som en RØD farve
  • Se den luft som du trækker ind som en GRØN farve


Fysisk: Under ridningen vil det være optimalt hvis du engang imellem kan få tømt lungerne og trukket masser af nyt energi ind engang i mellem. Planlæg hvor mulighederne kan være og træn det til træningen.


Åndedrættet

Se lungerne som balloner, de pustes op når vi trækker vejret ind og tømmes når vi puster ud. Typisk er vores vejrtrækninger ikke særlig dybe – det betyder at vi ikke får ret meget ny energi ind for hver vejrtrækning – det kan give udfordringer når vi skal håndtere opgaver.


Det kan måske føles lidt besværligt at ændre på vejrtrækningen i starten, bl.a. fordi:

  • At åndedrætsmusklen (diafragma) ikke er helt så aktiv – så den skal lige hjælpes i gang, ved at træne vejrtrækningen, ved at trækker luften helt ned i ”maven”.
  • At brystkasse er blevet lidt for stram, både forside og bagside, så den ikke kan udvide sig optimalt, når vi trækker mere luft ned i lungerne.

Det kan være optimalt med hjælp fra en massør – eller ved vi selv laver udstrækning og massage ved f.eks.:

  • Udstrækning af den store brystmuskel
  • Masserer med massagebold på ryg, nakke og sider samt på den store brystmuskel
  • Masserer med foam roller på ryggen og på siderne Indsæt foto – med de 4 sammensatte foto

Træn din vejrtrækning, så den bliver et aktivt valg

  • Under ridetræningen: Du kan med stor fordel træne og øve dig på hvor du kan få tømt lungerne og trukket masser af nyt energi ind. Det kan være lidt svært for mange at få trukket vejret optimalt undervejs – men med god planlægning og træning, vil det kunne lykkes til stor fordel for både koncentrationen og ydeevnen.
  • Inden du skal sove: Et godt råd er at du fast træner din vejrtrækning hver aften inden du skal sove - jo mere du træner det, jo mere naturligt, og jo bedre kan du bruge det. Brug mit vejrtrækningsforslag 4-6 gange hver gang.
  • Kondition: En god kondition hjælper meget til at få det bedste ud af sin vejrtrækning

Gentagelser og ihærdighed

På samme måde som ved alt andet man gerne vil dygtiggøre sig i, kræver det træning og masser af gentagelser at skabe nye vaner – men jeg kan garantere at det er en god investering.


Optimering af vejrtrækningen under stævner (kan også bruges til træning)

Fokus på din vejrtrækning under stævner og træning, hjælper til at skabe et godt overblik, tænke rationelt, bedre koncentration i en længere periode, at kunne tage de bedste beslutninger, samt at bedre kunne håndtere nervøsitet og eventuelle udfordringer.

  • Under opsadlingen: Sørg for at trække vejret stille og roligt, og undgå at stresse op, f.eks. hvis vi har lidt travlt, eller hvis spændingen/nervøsiteten er begyndt at melde sig. Når vi bevare roen, kan vi bedre koncentrere os om den opgave som vi skal i gang med. (Samt f.eks. undgå en ”knap så god” kommunikation med forældre eller hjælper).
  • Under opvarmningen: Uanset hvor mange der er på opvarmningen og hvordan der bliver redet, så koncentrere dig om din vejrtrækning, og koncentrere dig om at få det bedste ud af de muligheder der er. Hvis du bliver lidt stresset, eller at det ikke lige fungere som du ønsker, så stop op – få skabt ”ro på” med vejrtrækningen, så du undgår at stresse op – find tilbage til koncentrationen og skab fokus på opgaven – som er at få den bedste opvarmning ud fra de muligheder der er.
  • I slusen: Når du forlader opvarmningen frem mod slusen, så skab kontrol på din vejrtrækning – find ro – og glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan. Når du venter i slusen så koncentrere dig om opgaven, og skab fokus på alt det som du ved at I kan – hold konstant fokus på en langsom vejrtrækning, så du ikke stresser op.
  • På banen: Når du rider ind på banen, så tøm lungerne en ekstra gang og træk masser af luft (ny energi) langt ned i lungerne – på den måde få hjernen masser af energi til at skabe et godt overblik, og energi til koncentration.
    • Dressurrytter: Når du rider op af midterlinjen, så sørg for at kontrollere din vejrtrækning med dybe og lange ind- og udåndinger – inden du hilser på dommerne, så tøm lungerne for alt gammelt luft (tænk på farven rød) – og træk masser af ny energi ind gennem næsen (tænk på farven grøn) – så er helt klar til at præstere optimalt.
    • Springrytter: Når du venter inde på banen, så hold konstant kontrol over din vejrtrækning, så du konstant har optimal ”ro på”, så du kan holde fokus, overblikket samt koncentration på opgaven. Når start-klokken lyder - og inden du vælger at sætte i gang, så tøm lungerne helt for sidste gang (tænk på farven rød), og træk masser af ny energi ind gennem munden (tænk på farven grøn) - så vil du være optimal klar til at kunne præstere – så kan du sætte ponyen/hesten i gang frem mod forhindringerne.

Visualisering

Under visualisering er det vigtigt at kunne skabe ”ro på” så tankerne ikke bare drøner rundt i vores hoved. Ved at bruge vejrtrækningen aktivt kan vi få skabt den tilstand hvor vi kan forestille os hvordan vi vil håndtere en opgave / situation, samt at forestille dig hvordan du vil bruge din vejrtrækning aktivt.


Rigtig god fornøjelse med optimering af din vejrtrækning


Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du ønsker hjælp til en optimale vejrtrækning eller anden optimering, til fordel for både udvikling, præstation eller håndtering af udfordringer.

Med sportslig hilsen

Lars mars


9. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (2/10-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - TIDEN


I dette blogindlæg vil jeg synliggøre hvordan konstant travle dage,

med mange ting der skal tages stilling til, kan have af påvirkninger på vores hjerne.


Hvis du også er en af de mange ryttere eller forældre til en rytter, eller træner der føler at dagene bare drøner af sted med konstante gøremål, aftaler og forpligtelser, samt tanker og ønsker om at gøre det hele perfekt, så kan du med fordel læser med her.


Jeg oplever ofte at tiden kan være en mangelvare for mange ryttere og trænere, og det er som om at det ”bare accepteres”, fordi ”sådan er det bare” – det er meget let at lade sig rive med af, at have lidt for travlt, og at have en stram tidsplan fordi det har de andre typisk også.


Begrundelser og argumenter

Det er et område som mange enten ignorere betydningen af, eller straks går i forsvarsposition og tænker, at der ikke er noget galt i at have travlt og mange ting at tænke på, og forholde sig til. Men fakta er, at vores hjerne er super god til at finde begrundelser og forklaringer for hvorfor vi gør som vi gør - også selv om, at vi måske godt kan se at det ikke er godt for os at have så pokkers travlt – men vores hjerne fortrænger det, og vil hurtigt påvirke os med at ”sådan er det bare indenfor denne verden”.


I en koncentrationssport som ridesporten, er det vigtigt at kunne skabe ro i hovedet

Det er som sådan ikke noget problem i at have travlt i perioder, og hvis man husker den positive indgangsvinkel samt at glæde sig over det man gør, så klare man bedst disse perioder.

Udfordringerne kan opstå hvis travlheden er kontinuerlig og konstant, så vil det bl.a. kunne påvirke vores hjerne med flg. symptomer:

  • Mindre overblik og overskud
  • At man bliver lettere irriteret eller frustreret hvis noget ikke lige går som håbet
  • At man har svære ved at skabe koncentration eller at holde den i længere tid
  • At man har svære ved indlæring og udvikling
  • At man ikke orker at nørde ned i mindste detalje, eller søge efter optimering
  • At man glemmer glæden til det man gør, og de succeser man har haft
  • At hjerne og krop har svært ved at slappe af når vi har fri, eller skal sove om natten.

Når hjernen er under pres, har den brug for ekstra energi - vores ”belønningscenter” vil automatisk søge efter noget der kan tilfredsstille den, så den kan frigive lykkestoffet ”dopamin”, der gør os glade i nu’et – derved opstår lysten til at falde i med ”hovsa løsninger” med hurtige mad-løsninger eller junkfood, sødesager og de farvestrålende energidrikke.


Det er ikke hensigtsmæssigt når vi i princippet har mest brug for sund og nærende kost, der kan give energi og overskud til at få lavet en rigtig god planlægning, samt til at kunne skabe koncentration.


Hamster-hjul

Et kontinuerligt og konstant pres kan næsten sammenlignes med at bevæge sig i et ”hamster-hjul” hvor man bare bliver ved med at løbe hurtigere og hurtigere rundt. Hvis man konstant er presset på tid, bliver det meget let til en normal tilstand - som så igen kan bliver presset ved at putte mere ind i kalenderen – som på et tidspunkt så også bliver til en normal tilstand osv. - og derved er vi kommet ind i en ”ond cirkel” (hamster-hjulet) – og så kan det være svært at se hvordan det skulle kunne ændres.


Vi kan selv vælge vejen – det kræver bare at vi tager ansvar

I stedet for bare at lade os styre af, og følge med i den travlhed, og pres på hjernen, som vi har oparbejdet over tid – kan vi vælge at hoppe ud af hamster-hjulet og få skabt et overblik, ved at gennemgå, om det er hensigtsmæssigt det som man gør, og den måde som man gør det på – eller om noget kunne optimeres for at undgå at drive rovdrift på hjerne og krop, samt for at få det mest optimale ud af det som man gør.


Mentalt

Generelt klare vi sagtens de pressede hverdage, også når det over tid er blevet ”normalen” - men udfordringerne kommer typisk når vi skal gå i detaljer og nørde eller koncentrere os over længere tid, som der jo ofte er brug for i ridesporten, som f.eks. ved:

  • Under træning/undervisning: Hvis noget er lidt svært at forstå, lære eller udføre for rytter eller ponyen/hesten - kan der meget let opstå frustrationer og irritationer.
  • Under stævner: Mange har nok oplevet at have haft travlt inden og op til et stævne – så er der stor risiko for at hjernen er træt, det giver risiko for: At det er svært at håndtere spænding/nervøsitet - At det kan gå udover koncentrationen - Samt at der lettere bliver skabt fokus på det som kan gå galt eller ikke fungere. Nogle har nok også oplevet at glemme noget udstyr til stævner, det er også et klart signal for at der ikke er optimal balance i hjernen.
  • Udfordringer: Hvis vi er kommet i en situation hvor det ikke lige fungere for os – så vil hjernen have svært ved at finde vejen og løsninger til at komme ud af det, og udfordringerne vil typisk være selvforstærkende og vokse sig større.
  • Underviser/træner: Hvis en rytter ikke lige forstår, eller kan udføre de ønskede øvelser, kan det være svært at forklare tingene på en anden måde, fordi at hjernen ikke har overskuddet, og derved kan det blive til en knap så god undervisning, med risiko for at det bliver slæbt med til den næste undervisning.

Vores hjerne kan ikke dele op om den har overskud til det ene eller til noget andet – den bruger af den samme mængde energi/kapacitet der er til rådighed. Så hvis vi nu har haft for meget om ørene i løbet af dagen, vil det automatisk gå ud over det som vi skal i gang med senere.


Vi kan vænne os til at have konstant travle dage – det er bare ikke sundt

Hvis vores hjerne og krop er presset over længere tid, vil den automatisk frigive stresshormonet, ”adrenalin” – dette stof hjælper til at sende ekstra energi ud i krop og hjerne.


Det er både godt og skidt: For på den ene side, hjælper det os til at til at kunne håndtere det større pres vi udsætter os for – På den anden side, hjælper det også til at vi kan overbelaste og drive rovdrift på vores krop og hjerne. Med længere tids påvirkninger frigiver kroppen så stresshormonet ”kortisol”, det har modsatte virkning af adrenalinet - det gør os træt, ugidelig, og svært ved at overskue opgaver, samt at kunne holde koncentration og fokus. Risikoen for dårlige præstationer eller dårlig trivsel og selvværd lure lige om hjørnet.

(Du kan finde meget mere spændende og brugbar viden om adrenalin og kortisol på nettet).


Vær opmærksom på dig selv, dit barn eller de ryttere du underviser

Der har aldrig været så mange der er blevet ramt af stress både blandt unge og voksne – det er skræmmende tal når man høre om statistikker, og hvad fremtiden vil bringe. Derfor kan det bl.a. være vigtigt at være opmærksom på flg.:

  • Hvordan vi har opbygget vores hverdag mht. planlægning
  • Hvilke påvirkninger der er på vores hjerne – både dem vi sætter op for os selv, med bl.a. forventninger - samt udefrakommende påvirkninger fra bl.a. de sociale medier.

Planlægning

Med travle dage er det fornuftigt, at udarbejde klare realistiske og fornuftige planer for hvornår du ønsker at gøre hvad, fra du står op til du går i seng – på den måde skaber du mere ro i din hjerne, ved at du bare skal følge den plan du har lavet – derved nedsætter du også at der opstår overspringshandlinger og hovsaløsninger undervejs. Du kan med stor fordel bl.a. indsætte nedenstående områder i din planlægning:

  • Tid til spise- og drikke pauser (bedst med 3 hovedmåltider + 2-3 mellemmåltider)
  • Tid til evaluering, hvis du f.eks. rider flere ponyer/heste efter hinanden
  • Tid til tillægstræning (udstræknings-, styrke- og konditionstræning)
  • Det er en god ide at indlægge ”små buffere” med tid, hvis noget skulle tage længere tid end planlagt, så din dag ikke bliver forlænget.
  • Tid til ”dig selv”, hvor du kan slappe af med dig selv, og skabe overskud til at udtænke nye ideer. Du kan også afsætte noget tid til familie og venner.

Hvis vi kan forudsige en ekstra travl periode – kan vi med fordel forberede os ved at lave planer for hvordan man kan opretholde områder der er vigtige for os.


Kvalitetstid

Kvalitetstid kan bruges i flere sammenhænge – i bund og grund er det at få det bedste ud af det som man gør. Hvis man konstant har travlt og mange ting at tænke på har hjernen svært ved at slappe af, og det gør, at det kan være svært at koncentrere sig om det som man gør, samt at være nærværende eller effektiv – for at kunne skabe kvalitetstid, vil jeg anbefale flg.:

  • Lav klare planer for hvad du ønsker dig af en bestemt opgave eller situation.
  • Planlæg så hvordan du vil udføre den/nå det.
  • Vær tilstede i nu’et og luk alt andet ude – så det ikke stjæler fokus fra din plan/oplevelse

Evaluering

Med evaluering kan vi få skabt et godt overblik, så vi ikke slæber knap så gode ting/handlinger med os fra dag til dag, eller gang til gang. Spørg dig selv:

  • Hvad var godt ?
  • Hvad var knap så godt ?
  • Hvad skal jeg ændre på til næste gang ?

Husk på at det hele drejer sig om prioritering

Det kan være svært at ændre på vaner der stille og roligt har vokset sig stærke – men det kan sagtens lade sig gøre med den rette vilje og planlægning - til stor fordel for at holde krop og hjerne optimal til at skabe udvikling, præstationer samt oplevelser.


Prøv at lave en skanning på dig selv.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så gør dig selv den tjeneste at gøre noget ved det. Hvis du har svært ved at komme i gang med at lave ændringer - så brug en coach/mentaltræner til at få skabt nogle brugbare startmuligheder, så du kan få en god start.


Rigtig god fornøjelse med at få det bedste ud af det som du gør.


Du kan læse mere om optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars


8. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (18/9-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Husk på glæden til din sport


Uanset hvilket niveau, du dyrker din ridning på - så er det vigtigt at huske på,

"hvorfor det nu er", at du dyrker din sport.


Med glæden og en positiv indstilling kan vi åbner vi op for endnu flere muligheder for udvikling og gode oplevelser. Jeg har i mange år hjulpet sportsfolk med, at få genskabt glæden til deres sport og til det som de gør – med succes for både deres udvikling, trivsel, og som en hjælper, i en proces, til håndtering af, hvis de har haft udfordringer.


Forskningsmæssigt er der også stor interesse for området – med bl.a. hvordan læring er forbundet med forventningen om belønning (at skabe glæde), og hvordan denne stræben efter nydelse er den grundlæggende drivkraft til at blive bedre. Vores stræben efter belønning, kan drive os til, at selv den vildeste luksus, kan blive den nye normaltilstand, der skal overgås af stadig mere attraktive mål.


Præstationskulturen

Grundet vores præstationskultur og søgen på anerkendelse er det er meget let, at komme til at tilsidesætter glæden i hverdagen, og til de ting som vi gør - i forhold til en konstant søgen på succes og resultater for at score højt på vores ”glædes-barometer”, der frigiver lykke-stoffet ”dopamin”. Det vil efter min mening give stor risiko for at der kan opstå en dårlig trivsel, og stor risiko for at vi ramler ind i mentale-udfordringer på et tidspunkt.


Der er flere faktorer der har en rolle hvis vi vil skabe lidt mere fokus på glæden

  • Tiden: hvis vi konstant er presset på tiden, kan det være svært at skabe fokus på glæden – vores hjerne vil have en følelse af at ”den kæmper for overlevelse”, og derved er der mindre energi til andet.
  • Kosten: hvis vi ikke spiser os til nok energi, til krop og hjerne – vil der typisk ikke være overskud til at hjernen kan overskue at implementere nye tanker.
  • ”Knap så god periode”: hvis vi er mentalt pressede kan det være svært at overskue at ændre på situationen - selv om at vores hjerne godt kan se at det vil være hensigtsmæssigt, men hjernen kan simpelthen ikke overskue det.
  • Søgen på resultater og anerkendelse: kan meget let blive drivkraften i forhold til glæden ved at dygtiggøre sig (processen) frem mod sine mål – og dermed glæde sig over at opbygge gode kompetencer, som kan bruges til at opfylde sine mål.

Ved at være opmærksomme på ovenstående punkter kan vi hjælpe os selv, med at skabe overskuddet, til at få skabt fokus på glæden.


Den forventede belønning

Hvis vi ikke får den forventede belønning (resultat) ud fra vores håb eller ønske – som f.eks. hvis nu at vi har sat forventningerne op efter en bestemt placering, resultat eller udvikling, så har hjernen allerede forberedt glæden ved at det lykkes – og hvis så at vores forventning ikke blev opfyldt, så bliver vi ekstra skuffede og det vil straks påvirke hjernen negativt.


Følelserne

I sådanne situationer er det meget let at blive ramt på følelserne, og dermed blive frustreret, irriteret og ked af det – fordi nu havde man jo lige håbet (på et eller andet). Vores rationelle tankegang kommer under pres, fordi det kan være svært at sætte ord på ”skuffelsen” – det kan udmønte sig i at man ikke har lyst til at tale med nogen, eller at man lader frustrationerne gå ud over forældre eller hjælpere, og dermed opstår der en dårlig stemning.


De fleste opdager ofte ikke, at de kan have glemt glæden, den kan bare stille og roligt være gledet i baggrunden til fordel for søgen på anerkendelse og resultater. Mange oplever først glæden når de har fået den søgte anerkendelse eller de håbede resultater.


Forventer mere og mere

Efterhånden som vi udvikler os og får mere erfaring skal der mere og mere til for at glæde os over det som vi gør – glæden bliver ofte skiftet ud med forventninger og håb. Vores fokus er måske blevet flyttet til områder som: Det vi skal blive bedre til, - eller på områder som måske giver udfordringer - så de har overtaget styringen frem mod målene og præstationerne.

  • Vi skal huske at lege, at have det sjovt, at huske på hvorfor det nu er at vi startede på ridningen osv. Det giver hjernen et pusterum, til at huske på, eller at få genskabt glæden til det vi gør.

Vores sport, træning og planer kan let blive til noget vi bare skal, bl.a. fordi at hverdagen med gøremål og udefra kommende påvirkninger fylder ret meget i vores hoved - samt at vores sport bliver lagt ind i hverdags-planen som en to-do ting og vane. Sporten er måske ikke længere noget som vi glæder os til, men er bare blevet endnu en ting som vi skal have presset ind i løbet af en travl dag.

  • Hvis du også har den oplevelse, så prøv at ændre din tankegang lidt, ved f.eks.: Når du vågner om morgenen - at glæde dig til din træning/træninger - at tænke (visualisere) på hvor dejligt det bliver – at se dig selv være i gang, og at se at det går godt.

Evaluering

Efter en ridning – er det en rigtig god ide at få evalueret ved at stille dig selv spørgsmålene: Hvad var godt ? – Hvad var knap så godt ? – Hvad skal jeg ændre på til næste gang? Det giver en rigtig god viden som kan bruges til næste ridning og træning – og uanset hvordan det er gået, kan man altid glæde sig over at man har fået skabt en viden som kan bruges fremadrettet.


Alle ved at det både kan gå godt, og knap så godt i perioder - men hvis glæden til sporten altid er i højsædet, og ligger som et grundlæggende fundamentet kan vi meget bedre hjælpe os selv ind på sporet igen - eller at blive hjulpet gennem udfordrende og travle perioder.


Vi kan hjælpe vores hjerne ind på den vej som vi ønsker

Med en god forberedelse kan vi hjælpe vores hjerne til at skabe den indgangsvinkel som vi ønsker, uanset om det er små eller store ”opgaver” – og dermed skabe ro i hjerne, som giver overblik og overskud til at skabe koncentration på den opgave som vi skal i gang med.

  • Vi kan selv tage ansvaret - det eneste det kræver er at prøve.
  • Din hjerne vil elske dig for det – den elsker nemlig at blive påvirket af glæde.
  • Alt bliver lettere med en positiv og glædelig indgangsvinkel.
  • Med masser af gentagelser og repetitioner kan vi påvirke vores hjerne til at tænke på de positive tanker, og dermed glæden til det vi gør – det kræver bare træning på samme måde som når du træner for at dygtiggøre dig på din pony/hest.

Vores attitude Vores udstråling har en stor påvirkning på vores indstilling – med et lille smil, påvirker vi helt automatisk vores hjerne til en positiv indstilling. I forhold til et mere alvorligt ansigtsudtryk, her vil vores hjerne automatisk afkode at det ”ikke er sjovt”.


Min påstand og erfaringer er, at vi kan hjælpe os selv til at få endnu mere glæde ud af hverdagen og til vores sport, til stor fordel for både udvikling, oplevelser samt præstationer. F.eks. ved stævner: de fleste ryttere ser meget alvorlige ud – de fleste vil sige at det er fordi at de koncentrere sig – men vores hjerne kan meget let opfatte det som om at den skal i gang med noget ”ubehageligt”, og dermed udsende en form for ”fare-signaler”. Hvorimod et lille smil vil påvirke hjernen positivt, og dermed give en ”glædes-følelse”, som automatisk påvirker positivt, og der frembringes en glæde til at vise hvad man og ponyen/hesten kan.


Forældre, trænere og rytter, samt mennesket inde i rytteren

Alle kan hjælpe til at påvirke stemningen og forståelsen for, at det skal være en glæde at dyrke ridningen – ikke forstået således at man ikke må stræbe og have store ambitioner, og presse på for at nå dem – det skal bare være ud fra den viden og de kompetencer som rytteren, og mennesket inde i rytteren har fået skabt via viden og erfaringer, samt det niveau som rytteren og ponyen/hesten har. Se jer selv som et TEAM, alle har ansvar for at I har det godt.


Når jeg ser en mega nervøs rytter inden ridningen ved et stævner, eller hvis der er voldsomme negative følelsesmæssige reaktioner, hvis det ikke gik som håbet efter ridningen – så er der store chancer for at rytteren hovedsagligt har opbygget sin ridning på præstationer og anerkendelse – dermed kan det være svært at tænke rationelt, og typisk vil oplevelsen blive lagret i hukommelsen til næste gang.


Hjælp dig selv, dit ban eller dine elever med konstant at have en positiv indgangsvinkel til den opgave rytteren skal i gang med.

Det vil blive letter at dygtiggøre sig – det bliver lettere at kommunikere og forstå – samt det bliver lettere at formidle og skabe udvikling


Du kan læse meget mere om optimering på her på bloggen samt på min hjemmeside www.rytteroptimering.dk


Rigtig god fornøjelse med fokus på optimering af din glæde

Med sportslig hilsen

Lars mars


7. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (3/9-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Motivation vs. Selvdisciplin

Hvad er drivkraften for, at vi kan skabe præstationer og succeser inden for vores sport ?

  • Er det vores motivation til at nå et bestemt mål ?
  • Er det selvdisciplinen der hjælper os til det der er hensigtsmæssigt at gøre, for at vi bedst kan nå et bestemt mål ?

Det er fascinerende hvad vi kan opnå med den rette planlægning, optimering og træning. Det hele drejer sig i bund og grund om indstillingen og ”viljen til at ville” samt hvor meget vi vil nørde ned i mindste detalje for at nå vores mål. Derfor kan det godt betale sig at se lidt nærmere på disse to ord, ”Motivation” og ”Selvdisciplin”.


Nogle vil nok se det lidt som ordkløveri, og at de to ord har samme betydning, når det drejer sig om at få det bedste udbytte og få opfyldt sine mål. Men set ud fra min synsvinkel, så er der en stor forskel. Jeg vil groft fortolket sige, at ”motivationen” er styret af følelser - og ”selvdisciplinen” er styret af en rationel og målrettet tankegang.


Hvor meget vil du gøre for at skabe den bedste proces til at nå dine mål,

og til at få de bedste oplevelser ?


Lav en god realistisk plan

Det er flere faktorer der kan gøre sig gældende når vi sætter os et mål – nogle af de vigtigste er:

  • At det er et realistisk mål
  • At der laves en realistisk planlægning (proces) for hvordan du vil nå dit/dine mål
  • At det er realistisk ud fra dine og ponyens/hestens niveau.

Når vi har en klar planlægning har vi også mulighed for at synliggøre hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at være opmærksomme på, enten mht. at implementere nye områder eller ændre på gamle vaner.


Hjælp din hjerne med gode realistiske planlægninger

Gør det let for dig selv, så der ikke opstår ”knap så gode valg” med f.eks.:

  • At springe over morgenmadden eller glemme madpakken, fordi du har travlt eller ikke lige har lyst – med tankerne om at det går nok, det har det jo altid gjort.
  • At springe over tillægstræningen med udstrækning, styrke eller kondition.
  • At presse eller forlænge dagen med ridninger, gøremål og aftaler, så der ikke er overskud til at evaluere eller vurdere om det er hensigtsmæssigt det man gør.

Når jeg arbejder med ryttere - oplever jeg typisk, at der er gode udviklings- og optimerings muligheder for de fleste, indenfor bl.a.:

  • Kost og væske – der har stor betydning for energi, koncentrationen, overblik, samt kroppens og hjernens trivsel.
  • Tillægstræning, både med hensyn til styrke og smidighed – der har stor betydning for detaljerne under ridningen, samt nedsætter risikoen for skader for både rytter og pony/hest.
  • Prioritering af tiden ”mig tid” – der har stor betydning for både restitution, at kunne skabe overblik, at kunne udtænke og udvikle planer samt evalueringer af både ridningen samt hverdagen.
  • Mental-optimering både for udvikling samt håndtering af udfordringer – vores mentale-forståelse og styrke kan hjælpe os på alle fronter, samt forståelse for hvorfor vi reagere som vi gør i forskellige situationer.

Vi ved nok godt at ovenstående kan være gode optimerings-muligheder – men desværre er det altså typisk de områder som først bliver underprioriteret eller tilsidesat, hvis man lige bliver fanget af travlhed, eller hvis man ikke lige føler at det er nødvendigt.


Tiden

Jeg er helt klar over at rytteren ofte kan være presset på tiden – og derved kan det være lidt af en udfordring at skabe overblik og fokus på hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at være opmærksomme på udover selve ridningen - eller at kunne overskue at lave ændringer i hverdagen - eller at implementere nye ting.


Det kan godt være at man er motiveret for at nå sine mål – men mange gøremål i hverdagen kan gøre at indsatsen ikke er helt optimal, selv om at man tror og føler det. Her kan brugen af selvdisciplinen være en stor hjælp for os til at tænke rationelt, med hvad der er rationelt for at vi kan få det bedste udbytte ud fra vores målsætning.


Vores hjerne er perfekt til at finde på begrundelser og forklaringer for hvorfor det er ok, ikke lige at bruge ”nogle gode optimerings muligheder”.


Derfor skal vi hjælpe hjernen på den letteste måde – og det gør vi bedst ved at lave gode planer som vi bare skal følge – det aflaster hjernen, så den kan bruge energien til at glæde sig over det vi gør, samt at have overskud til at evaluere på det vi har gjort.


Motivationen

Alle kender følelsen af at være motiveret, det er en mega fed oplevelse at mærke energien både når man planlægger sine mål, og i processen frem mod et opsat mål, eller delmål. Hvis vi kan holde motivationen hele vejen er der rigtig gode chancer for at det blive en god oplevelse og et godt resultat.

Men hvad nu hvis vi mister lidt motivation undervejs frem mod målet, ved f.eks. at det ikke lige går som vi havde håbet undervejs, eller hvis der er andre ting der tager noget af vores fokus – så vil der let kunne opstå nogle drillerier fra vores hjerne, og pludselig kan der opstå det, at vores styrke fra motivationen kan bliver vendt om til lidt irritation og frustration.


Selvdisciplinen

Med selvdisciplinen er vi ikke så sårbar overfor følelser, den er styret af en rationel tankegang ud fra hvad der er ”godt for dig” frem mod ”dine mål” og hvad der kan hjælpe ”dig til de bedste resultater, succeser og oplevelser".

Med selvdisciplinen kan vi hjælpe vores hjerne, til at vise vejen til hvad der er bedst for os til at nå vores mål - så den ikke skal tage stilling til hvad vi har lyst til. På den måde kan vi undgå dårlige undskyldninger, begrundelser og forklaringer overfor os selv.


Dårlige undskyldninger som jeg ofte høre:

  • "Jeg har ikke tid til at lave tillægs-træning”
  • ”Jeg kan ikke spise morgenmad, eller spise inden et stævne”
  • ”Som rytter har man altid travlt – og ikke noget tid til andet”
  • ”Jeg eller min pony/hest er ikke på toppen i dag”

De områder, vi er dårligst til at håndtere, er typisk også de områder, vi kan have svært ved at give fuld fokus eller at ændre på.


Hjælp dig selv: Forestille dig hvor dejligt det er når du optimere dig for at dygtiggøre dig.


Gør vi nok for at nå vores mål ?

Vi kan nå fantastiske mål, uanset om det drejer sig om uddannelse, arbejde eller sport. Men hvad er så det, der gør, at vi nogle gange kan miste troen eller motivationen på, om vi kan nå vores mål, eller om vi gør det rigtige for at nå det ?


Ved at bruge vores selvdisciplin, og klare planlægninger for hvordan vi kan nå målet,

tager vi ansvar og skaber viden ud fra vores indsats.


Vaner

Det kan være svært at ændre på vaner, og den måde man har opbygget sine rytmer – ofte så går det jo også godt med den måde som man gør tingene på – jeg vil bare gerne lige synliggøre at vi ofte kan gøre mange ting lettere for os selv - ved bl.a. at ændre på nogle små tankegange og indstillinger, ved at se vores handlingsmønstre gennem nye briller, eller fra et helikopter-perspektiv.


Hvis man søger på ordet ”Selvdisciplin” på nette, kan man bl.a. læse flg.:

”Selvdisciplin" er karakterstyrkens fundament. Selvdisciplin er evnen til at nå de mål, som man har sat sig ved at afstå fra en mindre belønning her og nu mod at opnå en større belønning senere. Det har vist sig, at der er en stærkere forbindelse mellem elevernes selvdisciplin, høje karakterer og videregående uddannelse, end der er mellem elevernes intelligens, høje karakter og videregående uddannelse. Vi ved også, at selvdisciplin er afgørende for om en iværksætter får succes, og vi ved, at en forskers selvdisciplin er afgørende for forskningskvalitet, Man ved endnu ikke, hvor selvdisciplin kommer fra. Om den er arvelig eller miljøbetinget, og faktisk ved man heller ikke præcis, hvad selvdisciplin er for noget”. Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi”.

”Selvdisciplin: Evne til at kontrollere egne behov og drifter eller til at overholde noget man har sat sig for”.

Kilde: Den Danske Ordbog


Hvis man søger på ordet ”Motivation” på nettet, kan man bl.a. læse flg.:

Motivationen deles op i ”Indre og ydre motivation”

”Indre motivation" refererer til den motivation der er drevet af en interesse i eller glæde ved selve opgaven, og eksisterer inden i den individuelle, frem for at bero på ydre påvirkninger. Indre Motivation er baseret på at føle glæde ved en aktivitet, frem for at arbejde mod en ydre belønning”.

”Ydre motivation" refererer til udøvelsen af en aktivitet for at opnå et udfald, der derfor modsiger indre. Ydre motivation kommer ude fra den individuelle. Ydre motivation er normalt præmier som penge eller karakterer, tvang og trusler om straf. Konkurrence er generelt ydre, fordi det opfordrer udøveren til at vinde og slå andre og ikke glædes over de indre belønninger fra aktiviteten. Publikum der hepper på den individuelle og trofæer er også ydre incitamenter”.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi”


Som jeg ser det udspringer ”motivationen” af en følelsesmæssig tilstand ved f.eks.:

  • Den positive: På de gode dage, er det jo fantastisk når motivationen er drivkraften – så kan man bare det hele, og det går for det meste også rigtig godt
  • Den negative: Udfordringen kommer på de dage, hvor man ikke lige er helt oplagt af den ene eller anden grund. Vores hjerne vil typisk begynder at finde på undskyldninger og overspringshandlinger for, at det er lidt synd for os, og at det er ok, hvis vi lige dropper de ”svære områder”, og er lidt god ved os selv og ponyen/hesten
  • Motivationen kan også ændre sig: Alt efter hvilke situationer/fristelser vi bliver tilbudt/udsat for. F.eks. arrangement eller fest, kontra træning – hvad vælger man ?

Jeg ser derimod ”selvdisciplinen” som en mere konkret tilstand ved f.eks.:

  • At vi har synliggjort hvad der konkret ”kræves” for at nå en planlagt målsætning. Med den indgangsvinkel kan vi bedre skabe fokus på det, der er vigtigt/nødvendigt for os, så det blive drivkraften, uanset om vi har en ”lidt dårlig dag” eller ej.
  • På de dage hvor vi kan være lidt uoplagte, er det letteste bare at se på et planlagt skema og så følge det – vi hjælper på en måde vores hjerne, ved at beslutningen er taget på forhånd
  • Til tidlige morgen- eller sene aften-træninger, med mørke, regn, uoplagthed og kolde ridehaller, eller efter en dag med mange udfordringer – kan det være lidt svært, at komme i gang, men med ”billedet af at nå sine mål”, og ”hvad der skal til”, i baghovedet, er det meget lettere at undgå at finde på undskyldninger.

Rigtig god fornøjelse med din motivation eller selvdisciplin


Du kan læse meget mere om hvilke områder der kan hjælpe dig til optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars


6. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (5/8-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Skab fokus på dit væskeindtag


Væske er vigtig uanset om det er varmt eller ej.

Vores væskeindtag er lige så vigtig som at spise nok sund, energigivende og nærende kost, for at vores krop og hjerne kantrives og præstere optimalt.


Rigtig mange mennesker tænker nok ikke lige på ”VÆSKE”, som en stor vigtighed for kroppens sundhed og ydeevne, samt fysiske og mentale-påvirkning. Væske er ofte bare noget vi drikker når vi er tørstige eller føler os lidt ”tunge i hovedet” – men væske er meget mere end det. Væske-niveauet i kroppen har stor betydning for bl.a.:

  • Energiniveauet
  • Indlæringsevnen
  • Koncentrationsevnen
  • Reaktionsevnen
  • Overskud og overblik
  • Immunforsvaret
  • Restitutionstiden
  • Kroppens trivsel, fysik og smidighed

Tænk på hvor stor en betydning ovenstående punkter kan have for en koncentrationssport som ridesporten - hvor rigtig mange områder og sanser skal gå op i en højre enhed, og hvor alle små signaler skal opfattes og gives, både ved træning og stævner.


Du behøves ikke at svede for at tabe væske

Kroppen forbrænder konstant væske uanset om det er varmt eller ej – og hvis vi bare kommer lidt bagud med optankningen, vil det have konsekvenser for både krop og hjerne. Derfor er det vigtigt at have et kontinuerligt væskeindtag over hele dagen uanset vejrforholdene.


Et væsketab på bare 2% - kan medføre et nedsat energiniveau på 20%


Problemet er at vi som sådan ikke nødvendigvis mærker et lille underskud af væske - det viser sig først rigtig når vi skal præstere og koncentrere os optimalt.


Under varme forhold

Forbrænder vi selvfølgelig mere væske, og derfor er det endnu vigtigere med en god forberedelse. Vær også meget opmærksom på kosten, da vi ofte kan glemme den, når der er varmt, eller hvis vi er lidt pressede på tid – læs gerne mit tidligere blogindlæg ”Tænk på kosten i varmen” bragt d. 30. juli 2019.


Tænk på at der altid er opmærksomhed på, at ponyen/hesten skal have nok vand, elektrolytter, foder m.m. og måske noget skygge, for at den kan trives og præstere optimalt – men hvad med rytteren ?


Symptomer

Vi opdager ofte først et væskeunderskud, når det er lidt for sent. Her deler jeg symptomerne op i to kategorier, den ”bevidste” og den ”ubevidste”.

Bevidst:

  • Tørstig
  • Tung i hovedet
  • Har svimmelhed
  • Føler os uoplagt
  • Eller har en let hovedpine

Ovenstående områder indikere typisk at vi mangler væske eller mad – og så er det en rigtig god ide at få fyldt ”tanken” op igen, inden det bl.a. kan give flg. udfordringer:

  • Nedsat koncentrationsevne
  • Nedsat energi – bliver sløv
  • Vi bliver lettere irriteret og frustreret
  • Manglende overblik, og overskud til at tage de bedste beslutninger eller lave hensigtsmæssige ændringer.

Ubevidst:

Er lidt svære at håndtere, fordi her har vi måske over længere tid tilvænnet os til at have et lille væske- eller energiunderskud - vi har stille og roligt ignoreret forskellige signaler - måske fordi at vi havde for travlt til at mærke dem, eller ikke har overskud til at finde ud af hvad der er galt.


Hvis vi står i denne situation, er det en rigtig god ide, at give sig lidt tid til, at lave en evaluering og skabe et overblik over ”hvad man egentlig gør” for at man kan trives og præstere – således at man kan finde frem til nogle grunde for ovenstående områder. Det letteste er at starte med at gennemgå sit væske- og kostindtag, om det er nok i forhold til sit behov.


Det kan tage flere dage at komme op på et optimalt niveau igen, hvis man er kommet i væskeunderskud. Derfor er det en rigtig god idé at være forberedt og lave planer for at have et optimalt væskeindtag.


Mange ryttere er lidt tilbageholdene med at drikke fordi de er "bange" for at du skal tisse når de sidder i sadlen - dette kan desværre gøre at de ikke drikker væske op til ridningen eller mellem flere ridninger.


Vores væskeniveau

Hvad er egentligt et optimalt væskeniveau for den enkelte person - det finder vi nok aldrig nøjagtigt ud af, fordi det er meget individuelt - men der er nogle tommelfingerregler som kan hjælpe os til at undgå at komme i væskeunderskud:

  • Tjek din urin – den skal være lidt bleg (kun lige ændre farven i toilet-vandet).
  • Sørg for at lave en drikke-plan, jævnt fordelt over hele dagen.
  • Drik væske under træningen.
  • De dage hvor du skal træne længere tid – kan du med fordel drikke lidt mere i løbet af dagen, så din krop er forberedt til at den kan miste lidt mere væske.
  • Hvis der er udsigt til flere varm dage i træk, kan du forberede dig ved at drikke lidt ekstra i dagene op til, og under de varme dage.
  • En god tommelfingerregel: Drik ca., der svarer til ”din kropsvægt x 0,033”. Det svare til at en person på 70 kg. skal indtage ca. 2,3 l. På en dag. Denne udregning er til en normal hverdag, når du så dyrker sport, eller der er varmt, eller hvis du sveder meget skal der drikkes lidt mere.• Vores krop kan som tommelfingerregel kun optage ca. 200 ml væske hvert 20 min. – så det giver altså ingen mening at tømme en hel flaske vand på en gang.

Træning forgår ikke kun i sadlen

For at kunne optimere sig optimalt er det en rigtig god ide, at træne på, at lære hvad der er godt for dig at spise og drikke – så der skabes viden om hvad der ligger bedst i maven og hvornår, samt hvad der giver den bedste energi. Vær opmærksom på at det kan tage lidt tid at tilvænne kroppen til et større væskeindtag - hvis du ikke lige har været vant til at drikke optimalt tidligere. Men brug tiden på det, det kan gavne dig på sigt.


Væske – mulige ideer

  • Vand er den bedste væske-kilde.
  • Hvis du bliver træt af vand kan du blande saft (med naturligt frugtsukker) i – det giver smag og lidt ekstra brugbar energi til krop og hjerne.
  • Hvis der er meget varmt, eller hvis du sveder meget, kan du med fordel tilsætte mineral-brustabletter – de hjælper med at opretholde din salt-balance, og hjælper også til at holde mere af væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”ZERO” electrolyte fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
  • Du kan også med stor fordel tilsætte energidrik-pulver i dit vand – det giver både energi til krop og hjerne samt indeholder også elektrolytter. Brug f.eks. produktet: ”Energy Source” med electrolytes fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
  • Drop de syntetiske fremstillede energi-produkter (de farvestrålende flasker og dåser fra kiosker og supermarkeder).
  • Du kan med fordel spise melon og vindruer – de indeholder både vand og sukkerstoffer som giver energi.

Under varme forhold

  • Sørg altid for at have styr på din væskebalance i hverdagen – så er det meget lettere at håndtere ændringer i temperaturforholdene.
  • Drik væske under træninger.
  • Sørg for at have vand med dig når du går rundt på stævnepladsen, så der ikke går for lang tid mellem du drikker på de varme dage.
  • Forbered dig optimalt inden stævner ved, at spise sund energigivende kost, og pak en god sund madkurv til stævnerne, så du ikke vælger nogle ”hovsa løsninger” på stævnepladsen.
  • Lav planer for hvor meget du skal være i solen, og hvornår du skal søge skygge, for at undgå, at kroppen skal bruge unødig energi på at køle sig selv ned.

Kroppens overlevelsessystem

Kroppen er indrettet således, at den altid vil prioritere at bruge energi på at sikre, at dens vitale dele trives bedst muligt. Derudover vil den også arbejde på, at kroppen ikke bliver overophedet eller underafkølet, altså arbejde for at holde vores kropstemperatur i balance. Når dette er opfyldt, bliver den overskydende energi (hvis der er noget tilbage) brugt til at skabe energi til at kunne yde samt skabe koncentration. Hvis der så kun er lidt energi tilbage, vil det automatisk nedsætte præstationsevnen til stor frustration for rytteren.


Påvirket af varmen

Hvis du er uheldig at blive ramt af symptomerne ved varmen, skal du hurtigst muligt tage action, så det ikke bliver værre. Du kan f.eks. gøre flg.:

  • Søg skygge og i det køligste sted.
  • Drik kontinuerligt, så kroppen ofte får tilført væske i små mængder. Bedst fra vand - eller vand tilsat saftevand (med naturlige sukkerstoffer), eller tilsat energi-pulver (fra naturprodukter) – det giver krop og hjerne ekstra energi til at klare varmen. Du kan også med fordel tilsætte mineral-brustabletter, de hjælper til at ”binde” væsken i kroppen
  • Spis noget ”hurtig optagelig” mad, så kroppen ikke skal bruge for meget energi på at optage det – f.eks. banan, melon, bolle med honning, kage o.l.
  • Spis saltede nødder eller chips – det kan hjælpe lidt med at holde lidt ekstra på den væske, du drikker.
  • Hold dig i ro og tag evt. en lur, så kroppen ikke skal bruge energi på at holde dig i gang.

Behov for hurtig energi

Hvis vi kommer i et væske- eller energiunderskud vil vores hjerne straks sende signaler om, at vi har lyst til (behov for) sukker-stoffer, som kan give noget hurtig energi. Trangen til at slukke tørsten vil drages hen mod sodavand eller de kunstigt fremstillede energidrikke samt lysten til at spise søde sager. Men det vil bare ikke hjælpe optimalt på væskebalancen, og dermed kan vi være på vej ned ad bakke mht. påvirkning både på det fysisk- og mentale område. Det er jo på ingen måde optimalt, hvis man skal ride flere heste eller skal præstere over flere dage. Forbered dig og planlæg dit væske- og energiindtag, så undgår du at der opstår ”hovsa løsninger”.


Du kan læse meget mere om disse emner her på min hjemmeside, under "kost og væske" i menuen.


Rigtig god fornøjelse med opmærksomheden og optimering på dit væskeindtag

Med sportslig hilsen

Lars mars


5. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (30/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Husk kosten under varme forhold


Vores krop og hjerne er på overarbejde under varme forhold – vi skal bruge masser af energi for at opretholde en optimal kropstemperatur – derfor er det fornuftigt at huske, at spise nok sund, nærende og energigivende mad.


Alle ved at når der er varmt, er det vigtigt med væske - det er vigtigt ved alle temperaturer – men vi skal bare have noget mere af den når temperaturen stiger, eller hvis sveder meget.


Du kan bl.a. læse om vigtigheden af væske, i artiklen ”Har du styr på væskebalancen, Rytter?” på ridehesten.com bragt under nyheder d. 23/6-19 – eller i mine artikler ”Er du opmærksom på din væskebalance” bragt under nyheder d. 20/5-18 - eller artiklen om ”kost og væske” i september-udgaven af magasinet Ridehesten 2017.


I denne artikel vil jeg skabe fokus på vigtigheden af kosten under varme forhold.

Hvis vi ikke får tilført nok brugbar energi, vil krop og hjerne kunne reagere på flere måder bl.a.:

  • At krop og hjerne automatisk stille og roligt acceptere det – og derved bliver der mindre energi til de brugbare funktioner, så som koncentration, overblik, overskud, indlæring og implementering af nye optimerende områder o.l.
  • Eller at krop og hjerne vil give signaler om træthed, uoplagthed, manglende overskud, tung i hovedet, svimmel, dårligt tilpas o.l.

Man vil ofte bare dække sig ind under at det er pga. varmen – men faktisk er det ofte pga. manglende energi fra kost og/eller væske i kroppen, fordi vi ikke lige har fået os indrettet til forholdene.


Appetitten til sund, nærende og energigivende kost kan ofte svigte lidt i varmen – vi fristes hellere til de lette måltider som ikke ligger tungt i maven, som f.eks. salater, meloner, frugt, skyr, smoothies o.l. - bl.a. fordi at kroppen ikke orker at bruge energi på at omsætte et større måltid.


Belønnings- / nydelsescenter i hjernen

Fra langt tilbage i tiden har vi slæbt den biologiske evolution med os – den tænker typisk kun kortsigtet på – ”hvad kan hjælpe mig nu og her” – og ikke på hvad der er godt for os på længere sigt, f.eks. ”om 5-10 min.”, i morgen, om en uge, eller når vi skal til træning eller stævne, osv.


Hvis krop og hjerne er blevet træt pga. at den er på overarbejde mht. varmen, kan vores hjerne let overtage, og sender typisk signaler om at vi har lyst til noget der indeholder sukker, salt og/eller fedt - altså typiske ”hovsa løsninger” som tilfredsstiller og glæde vores ”belønningscenter” som så frigiver nydelsesstoffet ”dopamin”, der bringer glæde i vores hjerne med lyst til mere – f.eks. pizza, burgere, pomfritter, samt is, kage, og slik - samt sodavand eller energidrikke (dåser og flasker fra kiosker og supermarkeder).


Der er typisk intet problem i at følge ”disse behov” en gang i mellem – der hvor udfordringerne opstår er hvis vi gør det over en hel dag eller flere dage, så er der stor risiko for at kroppen stille og roligt blive endnu mere træt, enten fordi at den ikke får nok nærende energi at arbejde med, eller fordi at der er for meget fedt eller tomme kalorier som den ikke kan omsætte til optimal energi til både krop og hjerne.


En optimal kost hjælper bl.a. til:

  • Optimal energi til krop og hjernen – mentalt og fysisk
  • Immunforsvaret• Restitutionsevnen
  • Koncentrationsevnen• Indlæringsevnen
  • Overblik og overskud til at tænke og implementere nye optimerende muligheder til udvikling
  • Optimale sanser og reaktioner

Hvis vi ikke kontinuerligt får nok sund energigivende mad jævnt fordelt over hele dagen, nedsættes funktionerne i ovenstående områder.


Kroppen er så smart indrettet at den altid vil søge efter optimal energi til at ”holde kroppen i live”, og så vil alt andet komme i anden række – f.eks. vil restitution af de vitale dele i kroppen, samt at opretholde en optimal kropstemperatur, altid have første prioritet – den resterende energi vil f.eks. blive brugt at holde kroppen i gang til at yde/præstere, samt at hjernen får noget energi til at skabe/hold koncentration og forsøge at lære noget.

Det er altså kun den overskydende energi der bruges til at kunne præstere og dygtiggøre os – derfor er det også her at vi kan hente meget optimering.


Mentalt

Hvis den overskydende energi ikke er særlig høj, kan det have store konsekvenser i en koncentrationssport som ridesporten, og det vil både kunne resultere i manglende overskud og overblik. Dette vil desværre påvirke vores hjerne med ”negative påvirkninger”, og den vil automatisk søge på det der ikke går godt eller fungere – med stor risiko for frustrationer, irritationer og ”knap så gode” oplevelser.


Planlægning – undgå ”hovsa løsninger”

Vores hjerne har meget let ved at finde på forklaringer, begrundelser og undskyldninger, for hvorfor noget ikke lige går eller gik som håbet – og varmen bliver også brugt som argument – men den situation kan undgås med en god forberedelse og planlægning.

  • Skab et overblik over forholdene (koldt, varmt, normalt)
  • Planlæg dine måltider over hele dagen - med faste tidspunkter og hvad du skal spise for den enkelte dag
  • Planlæg dine måltider og indkøb for en uge ad gangen
  • Planlæg og pak en god madkurv til stævnerne, med alt det brugbare.

På den måde kan du undgå ”hovsa løsninger” og derved opretholde et godt energiniveau og et jævnt blodsukkerniveau over hele dagen – så du lettere kan have overblikket og tage de bedste beslutninger i hverdagen og til ridningen.


Motivation vs. selvdisciplin

Undgå at komme til at stå i situationer med for lidt væske eller energi i kroppen.

  • Motivation: Er ofte styret af følelser – ”jeg har lyst – jeg har ikke lyst”. Hvis man ikke føler at man kan drikke mere, eller har lyst eller tid til at spise sund, nærende og energigivende kost pga. at hjernen ønsker noget andet i varmen – selv om at man godt ved hvad der er mest fornuftigt.
  • Selvdisciplinen: Er derimod styret af en rationel tankegang - ”hvad kan hjælpe mig”, så jeg kan yde og præstere bedst muligt”. Så uanset hvad vores hjerne sender af signaler - så vil en god selvdisciplin hjælpe os til, at gøre det der kan hjælpe os bedst til, at nå de bedste oplevelser.

Undgår at være kulhydrat-forskrækket

Kulhydrater skaber energi til både krop og hjerne

  • Til hovedmåltiderne (morgenmad, frokost og aftensmad) er det godt at spise kulhydrater der indeholder fibre – bl.a. havregryn, groft pasta, grove ris eller kartofler samt rodfrugter – det giver energi over længere tid. Dertil er det vigtigt med proteinholdige kilder som f.eks. fjerkræ, fisk, kød eller æg.Protein er uundværlig til restitution af krop og hjerne.
  • Til mellemmåltiderne (formiddag og eftermiddag samt inden træninger) er det godt at spise noget der er lidt hurtigere optageligt – bl.a. en smoothies, banan, grov bolle med honning, energi/myslibar (uden for meget sukker) o.l.

Ovenstående hjælper til at holde et jævnt energi- og blodsukkerniveau


Væske – mulige ideer

  • Vand: Er den bedste væske-kilde.
  • Saftevand: Hvis du bliver træt af vand kan du blande saftevand (med frugtsukker) i – det giver smag og lidt ekstra brugbar energi til krop og hjerne.
  • Mineral brusetabletter: Hvis der er meget varmt, eller hvis du sveder meget, kan du med fordel tilsætte mineral-brustabletter – de hjælper med at opretholde din salt-balance, og hjælper også til at holde mere af væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”ZERO” electrolyte fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
  • Energi-pulver: Du kan også med stor fordel tilsætte energidrik-pulver i dit vand – det giver både energi til krop og hjerne samt indeholder også elektrolytter. Brug f.eks. produktet: ”Energy Source” med electrolytes fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).• Drop de syntetiske fremstillede energi-produkter (de farvestrålende flasker og dåser fra kiosker og supermarkeder).
  • Melon og druer: Du kan med fordel spise melon og vindruer – de indeholder både vand og sukkerstoffer som giver energi.

Hjælp dig selv både i hverdagen, til træning og til stævner - tænk på hvad din krop og hjerne har mest brug for, og lad ikke lysten fra ”krybdyr-hjernen" overtage.


Jeg kommer mere ind på kosten og alle dens fordele, i et senere indlæg her på bloggen.


Rigtig god fornøjelse med at opretholde dit optimale energiniveau i varmen.


Du kan læse meget mere om optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars


4. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (23/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Informative studier


Her kan du læse om min store glæde til at der bliver sat endnu mere fokus på fordelene ved at være opmærksom på flere områder udover selve ridningen.


På ridehesten.com under nyheder kunne man d. 19. juli læse om et seminar på Bishop Burton College i Yorkshire, England – hvor en lang række af dygtige eksperter inden for den engelske hesteverden giver deres bud på emnet om en langtidsholdbar ride-karriere for både rytter og hest.


Jeg håber at dette seminar bl.a. kan være med til at skabe endnu mere fokus på, at der er flere områder som ryttere med stor fordel kan være opmærksomme på udover deres ridning, til stor fordel for deres ridning og pony/hest.


Jeg har en stor passion for at hjælpe ryttere med optimering, og til håndtering af udfordringer. De fleste af emnerne som er beskrevet fra seminariet, fra Bishop Burton College i Yorkshire, har jeg skrevet artikler om i Ridehesten, og givet mulige løsningsforslag til endnu mere udvikling eller håndtering af udfordringer, ud fra mit koncept ”Optimering af Rytteren”. Artiklerne kan findes på ridehesten.com eller i magasinerne.


I referatet af omtalte seminar kan man bl.a.læse om nedenstående interessante emner.

Foruden nedenstående emner mener jeg dog at der mangler fokus på kost og væske. Det er en vigtig energikilde til at kunne skabe optimal koncentration, overblik, overskud, reaktion samt til at holde kroppen i de hensigtsmæssige positioner - kort sagt til at skabe overskud/energi til at håndtere, implementere og udføre de omtalte emner.

  • Fysisk: Victoria Lewis fra Hartbury universitetet fortalte om smerter hos rytterne, hvordan det har en effekt på rytternes resultater – samt forøge risikoen for et alvorligt styrt.
  • Fysisk: Lisa Emnerson, der til daglig arbejder som fysioterapeut på klinikken Equifit, viste påvirkningen af rytter på hesten og vigtigheden af at være i god form. Hun fortalte, hvordan man som rytter ville have gavn af at træne mange former for øvelser, alt lige fra svømning, crossfit, løb og Yoga. Det ville udvikle en stærk krop og en god balance, og det ville være en god hjælp til at styrke ridningen.
  • Kompetencer og bevægelighed: Tracey Bye fra Bishop Burton demonstrerede hvordan en ridesimulator kan være en hjælp i forhold til træning af rytteren. Et godt redskab til at træne rytterstabilitet og symmetri, øvelser som ville være langt vanskeligere på en levende hest. I simulatoren kunne der trænes nye bevægelsesmønstre og fokusere på bevægelighed i hofterne. Disse øvelser hjalp til at forbedre rytterens benstilling og give en bedre symmetri i rytterens sæde. I sidste ende vil det føre til bedre kommunikation med hesten og ultimativt til bedre træning.
  • Smerter og skader: Deborah Brewer fortalte om, hvorfor så mange ryttere er villige til at ride, selvom de er skadet eller har store smerter. Ryttere inden for hestesporten har ligesom andre sportsgrene en høj grad af sportsetik og det påvirker deres dømmekraft i forhold til at deltage i stævner på trods af skader.
  • Træneren: Casey Jackson fra Universitetet i Hartbury fortalte om vigtigheden af et godt forhold mellem træner og rytter. Et godt forhold kan være med til at sikre forsat deltagelse i ridesporten.
  • Jackson nævnte også: Motivation og mental sundhed: Kan gøre at atleterne bliver bedre rustet til at kunne klare nederlag og det kan være med til at sikre deres fremtidige deltagelse i sporten.
  • Mentalt pres: Dr. Hannah Butler-Coyne talte om, hvordan det store mentale pres, der er i konkurrencer, påvirker rytterne, og hvordan vi bliver bedre til at håndtere bekymringer og stressfulde situationer. Mange eliteryttere har oplevet følelsesmæssige rutscheture, store sejre, men måske også nederlag. Der kan opstå nedture og for nogle har det medført depression og selvskadende adfærd. Det er et tabu, som få er villige til at tale om. Mange vil det bedste for deres hest, mens rytterne ofte negligerer deres eget helbred og velvære. Hannah Butler Coyne understreger at den mentale side af sporten er vigtig, for at vi kan være på forkant med de problemer der uværgeligt opstår.

Undersøgelser og forskning fanger altid min store interesse, både for at blive klogere, og konstant kan dygtiggøre mig, så jeg har en bred vifte af de bedste kompetencer til at hjælpe og vejlede ryttere til endnu mere udvikling eller håndtering af udfordringer.


Skab fokus på ”helheden”

Det er jo ikke den store videnskab at forstå, at det hele hænger sammen for både at opnå resultater, oplevelser og trivsel – men det kan være svært at få overblikket over hvor man skal starte, og måske lige at finde tiden til at planlægge hvordan man kommer i gang med et tiltag, ændring eller en optimering – derfor fortsætte mange med at gøre det samme som det de plejer.


Forberedelse og planlægning:

Hvis du ønsker at skabe udvikling eller blive bedre til at håndtere udfordringer, vil jeg anbefale at du først får synliggjort hvilke områder det drejer sig om – så du kan få skabt et klart overblik over hvilken indsats der skal til, og hvilken tid der skal bruges på det. Få eventuelt hjælp til at starte op, så du har de rette ”værktøjer” at arbejde med – så er der meget større chancer for at det bliver en succes.


I mit koncept ”Optimering af Rytteren” hjælper jeg ryttere med bl.a.

få skabt fokus på nedenstående områder.

Vi starter med at få implementeret det eller de områder der giver mest mening og udbytte i starten - derefter bliver de andre optimerende områder stille og roligt taget med når der er tid og overskud til det.

  • Det mentale område: Undgå at fokusere på det der kan blive en udfordring, koncentrere dig heller om, at glæde dig over det du kan.
  • Det fysiske område: En stærk og smidig krop hjælper både rytter og ponyen/hesten til endnu bedre og skånsom ridning.
  • Brændstof i maskineriet: Forståelsen for at kost og væske er afgørende for at kunne skabe koncentration, overblik og overskud til at tænke nye tanker.
  • Planlægningen: Til hverdagen eller til hvordan du vil nå dine mål.
  • Træneren: Skal være dygtig nok til at udvikle dig og din pony/hest og løse eventuelle udfordringer samt have empati og forståelse for dig.
  • Trivsel: Hvis der ikke er balance mellem kompetencer og målsætninger kan der meget let opstå frustrationer.

Tænk på helheden:

Hvis der på et tidspunkt opstår en ubalance i et af ovenstående punkter eller hvis et af punkterne ikke understøtter de andre vil det på et tidspunkt gå udover præstationen eller oplevelsen ved ridningen.


Jeg vil lige endnu engang slå fast at vores krop og hjerne er fantastisk, og at den kan hjælpe os til udvikling og håndtering af udfordringer – men den har også sin helt egen verden. Hvis vi ignorere signaler eller driver rovdrift på den enten fysisk eller mentalt, kan det gå i den helt anden retning med manglende udvikling, præstationer og gode oplevelser.


Du kan læse meget mere om mit koncept og emnerne, med bl.a. mine artikler på ridehesten.com og i magasinerne (fra juni 2017 til juni 2019) samt her på siden.


Rigtig god fornøjelse med din udvikling eller håndtering af udfordringer.


Med sportslig hilsen

Lars mars


3. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (16/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Få det bedste ud af dine stævner


Undgå at drøne rundt fra stævne til stævne -uden at have en klar plan for stævnet

Det er let at blive fanget i vanen med at tage til stævner i et ”håb om” at det går godt, eller fordi at det gør andre også - uden at have en klar plan for hvilket udbytte man ønsker sig.


Alle kan ikke vinde - men alle kan gøre sit bedste for at være optimal forberedt og have en god realistisk plan til at nå sine mål og skabe gode oplevelser sammen med ponyen/hesten.


Prøv at se stævnerne som en rigtig god mulighed for at skabe en god viden,

som kan bruges til videre udvikling.


Planlægning – lav en klar plan for hvilket udbytte du ønsker af stævnet:

  • Går du efter at vinde - eller går du efter en bestemt placering ?
  • Går du efter at prøve dig selv og ponyen/hesten af på nogle bestemte områder, for at skabe viden om jeres niveau ?
  • Går du efter at få skabt trygheden tilbage, hvis du har haft udfordringer ?
  • Går du efter at ride dit første stævne, stige i sværhedsgrad, eller ride en ny pony/hest til ?
  • Går du efter at få en god oplevelse sammen med ponyen/hesten ?

Evaluering

Hvis du er konkret og har klare målsætninger med stævnet – har du også rigtig god mulighed for at lave en god brugbar evaluering efterfølgende, som bl.a. kan hjælpe til at synliggøre:

  • Hvad gik godt ? (det skaber god viden, som giver tryghed til næste stævne)
  • Hvad gik knap så godt ? (det skaber god viden til hvad du skal træne på eller ændre til næste gang)

Med en god evaluering, har vi også mulighed for at nørde i detaljerne, som kan give god viden til næste ridning.Ofte nøjes ryttere med at evaluere ud fra videooptagelser og trænerens eller forælderens oplevelser – det er bare også meget brugbart at prøve at ”mærke efter” hvordan man som rytter og ”mennesket inde i rytterren” havde det undervejs, hvad man gjorde og følte i forskellige situationer under ridningen - disse detaljer kan nemlig kun ses og mærkes af rytteren selv.


Fokus-områder

Vi kan skabe fokus på helheden af ridningen - men ved at planlægge 1-2 fokus-områder som vi ønsker at skabe mere opmærksomhed på, kan vi meget lettere få synliggjort hvordan de enkelte områder fungere, og derved give os viden om det er godt, eller om der skal arbejde videre på det til træningen. Ved at udvælge et antal stævner med forskellige fokus-områder, kan du og din træner meget bedre få skabt et overblik over hvordan tingene fungere for dig – og derved sammensætte erfaringerne til en helhed.


Man skal bare have lyst til at gå efter at få skabt viden -

i forhold til kun at gå efter placeringerne.


Hovedmål

Planlæg nogle stævner som hovedmål, hvor målet er at ramme dit og ponyen/hestens topniveau. Stævnerne kan f.eks. udvælges og målsættes ud fra:

  • Stævner som betyder noget specielt for dig, og som du glæder dig til at deltage i.
  • Mål om et bestemt resultat, placering, medalje (roset) eller udtagelse til klub- eller landshold.

Hovedmål skal planlægges ud fra den viden, og de kompetencer samt det niveau som er blevet skabt gennem træning, optimering og fra de stævner der er udvalgt som delmål.


Delmål

Udvælg nogle stævner hvor du giver dig selv lov til at prøve noget af for at kende dig og ponyen/hestens niveau under konkurrence.

  • Ved f.eks. at udvælge 1-2 fokusområder som skal prøves af eller afpudses, for at skabe viden frem mod hovedmålene.
  • Det kan være lidt svært ikke at gå efter de bedste resultater hver gang – men hvis fokus altid er på præstationen, er det let at glemme at skabe fokus på processen til udvikling.
  • Det er ikke alting der kan trænes optimalt hjemme på træningsbanen, og under ”trygge forhold” – derfor er det en god ide at prøve sig selv og ponyen/hesten af, under lidt mere ”pressede forhold” – og skabe accept på, at målet er at ”prøve noget af”.

Vær altid realistisk i din målsætning

  • Hvordan vil du nå målet – planlægning ?
  • Har du tiden og lysten til den indsats, der skal ligges i det ?
  • Har du og ponyen/hesten evnerne - osv. ?

Mentalt

Man kan let blive lidt for spændt eller nervøs –fordi man "bare vil det, så meget” –

og så er det meget let at,komme til, at skabe mere fokus på det der kan gå galt,

i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan.


Skab ”ro på” i hovedet ved bl.a. altid at planlægge dine mål ud fra den viden du har skabt fra dine træninger, stævner og optimeringer.

Hvis vi konstant bruger ”håber eller at tror, på det bedste”, i stedet for at bruge den viden, og de kompetencer vi har skabt sammen med en god planlægning - vil der let opstå en stor risiko for at hjernen vil påvirke os med små negative signaler, som kan gør os usikker på om vi nu også er ”gode nok” eller ”sæt nu at jeg laver fejl”, eller om ponyen/hesten nu også har en god dag.

Når der er en god balance mellem mål, viden og realisme – skabes der en tryghed i hjernen, så rytteren meget bedre kan koncentrere sig om ”opgaven” (ridningen).


Tænk rationelt under stævnerne

Når du tager til stævner og under stævnerne, er det en rigtig god ide at du koncentrere dig om alt den viden, og de erfaringer som du har skabt, og dermed få skabt fokus på alt det som du ved, at du og ponyen/hesten kan.

Frygt ikke alt lave fejl, eller at lave ”knap så gode” præstationer – men glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan, og evaluere bagefter på hvordan det gik.


Afstemte forventninger

Trænerens og forældrenes pres kan blive meget stort – det kan både være som et synligt eller usynligt pres – bevidst eller ubevidst.Det er vigtigt at rytteren, træneren og forældrene får talt om, og lagt klare linjer for hvad der forventes af hinanden.

Alt starter jo et sted og tingene udvikler sig typisk undervejs – uden at der skabes klare aftaler og forventninger overfor hinanden – og pludselig kan der opstå en tvivl om hvilke forventninger man har til hinanden, det kan skabe en usikkerhed, og dermed kan der let opstå konflikter og frustrationer i rytterens hjerne - og vupti så drøner det lige ned i ponyen/hesten. Det kan være svært at få taget ”hul på emnet”, men det vil være rigtig godt for alle parter.


Lav klare aftaler med din træner, forældre eller hjælper

Se jer som et team, som vil gøre det bedste for at I alle kan få de bedste oplevelser. Når man har klare aftaler, ved alle hvordan de kan hjælpe rytteren til at præstere på den bedste måde og få de bedste oplevelser. Lav en god plan, og hold dig til den planlagte plan Til stævnerne kan vores hjerne let begynde at drille os lidt, og den kan lige pludselig komme lidt i tvivl om det vi plejer at gøre, eller har aftalt, nu også er godt nok - og så kan hjernen let begynde at finde på:

  • At det vil være bedre at gøre noget andet end det vi plejer eller har aftalt, som f.eks:

Under opvarmningen: F.eks. hvis man se andre gøre noget, som man tænker ”det burde” jeg måske også gøre.

I slusen: F.eks. hvis man ikke har øvet sig på at skabe koncentration på det man skal i gang med, og derved kommer til at se lidt for meget på hvad de andre gør inde på banen – og derved glemmer at skabe fokus på sig selv og vejrtrækningen.

På banen: F.eks. at man pludselig kommer i tvivl om det som træneren har sagt, eller den plan man selv har lavet, er det rigtige – dermed bliver hjernen udsat for en stor stres-faktor, og så er det er meget let at lave fejl.


Hvis man ikke holder sig til planen,så har man ikke mulighed for at vide, eller evaluere på,om det var en god plan –og derved skaber man ikke en brugbar viden,til næste ridning eller næste stævne.


Opvarmningen

Forbered dig på, hvis din opvarmning ikke lige går som du har planlagt og håbet, enten pga. af dig selv, eller din pony/hest, eller pga. af de andre ryttere på opvarmningen – så koncentrere dig om at det er ok, og at I er klar til opgaven (at vise hvad I kan) – brug alt din viden på hvad du og ponyen/hesten kan, og så koncentrere dig om det - I er jo ikke blevet dårligere siden sidste træning eller ridning.


Vi er desværre ofte lidt styret af hvad andre tænker om os

Skab koncentration på dig selv og den opgave som du har foran dig (at vise hvad du og ponyen/hesten kan). Brug alt din viden som du har opbygget fra træning og stævner samt en realistisk målsætning, så du ved at du kan det du har planlagt.Tænk ikke på hvad andre tænker om dig og dine resultater - men koncentrere dig om hvad du kan gøre for at præstere på den bedste måde og dygtiggøre dig, så du kan nå mange flere af dine mål.


Skab koncentration

Drop de sociale medier allerede når du køre hjemmefra og til du har redet din sidste ridning om dagen. Send f.eks. en besked til dine venner om at du skal til stævne og derfor ikke er online før efter din sidste ridning.

De sociale medier påvirker hjernen meget mere end de fleste tror – og derved vil det kunne skabe uro i koncentrationen.


Øv dig hjemmefra

Det du gør derhjemme til træningerne – skal du kan føre direkte over til stævnerne. Træning er at øve sig på det man skal gøre til stævnerne. Det skaber ro i hovedet og tryghed – således at der er overskud til at skabe koncentration og fokus på opgaven (ridningen)


Husk - Glæd dig altid til at vise hvad du og ponyen/hesten kan


Jeg skriver meget mere om optimerende muligheder i de kommende indlæg. Indtil da kan du bl.a. læse mere her på siden.


Rigtig god fornøjelse med dit udbytte af dine stævner

Med sportslig hilsen

Lars mars


2. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (25/6-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Tænk på helheden


I en rytters ofte travle hverdag kan der meget let gå gode udviklingsmuligheder tabt. Her tænker jeg ikke på ridningen, for det bliver der selvfølgelig afsat tid til – men jeg tænker på alt det udover selve ridningen, som kan hjælpe og understøtte rytteren til dygtiggørelse, læring og udvikling.


Det er meget let at komme ind i en rytme hvor det ene bare overtager det andet, med praktiske gøremål og ridninger, fra man stå op til man går i seng. Dagen kan let føles som ”ren overlevelse” - og succesen er, at få enderne til at hænge sammen. Det er bare ikke hensigtsmæssigt hvis man gerne vil dygtiggøre sig, eller finde løsningen på en opstået udfordring.


Hvis man ønsker at få det optimale ud af sin ridning - er det en rigtig god ide at være opmærksom på, hvad man gør, for at få det optimale ud af sin ridning – og om det stemmer overnes med sine behov og mål.


De fleste køre meget på rutiner, vaner og holdninger – hvis man ikke er visionær og ”tør” at afprøve noget nyt, fordi at det muligvis kan gå udover resultaterne i en periode - kan det være hæmmende for udviklingen.


Vores valg – bevidste eller ubevidste tilvalg og fravalg –har stor betydning for vores udbytte.


Der er rigtig mange områder der kan have indflydelse på udbytte af ridetræningen, stævner og hverdagen – hvis man ikke er opmærksom, eller har overskuddet, kan det desværre være svært at skabe overblikket - og derved bliver det noget af en udfordring at finde de områder der kan hjælpe til udvikling - eller at finde løsningen på en opstået udfordringer. Og man vil typisk fortsætte på samme måde som tidligere.


Skab tid til at ”skanne” krop og hjerne

Vi kan få store fordele ved jævnligt at gennemgå vores krop og hjerne, for at få skabt os et overblik over om vi gør nok for at nå vores mål. Dygtiggørelse, læring og udvikling ligger nødvendigvis ikke i mere ridning, men måske i at føle og være opmærksom på om kroppens og hjernens kompetencer følger med rideudviklingen, rideniveauet, eller de ønskede mål.


Rytteren kan være nok så god – men f.eks. hvis det mentale halter lidt, eller kroppen ikke er stærk nok (eller har en ubalance), eller hvis vi ikke får nok energi via kost og væske – kan der let opstå uventede udfordringer når der kræves allermest og de ekstra procenter af rytteren.


Hjernen

Vores hjerne er desværre sådan indstillet at når den bliver presset, vil den automatisk søge på den viden og de kompetencer vi har - og hvis den kan finde ”små mangler”, eller begrundelse for lidt usikkerhed, så vil den straks synliggøre dem, og det vil straks påvirker vores koncentration i de pressede situationer.


Derfor er det vigtigt at have skabt gode fundamenter, som kan hjælpe os til at skabe tryghed, så vi derved bedre kan holde, eller genskabe koncentrationen på den opgave som vi skal / eller er i gang med.


Jeg vil gerne være med til at skabe forståelse for, at vores handlinger og prioriteringer typisk hænger sammen med det udbytte vi får. Rytteren kan træne og træne på ponyen/hesten, men hvis der ikke er ”balance” i rytterens udvikling på ponyen/hesten og rytterens mentale, fysiske og basale kompetencer, kan der meget let opstå konflikter i udviklingen, og det kan være let at miste troen på sig selv, eller på ponyen/hesten.


Prøv at gennemgå din hverdag ud fra nedenstående områder.

Prøv at danne dig et overblik over om der er områder som du ikke lige tænker på, eller har lagt den store betydning i:

  • Det mentale område: Kan bl.a. hjælpe dig til at skabe koncentration, viden og rationel tænkning.
  • Det fysiske område: Kan bl.a. hjælpe dig til endnu bedre at håndtere alle detaljer under ridningen, samt nedsætte risikoen for at du kompenser under ridening.
  • Opvarmning inden ridning: Hjælper både krop og hjerne til en god start på ridningen, og er til stor fordel for din pony/hest
  • Udstrækning og Smidighed: Hjælper din krop til bl.a. at du bedre kan følge hestens bevægelser, og udføre opgaver til både højre og venstre side, også til stor fordel for hesten og ridningen.
  • Kondition: Hjælper dig bl.a. til et bedre overblik og udholdenhed til at tage de rigtige beslutninger.
  • Kost - Væske: Hjælper dig til at skabe optimal energi til både krop og hjerne, samt til overblik og koncentration.
  • Søvn – Hvile: Hjælper bl.a. på samme måde som kosten.
  • Optimering inden og under stævner: Skaber muligheden for at være nogle procenter mere ”skarp” til ridningen under et stævne.
  • Vejrtrækning, til ridningen, og til det mentale-område: Hjælper dig bl.a. til en optimal koncentration, at skabe ”ro på”, at skabe overblik, og at kan ride optimalt.
  • Planlægning og prioriteringer: Hjælper dig bl.a. til at skabe et overblik samt viden. Hvad ønsker du at opnå med dine planer og prioriteringer ?
  • Målsætning og afstemning af forventninger: Skal skabes ud fra viden, og ikke ud fra følelser. Er afgørende for både trivsel, og ”ro på” i hovedet.
  • Forældres rolle: Der kan ofte optimeres ved at gennemgå jeres vaner, kommunikation og handlingsmønstre.
  • Trænerens rolle: Se træneren som en hjælper, og ikke en som du skal præstere overfor. Se jer som et team.
  • Evaluering: Hjælper dig bl.a. til viden og læring samt giver mulighed for dygtiggørelse og udvikling. Man ligger ikke nok værdi i at nørde ned i detaljer.
  • Motivation vs. Selvdisciplin: Hvad er forskellen ? Motivation er styret af følelser – selvdisciplin er styret af vores vilje til bl.a. at nå et bestemt mål.
  • Legen: Vi glemmer desværre at lege i hverdagen og til træningerne. Når vi er blevet dygtigere eller ældre, så er der ikke tid til ”det pjat” mere – men rent faktisk så kan legen være med til at skabe ny viden, nye kompetencer og glæde ved at have det sjovt.

Hvert enkelt emne kan være med til at skabe ny viden og nye kompetencer til både udvikling og til håndtering af eventuelle udfordringer. Hvis du kan se ideen i at implementere et eller flere af ovenstående områder i din hverdag, er det en rigtig god ide, at du ikke skaber fokus på for mange områder på en gang - men at du stille og roligt prøver dig frem.


Accepterer at det kan tage noget tid inden der er skabt en ny vane.


Alt for mange ryttere og trænere tænker kun på målet/resultatet i forhold til at nyde og glæde sig over processen frem mod målet. Dette kan give en stor risiko for at der opstår præstationsangst, trivsel og at glæden ved træningerne stille og roligt forsvinder. Det er vigtigt at give sig tid til at nørde og huske på de helt små detaljer, at have fokus på helheden, og tør at ”prøve noget af”.


Optimering af rytteren

Derfor har jeg skabt konceptet ”Optimering af Rytteren” - der handler om at skabe fokus på helheden, detaljerne og alt hvad der kan hjælpe både krop og hjerne til at præstere på den bedste måde, ud fra rytterens og ponyen/hestens niveau.


Du kan læse meget mere om optimerings-muligheder her på siden


Rigtig god fornøjelse med din optimering

Med sportslig hilsen

Lars mars


1. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (18/6-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Hvem er jeg


Læs med her og hør lidt om hvem jeg er og hvorfor jeg er blevet blogger på Ridehesten. Mit koncept hedder optimering af rytteren og jeg håber I kan få glæde af de tips og tricks jeg giver her.


Velkommen til mit første blogindlæg her på Ridehesten Mit mål er at give ryttere, trænere, forældre og hjælpere, små bidder af områder der kan være udviklende og optimerende for rytteren og ridningen. Dette vil i flere tilfælde også være til fordel ponyen/hesten. Men i dette indlæg kan du lige læse lidt om mig.


Søgen på udvikling

Gennem hele mit liv har jeg været fascineret af hvordan jeg kunne udvikle mig, både på det sportslige plan, men også på det som jeg gennem tiderne har valgt at arbejde med. Jeg har aldrig været bange for at prøve noget af, for at finde ud af om det vil fungere og kunne give nogle fordele for præstationen.


Min barndom har altid været fyldt af søgen på udvikling – dengang tænkte jeg nok ikke over det som jeg gør i dag – dengang var det nok bare noget jeg gjorde fordi jeg syntes at det var sjovt, men nok alligevel med en form for alvor, fordi jeg gjorde det for at blive bedre, og gøre noget som de andre nok ikke gjorde.


Små-opfindelser til at jeg kunne blive bedre.

Eksempel 1: En af mine første opfindelser var nok da jeg som ca. 12 årig lille målmand i fodbold, ville udvikle min spring-styrke ved selvtræning: Jeg syede en rygsæk om så den kunne sidde helt fast til kroppen uden at bevæge sig, fyldte den med sand så den blev tung. Ideen var at når jeg hoppede med mere vægt på kroppen så ville min styrke jo blive trænet, så det vil kunne gøre mig bedre når jeg så ikke havde rygsækken på. I dag er der udviklet vægtveste til samme eller andre formål.

Eksempel 2: Da jeg startede til badminton, tænkte jeg at det måske ville være en fordel hvis jeg spillede med en lidt tungere ketcher til nogle træninger, så ville jeg måske kunne træne min styrke og udholdenhed i arm og skulder, så jeg bedre kunne holde til de længere kampe og ikke blive så udmattet i armen som min modstander. Jeg monterede nogle små ”bly-klumper” på ketcher-hovedet, som jeg havde fra min kasse med fiskegrej.


Det er blevet til mange både sjove og brugbare, men også ”knap så gode” små-opfindelser og optimeringer gennem mit lange sportsliv med mange forskellige sportsgrene. Det har givet mig, og giver en rigtig god viden om at det både er sjovt og vigtigt at tør prøve noget af, i stedet for bare at gøre det samme som alle de andre – for sæt nu at vi både kunne have det sjovt, med at afprøve noget nyt eller gøre noget på en anden måde, og at det samtidig kunne være udviklende for os.


Planlægning

Jeg har også altid været glad for at lave planer, planer for hvad jeg gerne vil nå - planer og løsninger for hvordan jeg kan nå det - planer for hvad jeg så gerne vil efterfølgende. I dag vil det jo betegnes som hovedmål, delmål og processen for at nå det. Men de tanker tænkte jeg ikke på den gang, da gjorde jeg det bare fordi jeg syntes at det var sjovt – og selv om at jeg i dag kan sætte ord på de forskellige områder, så er det stadig sjovt at forberede mig, og finde vejen til et ønsket mål.


Trivsel

I en tidlig alder, fandt jeg også ud af hvad det kan betyde at have det godt med sin sport, træneren og de mennesker man er sammen med. Jeg spillede fodbold i en klub hvor der var stor fokus på resultater (det havde jeg nu også selv), efter en sæson hvor jeg ikke rigtig følte at jeg udviklede mig besluttede jeg mig for at skifte til nabo-klubben, hvor nogle af mine venner spillede – her husker jeg at jeg oplevede jeg en helt anden stemning både fra trænerne og de andre spillere. Og wupti så begyndte jeg at udvikle mig igen. Jeg flyttede dog tilbage til den første klub nogle år efter fordi deres ambitioner var større (som mine også var) men efter et år hvor jeg oplevede det sammen som første gang jeg var i den klub, flyttede jeg tilbage til der hvor jeg havde det sjovest, og kunne mærke at jeg udviklede mig. I dag ved jeg at trivsel betyder mega meget for at kunne glæde sig og udvikle sig, derfor er det vigtigt at være opmærksom på både udøveren og ”mennesket inde i udøveren”.


Viden og erfaringer

Gennem mit voksen liv har jeg være fascineret af at afprøve mig i ekstremerne Det hele startede med at jeg ville prøve at gennemføre en ironman, det blev til en del inden jeg følte at jeg havde lyst til at tage et skridt mere ud i at presse kroppen. Det blev til 100 km. Løb - 3 dages-løb - til det blev en del løb i kategorien ”verdens hårdeste løb” 6-8 dages løb med egen oppakning og mad - bjergbestignings ture, som desværre blev mere udfordrende pga. vejret og forholdene end der var planlagt.


Udfordringer

Jeg har flere gange stået i udfordringer og problemer, hvor jeg har været tæt på at miste ”troen på mig selv og mine evner”, jeg har også dummet mig ved ikke at spise eller drikke nok, så energien og koncentrationen var på et minimum. Men via mine erfaringer og med den viden jeg har skabt gennem processerne frem mod et mål, har jeg altid kunnet formå at få genskabt koncentrationen og derved overblikket, så jeg kunne tænke rationelt, og derved kunne klare mig i de kritiske situationer.


Når jeg ser tilbage fra mine barnsben og til nu, så har jeg fået skabt fantastiske erfaringer og robuste fundamenter som giver mig gode muligheder til at hjælpe andre sportsfolk. Den viden kan man ikke læse sig til.


Uanset hvilken sport man dyrker, så er det de samme parametre der gør sig gældende for,

at få det bedst udbytte og de bedste oplevelser.


I næste blogindlæg skriver jeg mere om tankerne bag mit koncept ”Optimering af Rytteren”.


Med sportslig hilsen

Lars mars


BLOG - Ridehesten.com

OPTIMERING AF RYTTEREN - Lars mars ”Træning og coaching”


Jeg er fascineret af hvad vi kan nå med den rette indstilling, målsætning og planlægning. Jeg har arbejdet med sportsfolk i mange år, og sammen med mine egne erfaringer, har jeg let ved at hjælpe og vejlede sportsudøvere uanset om det er med de mentale-, fysiske- eller optimerende områder.


Jeg har skabt konceptet ”optimering af Rytteren” der har fokus på hele rytteren og ”mennesket inde i rytteren”. Jeg mener ikke at mental træning kan stå alene, derfor hjælper jeg også rytteren med at skabe viden om områder der kan være optimerende og understøttende for rytterens udvikling eller håndtering af udfordringer.


Jeg inddrager meget gerne forældre, trænere og hjælpere – således at vi arbejder som et team frem mod endnu flere gode oplevelser.


Siden juni 2017 har jeg skrevet artikler til Ridehesten – nu skriver jeg om mine forslag til optimering af rytteren her på bloggen. (start juni 2019)


Du er meget velkommen til at skrive til mig med åbne spørgsmål,

og med forslag til optimerende emner for rytteren.


Du kan læse meget mere om optimerings muligheder her på min hjemmeside


Med sportslig hilsen

Lars mars



BLOG



11. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (7-11-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Opvarmning / udstrækning inden ridningen


HVORFOR – HVORDAN – HVOR MEGET - KUN 3-7 MIN.

Opvarmning og udstrækning inden ridningen hjælper både på rytteren, hesten samt i ridningen


Jeg høre mange ”gode” forklaringer på hvorfor ryttere generelt ikke varmer op, inden de sætter sig i sadlen, bl.a.:

  • Jeg har lige ordnet boksen – jeg har lige hentet ponyen/hesten fra folden – jeg bliver klar når jeg sidder på ponyen/hesten – jeg har aldrig lært det – min træner taler aldrig om det - jeg ser ingen andre der gør det.

Hvorfor kan udstrækning / opvarmning være en stor fordel for rytteren

I en sport med masser af detaljer, og en vigtig samhørighed med rytterens og ponyens/hestens bevægelser, er det hensigtsmæssigt at have en smidig og bevægelig krop der er i balance.


Vores krop bliver konstant udfordret af det som vi gør - f.eks. vil vi automatisk opbygge nogle stramheder efter en nattesøvn - efter en lang dag med skole, uddannelse, arbejde, og efter de praktiske gøremål i stalden og fra ridningen- eller for ryttere der rider flere ponyer/heste på samme dag. Dette kan resultere i, at rytteren mere eller mindre kompensere i starten eller under hele ridningen.


Kompensere for rytterens stramheder

Ubalance med stramhed eller styrkeforskel vil mere eller mindre, både påvirke rytteren og ponyen/hesten – bl.a. fordi de begge skal kompensere for rytterens ubalancer/stramheder.


Dette kan også have stor påvirkning for ridningen og udførslen af øvelser. Ofte får ponyen/hesten skylden for, at den er bedre i den ene side i forhold til den anden side – men måske har rytteren også en del af skylden, pga. rytterens stramheder eller styrkeforskelle.


Med målrettede udstræknings- og opvarmningsøvelser kan de få en meget bedre og skånsom opvarmning - dermed er der skabt et godt fundament for selve ridningen.


Koncentration

Du kender nok til de dage hvor kroppen lige skal i gang, inden du føler dig klar på ponyen/hesten – f.eks. pga. lidt stramhed eller træthed, eller at du har mange ting at tænke på. Disse signaler vil nedsætte din koncentration, og måske være medvirkende til at det bliver en knap så god ridning, som vil kunne skabe frustrationer og irritationer.


Der er store fordele ved at lave udstræknings- / opvarmningsøvelser

Det hjælper både krop og hjerne, til at sætte gang i en masse processer, med bl.a.:

Fysisk:

  • At aktivere nervebane-signalerne fra hjernen og ud til vores bevægeapparat – så vi bliver mere klar til det vi skal i gang med.
  • At løsne op, så vi nedsætter risikoen for at kompensere pga. stramheder eller ubalancer.
  • At sætter gang i produktionen af ledvæske - der hjælper til at smøre vores led til bedre og mere skånsom bevægelse.

Mentalt:

  • At hjernen skabe fokus på det som vi skal i gang med - så vi bedre kan koncentrere os om planer og mål for ridningen – og lukke ned for alt andet.
  • At hjernen henter vores erfaringer og kompetencer i ”arkivet” imens vi laver øvelser.
  • At vi bliver bevidste om eventuelle ubalancer i kroppen – som vi så kan arbejde med inden, og når vi sidder i sadlen, for at undgå at kompensere.
  • At hjernen påvirkes positivt, når vi gør noget ekstra for at få en god start på ridning.

Ponyen/hesten:

  • At rytteren bedre kan mærke ponyens/hestens signaler, og om den har stramheder.
  • At rytteren bedre kan bevæge sig med ponyen/hesten fra starten.
  • Mere skånsom ridning for ponyen/hesten, bl.a. pga. at den ikke skal kompensere, pga. rytterens stramheder.
  • At kunne give bedre korrekte signaler til ponyen/hesten fra starten af ridningen.

Med opvarmning inden ridningen er der altså en del synlige og usynlige, fysiologiske og mentale områder, der sættes i gang. En smidig krop nedsætter også risikoen for små-skader, eller at hjælpe på mén fra tidligere skader, nu og senere i ride karrieren.


Koldt

Vi er gået ind i en koldere tid, og vores hjerne vil automatisk udsende signaler til kroppen om, at vores muskulatur skal trække sig lidt sammen for at holde på varmen, uanset om vi fryser eller ej. Dette gør at vores krop bliver lidt mindre smidig – derfor kan udstrækning og opvarmning inden rytteren sætter sig i sadlen give rigtig god mening.


Mine forslag til øvelser – 3-7 min.

Der findes et hav af gode stræk- og opvarmningsøvelser, alt efter hvilke behov rytteren har. Jeg har valgt et basis-forslag som er nemt og enkelt at gå i gang med.


Basis-forslag – start med disse to øvelser:

Øvelse 1: Rotation af overkrop med kosteskaft – smidiggør hele core-området.

  • Stå med ret ryg og en stok bag nakken. Hold stokken med et bredt greb. Håndfladerne peger frem. Roter overkroppen langsomt fra side til side. Tøm lungerne når du. Følg stokken med blikket og hold hofter og bækken i ro. Tøm lungerne når du drejer - træk vejret på vej tilbage til midten. Roterer 8 gange til hver side

Øvelse 2: Foroverbøjet stræk – smidiggør baglår, baller og lænde-området

  • Stå med helt strakte ben. Bøj overkroppen fremover til der mærkes et stræk på bagsiden af benene. Forsøg at lade overkroppen hænge slapt ned mod gulvet. Tøm lungerne stille og roligt, og lav små "hug" så du kommer længere ned. Bøj ned i benene inden du rejser dig op. Hold strækket i 30 sek. når du er længst nede

Ekstra – hvis du har tid og lyst til at gøre lidt ekstra:

Øvelse 1: Udstrækning af brystmuskel – således at det er lettere at holde skulderne tilbage

  • Stå med siden til en dørkarm eller lignende. Placér underarmen mod dørkarmen på højde med hovedet. Drej kroppen langsomt væk fra dørkarmen til der mærkes et godt stræk i brystmuskulaturen. Tøm lungerne, så du ikke spænder. Hold strækket i 30 sek. med hver arm

Øvelse 2: Opvarmning af bagskuldrene med trænings-elastik – for at aktivere muskulaturen til at holde skuldre og arme bedre på plads.

  • Stå med strakt krop og tag fat i elastikken som du holder i ca. ansigtshøjde. Læn dig lidt bagover. Sæt skulderbladene på plads, så du mærker at de er parallelle - sænk skulderne. Træk armene ret ud til siden og bagover med håndryggen vendt bagud. Slip roligt frem igen. Træk vejret ind når du trækker armene tilbage – og pust ud på tilbagevejen. 12 gentagelser

Øvelse 3: Aktivering af balancen - for at få sat ekstra gang i nervebane-signalerne.

  • Stå med lidt bøj i knæleddet – med armene fremme. Vip roligt frem, tilbage og til siderne. Vejrtrækningen skal være rolig, så du bedre kan koncentrere dig, samt ikke spænder op i skulderområdet. 30 sek. med hver ben

Det kan også være hensigtsmæssigt med udstrække lårmusklen og hoftebøjeren


Hvordan gør man

  • Rytteren - er klædt på, og klar til at ride.
  • Ponyen/hesten - er sadlet op og mangler kun trensen.
  • Opvarmningsøvelserne – det tager 3-7 min. at lave øvelser alt efter, hvor meget du har brug for.
  • Trensen sættes på, og du er klar til ridningen.

Hvis du rider flere heste på en dag

  • Lav opvarmningsøvelserne inden den første ridning – og så igen hvis du har haft en lidt længere pause mellem ridningerne.
  • Hvis du rider flere heste lige efter hinanden, vil det være en stor fordel at lave nogle udstrækningsøvelser efter hver anden eller tredje ridning, så du konstant holder kroppen smidig og bevægelig, og derved ikke begynder at kompensere.

Vær opmærksom

Det kan være individuelt fra rytter til rytter hvilke ”ekstra øvelser” der vil være mest optimalt at varme op med - f.eks. mht. ubalancer i kroppen enten pga. mindre eller større forskel i stramhed eller styrke - eller pga. små-skader - eller mén fra tidligere skader.


Vejrtrækningen

Du kan få store fordele ved at skabe fokus på en ”aktiv” vejrtrækning – så du kan få skabt ”ro på”, og få skabt fokus på koncentrationen til opgaven som du skal i gang med. Du kan læse mere om en ”aktiv” vejrtrækning i min blog bragt d. 23. oktober 2019.


Vær opmærksom på ponyen/hesten

Når den har brug for behandling med massage, kiropraktor eller at få laser o.l. for, at afhjælpe stramheder/ubalancer – så kan det faktisk være rytterens ubalancer, der kan være skyld i det. Det kan altså være en rigtig god ide at rytteren er opmærksom på at kroppen er smidig og i balance - og være lidt mere ihærdig med øvelser og træning hvis ponyen/hesten ofte kræver behandling, eller meget behandling.


Hjælp / vejledning

Jeg vil anbefale rytteren, at få hjælp fra en kompetent fysisktræner - til at lave en målrettet plan for hvad der kan hjælpe bedst - både mht. styrke og din smidighed.


Rigtig god fornøjelse med din opvarmning inden ridningen


Ps. Tillægstræning med udstrækning og fysisk træning – kommer jeg ind på en anden gang.


Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak, hvis du har spørgsmål vedr. dine tanker om opvarmning og optimering.


Du kan læse mere om mit koncept ”Optimering af Rytteren” her på siden


Med sportslig hilsen

Lars mars



10. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (23/10-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Brug din vejrtrækning aktivt


Vejrtrækning har rigtig mange vigtige funktioner for os, både mht. vores helbred, fordøjelsen, affaldsstoffer, restitution osv. - det kan du læse meget mere om på nettet. Her vil jeg skabe fokus på hvad aktiv vejrtrækning kan hjælpe os med i en koncentrationssport som ridesporten.


Med en aktiv vejrtrækning kan vi hjælpe os selv til optimale forhold:

  • Mentalt: Mht. at skabe ro på, skabe overblik, tænke rationelt, skabe koncentration i længere tid, samt håndtering af udfordringer, stresspåvirkninger og frustrationer.
  • Fysisk: Musklerne bliver mere udholdende og kan dermed holde kroppen i en optimal position over længere tid.

Når vi skal præstere, f.eks. i skolen, uddannelsen, arbejde eller til ridningen, vil dette give udslag i en form for en mindre eller større stress-påvirkning i krop og hjerne. (Hvis vi konstant har stress-påvirkninger hængende over hovedet, vil det over tid blive til en stress-tilstand, og det er ikke godt).


Vi bliver sat i en form for ”alarmberedskab” som automatisk sender adrenalin ud i kroppen for at gøre os klar til ”kamp” – vores vejrtrækning vil dermed også stige, så den kan pumpe adrenalinen ud i vores krop. Det er det som vi også kan opleve som lidt eller større nervøsitet.


Vejrtrækningen kan gå to veje:

Med en aktiv vejrtrækning kan vi selv påvirke processen, således at vi ikke bare lader krop og hjerne tage en ”knap så hensigtsmæssig” styring.

  • Den kan give energi til at vi bliver mere stressede, nervøse og tænke ”knap så gode tanker” – fordi den hjælper med at pumpe stresshormonet adrenalin rundt i krop og hjerne.
  • Den kan skabe ”ro på” når vi styre vejrtrækningen aktivt, ved at sænke hastigheden på vejrtrækningen. Ved at trække vejret stille og roligt helt ned i lungespidserne, giver det energi til at kunne tænke mere rationelt og få skabt et overblik.

Mangel på energi eller et lidt for højt stress-niveau

Typisk mærker vi ikke, hvis vi ikke har styr på vores vejrtrækning, eller er lidt stressede - fordi at vi er blevet så gode til at ignorere følelsen – og typisk klare de fleste jo også deres ridning og hverdagen rigtig godt – MEN udfordringerne opstår typisk først når der kræves lidt ekstra af hjernen og kroppen, for at kunne yde og præstere lidt ekstra, som f.eks.:

  • Hvis der skal nørdes lidt ekstra med detaljerne.
  • Hvis ponyen/hesten lige skal hjælpes eller støttes lidt ekstra.
  • Hvis noget er svært at udføre, eller at forstå mht. indlæring.
  • Håndtering af følelser, hvis det ikke lige er gået som vi håbede på.

Hvad er en optimal vejrtrækning – og hvordan bruges vejrtrækningen aktivt ?

”Træk vejret”, høre man af og til fra træneren, hjælpere eller forældre – men det gør rytteren jo også - ellers vil de falde døde om.

Alle kender selvfølgelig betydningen af ”Træk vejret” - men hvordan gør man, for at få det optimale udbytte af sin vejrtrækning i forskellige situationer ?


I en koncentrationssport er det bedst at kunne bevare roen, overblikket og koncentrationen – med en aktiv styring af vores vejrtrækning kan vi skabe de bedste forhold til at kunne håndtere opgaven og eventuelle udfordringer.


Tøm lungerne

Mange starter med at trække luft ind – men det bedste er faktisk, at starte med at tømme lungerne for alt den gamle luft (kuldioxid), så det ikke tager plads for den nye luft (ilt) vi trækker ind.


Sådan får du den bedste vejrtrækning til optimering af energien i hjernen

Træk vejret stille og roligt – f.eks. ved at tælle langsomt til: 1 – 2 – 3 – 4 (sekunder) på en udånding eller udånding – på flg. måde:

  • Tøm luften fra lungerne ud gennem munden (1 – 2 – 3 – 4)
  • Træk masser af luft ind gennem næsen - så du mærker hvordan din brystkasse udvider sig, og luften kommer helt ned til maven (1 – 2 – 3 – 4)
  • Tøm lungerne helt gennem næsen - mærk at alt en gamle luft er tømt ud, så der er plads til masser af ny energi
  • Fortsæt med at trække vejret og tømme lungerne gennem næsen - 4-6 gange eller til du føler at du har skabt lidt “ro på” og overblik

Prøv at se luften som en farve - det kan give et godt billede af ind- og udånding:

  • Se den luft du udånder som en RØD farve
  • Se den luft som du trækker ind som en GRØN farve


Fysisk: Under ridningen vil det være optimalt hvis du engang imellem kan få tømt lungerne og trukket masser af nyt energi ind engang i mellem. Planlæg hvor mulighederne kan være og træn det til træningen.


Åndedrættet

Se lungerne som balloner, de pustes op når vi trækker vejret ind og tømmes når vi puster ud. Typisk er vores vejrtrækninger ikke særlig dybe – det betyder at vi ikke får ret meget ny energi ind for hver vejrtrækning – det kan give udfordringer når vi skal håndtere opgaver.


Det kan måske føles lidt besværligt at ændre på vejrtrækningen i starten, bl.a. fordi:

  • At åndedrætsmusklen (diafragma) ikke er helt så aktiv – så den skal lige hjælpes i gang, ved at træne vejrtrækningen, ved at trækker luften helt ned i ”maven”.
  • At brystkasse er blevet lidt for stram, både forside og bagside, så den ikke kan udvide sig optimalt, når vi trækker mere luft ned i lungerne.

Det kan være optimalt med hjælp fra en massør – eller ved vi selv laver udstrækning og massage ved f.eks.:

  • Udstrækning af den store brystmuskel
  • Masserer med massagebold på ryg, nakke og sider samt på den store brystmuskel
  • Masserer med foam roller på ryggen og på siderne Indsæt foto – med de 4 sammensatte foto

Træn din vejrtrækning, så den bliver et aktivt valg

  • Under ridetræningen: Du kan med stor fordel træne og øve dig på hvor du kan få tømt lungerne og trukket masser af nyt energi ind. Det kan være lidt svært for mange at få trukket vejret optimalt undervejs – men med god planlægning og træning, vil det kunne lykkes til stor fordel for både koncentrationen og ydeevnen.
  • Inden du skal sove: Et godt råd er at du fast træner din vejrtrækning hver aften inden du skal sove - jo mere du træner det, jo mere naturligt, og jo bedre kan du bruge det. Brug mit vejrtrækningsforslag 4-6 gange hver gang.
  • Kondition: En god kondition hjælper meget til at få det bedste ud af sin vejrtrækning

Gentagelser og ihærdighed

På samme måde som ved alt andet man gerne vil dygtiggøre sig i, kræver det træning og masser af gentagelser at skabe nye vaner – men jeg kan garantere at det er en god investering.


Optimering af vejrtrækningen under stævner (kan også bruges til træning)

Fokus på din vejrtrækning under stævner og træning, hjælper til at skabe et godt overblik, tænke rationelt, bedre koncentration i en længere periode, at kunne tage de bedste beslutninger, samt at bedre kunne håndtere nervøsitet og eventuelle udfordringer.

  • Under opsadlingen: Sørg for at trække vejret stille og roligt, og undgå at stresse op, f.eks. hvis vi har lidt travlt, eller hvis spændingen/nervøsiteten er begyndt at melde sig. Når vi bevare roen, kan vi bedre koncentrere os om den opgave som vi skal i gang med. (Samt f.eks. undgå en ”knap så god” kommunikation med forældre eller hjælper).
  • Under opvarmningen: Uanset hvor mange der er på opvarmningen og hvordan der bliver redet, så koncentrere dig om din vejrtrækning, og koncentrere dig om at få det bedste ud af de muligheder der er. Hvis du bliver lidt stresset, eller at det ikke lige fungere som du ønsker, så stop op – få skabt ”ro på” med vejrtrækningen, så du undgår at stresse op – find tilbage til koncentrationen og skab fokus på opgaven – som er at få den bedste opvarmning ud fra de muligheder der er.
  • I slusen: Når du forlader opvarmningen frem mod slusen, så skab kontrol på din vejrtrækning – find ro – og glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan. Når du venter i slusen så koncentrere dig om opgaven, og skab fokus på alt det som du ved at I kan – hold konstant fokus på en langsom vejrtrækning, så du ikke stresser op.
  • På banen: Når du rider ind på banen, så tøm lungerne en ekstra gang og træk masser af luft (ny energi) langt ned i lungerne – på den måde få hjernen masser af energi til at skabe et godt overblik, og energi til koncentration.
    • Dressurrytter: Når du rider op af midterlinjen, så sørg for at kontrollere din vejrtrækning med dybe og lange ind- og udåndinger – inden du hilser på dommerne, så tøm lungerne for alt gammelt luft (tænk på farven rød) – og træk masser af ny energi ind gennem næsen (tænk på farven grøn) – så er helt klar til at præstere optimalt.
    • Springrytter: Når du venter inde på banen, så hold konstant kontrol over din vejrtrækning, så du konstant har optimal ”ro på”, så du kan holde fokus, overblikket samt koncentration på opgaven. Når start-klokken lyder - og inden du vælger at sætte i gang, så tøm lungerne helt for sidste gang (tænk på farven rød), og træk masser af ny energi ind gennem munden (tænk på farven grøn) - så vil du være optimal klar til at kunne præstere – så kan du sætte ponyen/hesten i gang frem mod forhindringerne.

Visualisering

Under visualisering er det vigtigt at kunne skabe ”ro på” så tankerne ikke bare drøner rundt i vores hoved. Ved at bruge vejrtrækningen aktivt kan vi få skabt den tilstand hvor vi kan forestille os hvordan vi vil håndtere en opgave / situation, samt at forestille dig hvordan du vil bruge din vejrtrækning aktivt.


Rigtig god fornøjelse med optimering af din vejrtrækning


Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du ønsker hjælp til en optimale vejrtrækning eller anden optimering, til fordel for både udvikling, præstation eller håndtering af udfordringer.

Med sportslig hilsen

Lars mars


9. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (2/10-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - TIDEN


I dette blogindlæg vil jeg synliggøre hvordan konstant travle dage,

med mange ting der skal tages stilling til, kan have af påvirkninger på vores hjerne.


Hvis du også er en af de mange ryttere eller forældre til en rytter, eller træner der føler at dagene bare drøner af sted med konstante gøremål, aftaler og forpligtelser, samt tanker og ønsker om at gøre det hele perfekt, så kan du med fordel læser med her.


Jeg oplever ofte at tiden kan være en mangelvare for mange ryttere og trænere, og det er som om at det ”bare accepteres”, fordi ”sådan er det bare” – det er meget let at lade sig rive med af, at have lidt for travlt, og at have en stram tidsplan fordi det har de andre typisk også.


Begrundelser og argumenter

Det er et område som mange enten ignorere betydningen af, eller straks går i forsvarsposition og tænker, at der ikke er noget galt i at have travlt og mange ting at tænke på, og forholde sig til. Men fakta er, at vores hjerne er super god til at finde begrundelser og forklaringer for hvorfor vi gør som vi gør - også selv om, at vi måske godt kan se at det ikke er godt for os at have så pokkers travlt – men vores hjerne fortrænger det, og vil hurtigt påvirke os med at ”sådan er det bare indenfor denne verden”.


I en koncentrationssport som ridesporten, er det vigtigt at kunne skabe ro i hovedet

Det er som sådan ikke noget problem i at have travlt i perioder, og hvis man husker den positive indgangsvinkel samt at glæde sig over det man gør, så klare man bedst disse perioder.

Udfordringerne kan opstå hvis travlheden er kontinuerlig og konstant, så vil det bl.a. kunne påvirke vores hjerne med flg. symptomer:

  • Mindre overblik og overskud
  • At man bliver lettere irriteret eller frustreret hvis noget ikke lige går som håbet
  • At man har svære ved at skabe koncentration eller at holde den i længere tid
  • At man har svære ved indlæring og udvikling
  • At man ikke orker at nørde ned i mindste detalje, eller søge efter optimering
  • At man glemmer glæden til det man gør, og de succeser man har haft
  • At hjerne og krop har svært ved at slappe af når vi har fri, eller skal sove om natten.

Når hjernen er under pres, har den brug for ekstra energi - vores ”belønningscenter” vil automatisk søge efter noget der kan tilfredsstille den, så den kan frigive lykkestoffet ”dopamin”, der gør os glade i nu’et – derved opstår lysten til at falde i med ”hovsa løsninger” med hurtige mad-løsninger eller junkfood, sødesager og de farvestrålende energidrikke.


Det er ikke hensigtsmæssigt når vi i princippet har mest brug for sund og nærende kost, der kan give energi og overskud til at få lavet en rigtig god planlægning, samt til at kunne skabe koncentration.


Hamster-hjul

Et kontinuerligt og konstant pres kan næsten sammenlignes med at bevæge sig i et ”hamster-hjul” hvor man bare bliver ved med at løbe hurtigere og hurtigere rundt. Hvis man konstant er presset på tid, bliver det meget let til en normal tilstand - som så igen kan bliver presset ved at putte mere ind i kalenderen – som på et tidspunkt så også bliver til en normal tilstand osv. - og derved er vi kommet ind i en ”ond cirkel” (hamster-hjulet) – og så kan det være svært at se hvordan det skulle kunne ændres.


Vi kan selv vælge vejen – det kræver bare at vi tager ansvar

I stedet for bare at lade os styre af, og følge med i den travlhed, og pres på hjernen, som vi har oparbejdet over tid – kan vi vælge at hoppe ud af hamster-hjulet og få skabt et overblik, ved at gennemgå, om det er hensigtsmæssigt det som man gør, og den måde som man gør det på – eller om noget kunne optimeres for at undgå at drive rovdrift på hjerne og krop, samt for at få det mest optimale ud af det som man gør.


Mentalt

Generelt klare vi sagtens de pressede hverdage, også når det over tid er blevet ”normalen” - men udfordringerne kommer typisk når vi skal gå i detaljer og nørde eller koncentrere os over længere tid, som der jo ofte er brug for i ridesporten, som f.eks. ved:

  • Under træning/undervisning: Hvis noget er lidt svært at forstå, lære eller udføre for rytter eller ponyen/hesten - kan der meget let opstå frustrationer og irritationer.
  • Under stævner: Mange har nok oplevet at have haft travlt inden og op til et stævne – så er der stor risiko for at hjernen er træt, det giver risiko for: At det er svært at håndtere spænding/nervøsitet - At det kan gå udover koncentrationen - Samt at der lettere bliver skabt fokus på det som kan gå galt eller ikke fungere. Nogle har nok også oplevet at glemme noget udstyr til stævner, det er også et klart signal for at der ikke er optimal balance i hjernen.
  • Udfordringer: Hvis vi er kommet i en situation hvor det ikke lige fungere for os – så vil hjernen have svært ved at finde vejen og løsninger til at komme ud af det, og udfordringerne vil typisk være selvforstærkende og vokse sig større.
  • Underviser/træner: Hvis en rytter ikke lige forstår, eller kan udføre de ønskede øvelser, kan det være svært at forklare tingene på en anden måde, fordi at hjernen ikke har overskuddet, og derved kan det blive til en knap så god undervisning, med risiko for at det bliver slæbt med til den næste undervisning.

Vores hjerne kan ikke dele op om den har overskud til det ene eller til noget andet – den bruger af den samme mængde energi/kapacitet der er til rådighed. Så hvis vi nu har haft for meget om ørene i løbet af dagen, vil det automatisk gå ud over det som vi skal i gang med senere.


Vi kan vænne os til at have konstant travle dage – det er bare ikke sundt

Hvis vores hjerne og krop er presset over længere tid, vil den automatisk frigive stresshormonet, ”adrenalin” – dette stof hjælper til at sende ekstra energi ud i krop og hjerne.


Det er både godt og skidt: For på den ene side, hjælper det os til at til at kunne håndtere det større pres vi udsætter os for – På den anden side, hjælper det også til at vi kan overbelaste og drive rovdrift på vores krop og hjerne. Med længere tids påvirkninger frigiver kroppen så stresshormonet ”kortisol”, det har modsatte virkning af adrenalinet - det gør os træt, ugidelig, og svært ved at overskue opgaver, samt at kunne holde koncentration og fokus. Risikoen for dårlige præstationer eller dårlig trivsel og selvværd lure lige om hjørnet.

(Du kan finde meget mere spændende og brugbar viden om adrenalin og kortisol på nettet).


Vær opmærksom på dig selv, dit barn eller de ryttere du underviser

Der har aldrig været så mange der er blevet ramt af stress både blandt unge og voksne – det er skræmmende tal når man høre om statistikker, og hvad fremtiden vil bringe. Derfor kan det bl.a. være vigtigt at være opmærksom på flg.:

  • Hvordan vi har opbygget vores hverdag mht. planlægning
  • Hvilke påvirkninger der er på vores hjerne – både dem vi sætter op for os selv, med bl.a. forventninger - samt udefrakommende påvirkninger fra bl.a. de sociale medier.

Planlægning

Med travle dage er det fornuftigt, at udarbejde klare realistiske og fornuftige planer for hvornår du ønsker at gøre hvad, fra du står op til du går i seng – på den måde skaber du mere ro i din hjerne, ved at du bare skal følge den plan du har lavet – derved nedsætter du også at der opstår overspringshandlinger og hovsaløsninger undervejs. Du kan med stor fordel bl.a. indsætte nedenstående områder i din planlægning:

  • Tid til spise- og drikke pauser (bedst med 3 hovedmåltider + 2-3 mellemmåltider)
  • Tid til evaluering, hvis du f.eks. rider flere ponyer/heste efter hinanden
  • Tid til tillægstræning (udstræknings-, styrke- og konditionstræning)
  • Det er en god ide at indlægge ”små buffere” med tid, hvis noget skulle tage længere tid end planlagt, så din dag ikke bliver forlænget.
  • Tid til ”dig selv”, hvor du kan slappe af med dig selv, og skabe overskud til at udtænke nye ideer. Du kan også afsætte noget tid til familie og venner.

Hvis vi kan forudsige en ekstra travl periode – kan vi med fordel forberede os ved at lave planer for hvordan man kan opretholde områder der er vigtige for os.


Kvalitetstid

Kvalitetstid kan bruges i flere sammenhænge – i bund og grund er det at få det bedste ud af det som man gør. Hvis man konstant har travlt og mange ting at tænke på har hjernen svært ved at slappe af, og det gør, at det kan være svært at koncentrere sig om det som man gør, samt at være nærværende eller effektiv – for at kunne skabe kvalitetstid, vil jeg anbefale flg.:

  • Lav klare planer for hvad du ønsker dig af en bestemt opgave eller situation.
  • Planlæg så hvordan du vil udføre den/nå det.
  • Vær tilstede i nu’et og luk alt andet ude – så det ikke stjæler fokus fra din plan/oplevelse

Evaluering

Med evaluering kan vi få skabt et godt overblik, så vi ikke slæber knap så gode ting/handlinger med os fra dag til dag, eller gang til gang. Spørg dig selv:

  • Hvad var godt ?
  • Hvad var knap så godt ?
  • Hvad skal jeg ændre på til næste gang ?

Husk på at det hele drejer sig om prioritering

Det kan være svært at ændre på vaner der stille og roligt har vokset sig stærke – men det kan sagtens lade sig gøre med den rette vilje og planlægning - til stor fordel for at holde krop og hjerne optimal til at skabe udvikling, præstationer samt oplevelser.


Prøv at lave en skanning på dig selv.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så gør dig selv den tjeneste at gøre noget ved det. Hvis du har svært ved at komme i gang med at lave ændringer - så brug en coach/mentaltræner til at få skabt nogle brugbare startmuligheder, så du kan få en god start.


Rigtig god fornøjelse med at få det bedste ud af det som du gør.


Du kan læse mere om optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars


8. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (18/9-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Husk på glæden til din sport


Uanset hvilket niveau, du dyrker din ridning på - så er det vigtigt at huske på,

"hvorfor det nu er", at du dyrker din sport.


Med glæden og en positiv indstilling kan vi åbner vi op for endnu flere muligheder for udvikling og gode oplevelser. Jeg har i mange år hjulpet sportsfolk med, at få genskabt glæden til deres sport og til det som de gør – med succes for både deres udvikling, trivsel, og som en hjælper, i en proces, til håndtering af, hvis de har haft udfordringer.


Forskningsmæssigt er der også stor interesse for området – med bl.a. hvordan læring er forbundet med forventningen om belønning (at skabe glæde), og hvordan denne stræben efter nydelse er den grundlæggende drivkraft til at blive bedre. Vores stræben efter belønning, kan drive os til, at selv den vildeste luksus, kan blive den nye normaltilstand, der skal overgås af stadig mere attraktive mål.


Præstationskulturen

Grundet vores præstationskultur og søgen på anerkendelse er det er meget let, at komme til at tilsidesætter glæden i hverdagen, og til de ting som vi gør - i forhold til en konstant søgen på succes og resultater for at score højt på vores ”glædes-barometer”, der frigiver lykke-stoffet ”dopamin”. Det vil efter min mening give stor risiko for at der kan opstå en dårlig trivsel, og stor risiko for at vi ramler ind i mentale-udfordringer på et tidspunkt.


Der er flere faktorer der har en rolle hvis vi vil skabe lidt mere fokus på glæden

  • Tiden: hvis vi konstant er presset på tiden, kan det være svært at skabe fokus på glæden – vores hjerne vil have en følelse af at ”den kæmper for overlevelse”, og derved er der mindre energi til andet.
  • Kosten: hvis vi ikke spiser os til nok energi, til krop og hjerne – vil der typisk ikke være overskud til at hjernen kan overskue at implementere nye tanker.
  • ”Knap så god periode”: hvis vi er mentalt pressede kan det være svært at overskue at ændre på situationen - selv om at vores hjerne godt kan se at det vil være hensigtsmæssigt, men hjernen kan simpelthen ikke overskue det.
  • Søgen på resultater og anerkendelse: kan meget let blive drivkraften i forhold til glæden ved at dygtiggøre sig (processen) frem mod sine mål – og dermed glæde sig over at opbygge gode kompetencer, som kan bruges til at opfylde sine mål.

Ved at være opmærksomme på ovenstående punkter kan vi hjælpe os selv, med at skabe overskuddet, til at få skabt fokus på glæden.


Den forventede belønning

Hvis vi ikke får den forventede belønning (resultat) ud fra vores håb eller ønske – som f.eks. hvis nu at vi har sat forventningerne op efter en bestemt placering, resultat eller udvikling, så har hjernen allerede forberedt glæden ved at det lykkes – og hvis så at vores forventning ikke blev opfyldt, så bliver vi ekstra skuffede og det vil straks påvirke hjernen negativt.


Følelserne

I sådanne situationer er det meget let at blive ramt på følelserne, og dermed blive frustreret, irriteret og ked af det – fordi nu havde man jo lige håbet (på et eller andet). Vores rationelle tankegang kommer under pres, fordi det kan være svært at sætte ord på ”skuffelsen” – det kan udmønte sig i at man ikke har lyst til at tale med nogen, eller at man lader frustrationerne gå ud over forældre eller hjælpere, og dermed opstår der en dårlig stemning.


De fleste opdager ofte ikke, at de kan have glemt glæden, den kan bare stille og roligt være gledet i baggrunden til fordel for søgen på anerkendelse og resultater. Mange oplever først glæden når de har fået den søgte anerkendelse eller de håbede resultater.


Forventer mere og mere

Efterhånden som vi udvikler os og får mere erfaring skal der mere og mere til for at glæde os over det som vi gør – glæden bliver ofte skiftet ud med forventninger og håb. Vores fokus er måske blevet flyttet til områder som: Det vi skal blive bedre til, - eller på områder som måske giver udfordringer - så de har overtaget styringen frem mod målene og præstationerne.

  • Vi skal huske at lege, at have det sjovt, at huske på hvorfor det nu er at vi startede på ridningen osv. Det giver hjernen et pusterum, til at huske på, eller at få genskabt glæden til det vi gør.

Vores sport, træning og planer kan let blive til noget vi bare skal, bl.a. fordi at hverdagen med gøremål og udefra kommende påvirkninger fylder ret meget i vores hoved - samt at vores sport bliver lagt ind i hverdags-planen som en to-do ting og vane. Sporten er måske ikke længere noget som vi glæder os til, men er bare blevet endnu en ting som vi skal have presset ind i løbet af en travl dag.

  • Hvis du også har den oplevelse, så prøv at ændre din tankegang lidt, ved f.eks.: Når du vågner om morgenen - at glæde dig til din træning/træninger - at tænke (visualisere) på hvor dejligt det bliver – at se dig selv være i gang, og at se at det går godt.

Evaluering

Efter en ridning – er det en rigtig god ide at få evalueret ved at stille dig selv spørgsmålene: Hvad var godt ? – Hvad var knap så godt ? – Hvad skal jeg ændre på til næste gang? Det giver en rigtig god viden som kan bruges til næste ridning og træning – og uanset hvordan det er gået, kan man altid glæde sig over at man har fået skabt en viden som kan bruges fremadrettet.


Alle ved at det både kan gå godt, og knap så godt i perioder - men hvis glæden til sporten altid er i højsædet, og ligger som et grundlæggende fundamentet kan vi meget bedre hjælpe os selv ind på sporet igen - eller at blive hjulpet gennem udfordrende og travle perioder.


Vi kan hjælpe vores hjerne ind på den vej som vi ønsker

Med en god forberedelse kan vi hjælpe vores hjerne til at skabe den indgangsvinkel som vi ønsker, uanset om det er små eller store ”opgaver” – og dermed skabe ro i hjerne, som giver overblik og overskud til at skabe koncentration på den opgave som vi skal i gang med.

  • Vi kan selv tage ansvaret - det eneste det kræver er at prøve.
  • Din hjerne vil elske dig for det – den elsker nemlig at blive påvirket af glæde.
  • Alt bliver lettere med en positiv og glædelig indgangsvinkel.
  • Med masser af gentagelser og repetitioner kan vi påvirke vores hjerne til at tænke på de positive tanker, og dermed glæden til det vi gør – det kræver bare træning på samme måde som når du træner for at dygtiggøre dig på din pony/hest.

Vores attitude Vores udstråling har en stor påvirkning på vores indstilling – med et lille smil, påvirker vi helt automatisk vores hjerne til en positiv indstilling. I forhold til et mere alvorligt ansigtsudtryk, her vil vores hjerne automatisk afkode at det ”ikke er sjovt”.


Min påstand og erfaringer er, at vi kan hjælpe os selv til at få endnu mere glæde ud af hverdagen og til vores sport, til stor fordel for både udvikling, oplevelser samt præstationer. F.eks. ved stævner: de fleste ryttere ser meget alvorlige ud – de fleste vil sige at det er fordi at de koncentrere sig – men vores hjerne kan meget let opfatte det som om at den skal i gang med noget ”ubehageligt”, og dermed udsende en form for ”fare-signaler”. Hvorimod et lille smil vil påvirke hjernen positivt, og dermed give en ”glædes-følelse”, som automatisk påvirker positivt, og der frembringes en glæde til at vise hvad man og ponyen/hesten kan.


Forældre, trænere og rytter, samt mennesket inde i rytteren

Alle kan hjælpe til at påvirke stemningen og forståelsen for, at det skal være en glæde at dyrke ridningen – ikke forstået således at man ikke må stræbe og have store ambitioner, og presse på for at nå dem – det skal bare være ud fra den viden og de kompetencer som rytteren, og mennesket inde i rytteren har fået skabt via viden og erfaringer, samt det niveau som rytteren og ponyen/hesten har. Se jer selv som et TEAM, alle har ansvar for at I har det godt.


Når jeg ser en mega nervøs rytter inden ridningen ved et stævner, eller hvis der er voldsomme negative følelsesmæssige reaktioner, hvis det ikke gik som håbet efter ridningen – så er der store chancer for at rytteren hovedsagligt har opbygget sin ridning på præstationer og anerkendelse – dermed kan det være svært at tænke rationelt, og typisk vil oplevelsen blive lagret i hukommelsen til næste gang.


Hjælp dig selv, dit ban eller dine elever med konstant at have en positiv indgangsvinkel til den opgave rytteren skal i gang med.

Det vil blive letter at dygtiggøre sig – det bliver lettere at kommunikere og forstå – samt det bliver lettere at formidle og skabe udvikling


Du kan læse meget mere om optimering på her på bloggen samt på min hjemmeside www.rytteroptimering.dk


Rigtig god fornøjelse med fokus på optimering af din glæde

Med sportslig hilsen

Lars mars


7. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (3/9-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Motivation vs. Selvdisciplin

Hvad er drivkraften for, at vi kan skabe præstationer og succeser inden for vores sport ?

  • Er det vores motivation til at nå et bestemt mål ?
  • Er det selvdisciplinen der hjælper os til det der er hensigtsmæssigt at gøre, for at vi bedst kan nå et bestemt mål ?

Det er fascinerende hvad vi kan opnå med den rette planlægning, optimering og træning. Det hele drejer sig i bund og grund om indstillingen og ”viljen til at ville” samt hvor meget vi vil nørde ned i mindste detalje for at nå vores mål. Derfor kan det godt betale sig at se lidt nærmere på disse to ord, ”Motivation” og ”Selvdisciplin”.


Nogle vil nok se det lidt som ordkløveri, og at de to ord har samme betydning, når det drejer sig om at få det bedste udbytte og få opfyldt sine mål. Men set ud fra min synsvinkel, så er der en stor forskel. Jeg vil groft fortolket sige, at ”motivationen” er styret af følelser - og ”selvdisciplinen” er styret af en rationel og målrettet tankegang.


Hvor meget vil du gøre for at skabe den bedste proces til at nå dine mål,

og til at få de bedste oplevelser ?


Lav en god realistisk plan

Det er flere faktorer der kan gøre sig gældende når vi sætter os et mål – nogle af de vigtigste er:

  • At det er et realistisk mål
  • At der laves en realistisk planlægning (proces) for hvordan du vil nå dit/dine mål
  • At det er realistisk ud fra dine og ponyens/hestens niveau.

Når vi har en klar planlægning har vi også mulighed for at synliggøre hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at være opmærksomme på, enten mht. at implementere nye områder eller ændre på gamle vaner.


Hjælp din hjerne med gode realistiske planlægninger

Gør det let for dig selv, så der ikke opstår ”knap så gode valg” med f.eks.:

  • At springe over morgenmadden eller glemme madpakken, fordi du har travlt eller ikke lige har lyst – med tankerne om at det går nok, det har det jo altid gjort.
  • At springe over tillægstræningen med udstrækning, styrke eller kondition.
  • At presse eller forlænge dagen med ridninger, gøremål og aftaler, så der ikke er overskud til at evaluere eller vurdere om det er hensigtsmæssigt det man gør.

Når jeg arbejder med ryttere - oplever jeg typisk, at der er gode udviklings- og optimerings muligheder for de fleste, indenfor bl.a.:

  • Kost og væske – der har stor betydning for energi, koncentrationen, overblik, samt kroppens og hjernens trivsel.
  • Tillægstræning, både med hensyn til styrke og smidighed – der har stor betydning for detaljerne under ridningen, samt nedsætter risikoen for skader for både rytter og pony/hest.
  • Prioritering af tiden ”mig tid” – der har stor betydning for både restitution, at kunne skabe overblik, at kunne udtænke og udvikle planer samt evalueringer af både ridningen samt hverdagen.
  • Mental-optimering både for udvikling samt håndtering af udfordringer – vores mentale-forståelse og styrke kan hjælpe os på alle fronter, samt forståelse for hvorfor vi reagere som vi gør i forskellige situationer.

Vi ved nok godt at ovenstående kan være gode optimerings-muligheder – men desværre er det altså typisk de områder som først bliver underprioriteret eller tilsidesat, hvis man lige bliver fanget af travlhed, eller hvis man ikke lige føler at det er nødvendigt.


Tiden

Jeg er helt klar over at rytteren ofte kan være presset på tiden – og derved kan det være lidt af en udfordring at skabe overblik og fokus på hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at være opmærksomme på udover selve ridningen - eller at kunne overskue at lave ændringer i hverdagen - eller at implementere nye ting.


Det kan godt være at man er motiveret for at nå sine mål – men mange gøremål i hverdagen kan gøre at indsatsen ikke er helt optimal, selv om at man tror og føler det. Her kan brugen af selvdisciplinen være en stor hjælp for os til at tænke rationelt, med hvad der er rationelt for at vi kan få det bedste udbytte ud fra vores målsætning.


Vores hjerne er perfekt til at finde på begrundelser og forklaringer for hvorfor det er ok, ikke lige at bruge ”nogle gode optimerings muligheder”.


Derfor skal vi hjælpe hjernen på den letteste måde – og det gør vi bedst ved at lave gode planer som vi bare skal følge – det aflaster hjernen, så den kan bruge energien til at glæde sig over det vi gør, samt at have overskud til at evaluere på det vi har gjort.


Motivationen

Alle kender følelsen af at være motiveret, det er en mega fed oplevelse at mærke energien både når man planlægger sine mål, og i processen frem mod et opsat mål, eller delmål. Hvis vi kan holde motivationen hele vejen er der rigtig gode chancer for at det blive en god oplevelse og et godt resultat.

Men hvad nu hvis vi mister lidt motivation undervejs frem mod målet, ved f.eks. at det ikke lige går som vi havde håbet undervejs, eller hvis der er andre ting der tager noget af vores fokus – så vil der let kunne opstå nogle drillerier fra vores hjerne, og pludselig kan der opstå det, at vores styrke fra motivationen kan bliver vendt om til lidt irritation og frustration.


Selvdisciplinen

Med selvdisciplinen er vi ikke så sårbar overfor følelser, den er styret af en rationel tankegang ud fra hvad der er ”godt for dig” frem mod ”dine mål” og hvad der kan hjælpe ”dig til de bedste resultater, succeser og oplevelser".

Med selvdisciplinen kan vi hjælpe vores hjerne, til at vise vejen til hvad der er bedst for os til at nå vores mål - så den ikke skal tage stilling til hvad vi har lyst til. På den måde kan vi undgå dårlige undskyldninger, begrundelser og forklaringer overfor os selv.


Dårlige undskyldninger som jeg ofte høre:

  • "Jeg har ikke tid til at lave tillægs-træning”
  • ”Jeg kan ikke spise morgenmad, eller spise inden et stævne”
  • ”Som rytter har man altid travlt – og ikke noget tid til andet”
  • ”Jeg eller min pony/hest er ikke på toppen i dag”

De områder, vi er dårligst til at håndtere, er typisk også de områder, vi kan have svært ved at give fuld fokus eller at ændre på.


Hjælp dig selv: Forestille dig hvor dejligt det er når du optimere dig for at dygtiggøre dig.


Gør vi nok for at nå vores mål ?

Vi kan nå fantastiske mål, uanset om det drejer sig om uddannelse, arbejde eller sport. Men hvad er så det, der gør, at vi nogle gange kan miste troen eller motivationen på, om vi kan nå vores mål, eller om vi gør det rigtige for at nå det ?


Ved at bruge vores selvdisciplin, og klare planlægninger for hvordan vi kan nå målet,

tager vi ansvar og skaber viden ud fra vores indsats.


Vaner

Det kan være svært at ændre på vaner, og den måde man har opbygget sine rytmer – ofte så går det jo også godt med den måde som man gør tingene på – jeg vil bare gerne lige synliggøre at vi ofte kan gøre mange ting lettere for os selv - ved bl.a. at ændre på nogle små tankegange og indstillinger, ved at se vores handlingsmønstre gennem nye briller, eller fra et helikopter-perspektiv.


Hvis man søger på ordet ”Selvdisciplin” på nette, kan man bl.a. læse flg.:

”Selvdisciplin" er karakterstyrkens fundament. Selvdisciplin er evnen til at nå de mål, som man har sat sig ved at afstå fra en mindre belønning her og nu mod at opnå en større belønning senere. Det har vist sig, at der er en stærkere forbindelse mellem elevernes selvdisciplin, høje karakterer og videregående uddannelse, end der er mellem elevernes intelligens, høje karakter og videregående uddannelse. Vi ved også, at selvdisciplin er afgørende for om en iværksætter får succes, og vi ved, at en forskers selvdisciplin er afgørende for forskningskvalitet, Man ved endnu ikke, hvor selvdisciplin kommer fra. Om den er arvelig eller miljøbetinget, og faktisk ved man heller ikke præcis, hvad selvdisciplin er for noget”. Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi”.

”Selvdisciplin: Evne til at kontrollere egne behov og drifter eller til at overholde noget man har sat sig for”.

Kilde: Den Danske Ordbog


Hvis man søger på ordet ”Motivation” på nettet, kan man bl.a. læse flg.:

Motivationen deles op i ”Indre og ydre motivation”

”Indre motivation" refererer til den motivation der er drevet af en interesse i eller glæde ved selve opgaven, og eksisterer inden i den individuelle, frem for at bero på ydre påvirkninger. Indre Motivation er baseret på at føle glæde ved en aktivitet, frem for at arbejde mod en ydre belønning”.

”Ydre motivation" refererer til udøvelsen af en aktivitet for at opnå et udfald, der derfor modsiger indre. Ydre motivation kommer ude fra den individuelle. Ydre motivation er normalt præmier som penge eller karakterer, tvang og trusler om straf. Konkurrence er generelt ydre, fordi det opfordrer udøveren til at vinde og slå andre og ikke glædes over de indre belønninger fra aktiviteten. Publikum der hepper på den individuelle og trofæer er også ydre incitamenter”.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi”


Som jeg ser det udspringer ”motivationen” af en følelsesmæssig tilstand ved f.eks.:

  • Den positive: På de gode dage, er det jo fantastisk når motivationen er drivkraften – så kan man bare det hele, og det går for det meste også rigtig godt
  • Den negative: Udfordringen kommer på de dage, hvor man ikke lige er helt oplagt af den ene eller anden grund. Vores hjerne vil typisk begynder at finde på undskyldninger og overspringshandlinger for, at det er lidt synd for os, og at det er ok, hvis vi lige dropper de ”svære områder”, og er lidt god ved os selv og ponyen/hesten
  • Motivationen kan også ændre sig: Alt efter hvilke situationer/fristelser vi bliver tilbudt/udsat for. F.eks. arrangement eller fest, kontra træning – hvad vælger man ?

Jeg ser derimod ”selvdisciplinen” som en mere konkret tilstand ved f.eks.:

  • At vi har synliggjort hvad der konkret ”kræves” for at nå en planlagt målsætning. Med den indgangsvinkel kan vi bedre skabe fokus på det, der er vigtigt/nødvendigt for os, så det blive drivkraften, uanset om vi har en ”lidt dårlig dag” eller ej.
  • På de dage hvor vi kan være lidt uoplagte, er det letteste bare at se på et planlagt skema og så følge det – vi hjælper på en måde vores hjerne, ved at beslutningen er taget på forhånd
  • Til tidlige morgen- eller sene aften-træninger, med mørke, regn, uoplagthed og kolde ridehaller, eller efter en dag med mange udfordringer – kan det være lidt svært, at komme i gang, men med ”billedet af at nå sine mål”, og ”hvad der skal til”, i baghovedet, er det meget lettere at undgå at finde på undskyldninger.

Rigtig god fornøjelse med din motivation eller selvdisciplin


Du kan læse meget mere om hvilke områder der kan hjælpe dig til optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars


6. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (5/8-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Skab fokus på dit væskeindtag


Væske er vigtig uanset om det er varmt eller ej.

Vores væskeindtag er lige så vigtig som at spise nok sund, energigivende og nærende kost, for at vores krop og hjerne kantrives og præstere optimalt.


Rigtig mange mennesker tænker nok ikke lige på ”VÆSKE”, som en stor vigtighed for kroppens sundhed og ydeevne, samt fysiske og mentale-påvirkning. Væske er ofte bare noget vi drikker når vi er tørstige eller føler os lidt ”tunge i hovedet” – men væske er meget mere end det. Væske-niveauet i kroppen har stor betydning for bl.a.:

  • Energiniveauet
  • Indlæringsevnen
  • Koncentrationsevnen
  • Reaktionsevnen
  • Overskud og overblik
  • Immunforsvaret
  • Restitutionstiden
  • Kroppens trivsel, fysik og smidighed

Tænk på hvor stor en betydning ovenstående punkter kan have for en koncentrationssport som ridesporten - hvor rigtig mange områder og sanser skal gå op i en højre enhed, og hvor alle små signaler skal opfattes og gives, både ved træning og stævner.


Du behøves ikke at svede for at tabe væske

Kroppen forbrænder konstant væske uanset om det er varmt eller ej – og hvis vi bare kommer lidt bagud med optankningen, vil det have konsekvenser for både krop og hjerne. Derfor er det vigtigt at have et kontinuerligt væskeindtag over hele dagen uanset vejrforholdene.


Et væsketab på bare 2% - kan medføre et nedsat energiniveau på 20%


Problemet er at vi som sådan ikke nødvendigvis mærker et lille underskud af væske - det viser sig først rigtig når vi skal præstere og koncentrere os optimalt.


Under varme forhold

Forbrænder vi selvfølgelig mere væske, og derfor er det endnu vigtigere med en god forberedelse. Vær også meget opmærksom på kosten, da vi ofte kan glemme den, når der er varmt, eller hvis vi er lidt pressede på tid – læs gerne mit tidligere blogindlæg ”Tænk på kosten i varmen” bragt d. 30. juli 2019.


Tænk på at der altid er opmærksomhed på, at ponyen/hesten skal have nok vand, elektrolytter, foder m.m. og måske noget skygge, for at den kan trives og præstere optimalt – men hvad med rytteren ?


Symptomer

Vi opdager ofte først et væskeunderskud, når det er lidt for sent. Her deler jeg symptomerne op i to kategorier, den ”bevidste” og den ”ubevidste”.

Bevidst:

  • Tørstig
  • Tung i hovedet
  • Har svimmelhed
  • Føler os uoplagt
  • Eller har en let hovedpine

Ovenstående områder indikere typisk at vi mangler væske eller mad – og så er det en rigtig god ide at få fyldt ”tanken” op igen, inden det bl.a. kan give flg. udfordringer:

  • Nedsat koncentrationsevne
  • Nedsat energi – bliver sløv
  • Vi bliver lettere irriteret og frustreret
  • Manglende overblik, og overskud til at tage de bedste beslutninger eller lave hensigtsmæssige ændringer.

Ubevidst:

Er lidt svære at håndtere, fordi her har vi måske over længere tid tilvænnet os til at have et lille væske- eller energiunderskud - vi har stille og roligt ignoreret forskellige signaler - måske fordi at vi havde for travlt til at mærke dem, eller ikke har overskud til at finde ud af hvad der er galt.


Hvis vi står i denne situation, er det en rigtig god ide, at give sig lidt tid til, at lave en evaluering og skabe et overblik over ”hvad man egentlig gør” for at man kan trives og præstere – således at man kan finde frem til nogle grunde for ovenstående områder. Det letteste er at starte med at gennemgå sit væske- og kostindtag, om det er nok i forhold til sit behov.


Det kan tage flere dage at komme op på et optimalt niveau igen, hvis man er kommet i væskeunderskud. Derfor er det en rigtig god idé at være forberedt og lave planer for at have et optimalt væskeindtag.


Mange ryttere er lidt tilbageholdene med at drikke fordi de er "bange" for at du skal tisse når de sidder i sadlen - dette kan desværre gøre at de ikke drikker væske op til ridningen eller mellem flere ridninger.


Vores væskeniveau

Hvad er egentligt et optimalt væskeniveau for den enkelte person - det finder vi nok aldrig nøjagtigt ud af, fordi det er meget individuelt - men der er nogle tommelfingerregler som kan hjælpe os til at undgå at komme i væskeunderskud:

  • Tjek din urin – den skal være lidt bleg (kun lige ændre farven i toilet-vandet).
  • Sørg for at lave en drikke-plan, jævnt fordelt over hele dagen.
  • Drik væske under træningen.
  • De dage hvor du skal træne længere tid – kan du med fordel drikke lidt mere i løbet af dagen, så din krop er forberedt til at den kan miste lidt mere væske.
  • Hvis der er udsigt til flere varm dage i træk, kan du forberede dig ved at drikke lidt ekstra i dagene op til, og under de varme dage.
  • En god tommelfingerregel: Drik ca., der svarer til ”din kropsvægt x 0,033”. Det svare til at en person på 70 kg. skal indtage ca. 2,3 l. På en dag. Denne udregning er til en normal hverdag, når du så dyrker sport, eller der er varmt, eller hvis du sveder meget skal der drikkes lidt mere.• Vores krop kan som tommelfingerregel kun optage ca. 200 ml væske hvert 20 min. – så det giver altså ingen mening at tømme en hel flaske vand på en gang.

Træning forgår ikke kun i sadlen

For at kunne optimere sig optimalt er det en rigtig god ide, at træne på, at lære hvad der er godt for dig at spise og drikke – så der skabes viden om hvad der ligger bedst i maven og hvornår, samt hvad der giver den bedste energi. Vær opmærksom på at det kan tage lidt tid at tilvænne kroppen til et større væskeindtag - hvis du ikke lige har været vant til at drikke optimalt tidligere. Men brug tiden på det, det kan gavne dig på sigt.


Væske – mulige ideer

  • Vand er den bedste væske-kilde.
  • Hvis du bliver træt af vand kan du blande saft (med naturligt frugtsukker) i – det giver smag og lidt ekstra brugbar energi til krop og hjerne.
  • Hvis der er meget varmt, eller hvis du sveder meget, kan du med fordel tilsætte mineral-brustabletter – de hjælper med at opretholde din salt-balance, og hjælper også til at holde mere af væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”ZERO” electrolyte fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
  • Du kan også med stor fordel tilsætte energidrik-pulver i dit vand – det giver både energi til krop og hjerne samt indeholder også elektrolytter. Brug f.eks. produktet: ”Energy Source” med electrolytes fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
  • Drop de syntetiske fremstillede energi-produkter (de farvestrålende flasker og dåser fra kiosker og supermarkeder).
  • Du kan med fordel spise melon og vindruer – de indeholder både vand og sukkerstoffer som giver energi.

Under varme forhold

  • Sørg altid for at have styr på din væskebalance i hverdagen – så er det meget lettere at håndtere ændringer i temperaturforholdene.
  • Drik væske under træninger.
  • Sørg for at have vand med dig når du går rundt på stævnepladsen, så der ikke går for lang tid mellem du drikker på de varme dage.
  • Forbered dig optimalt inden stævner ved, at spise sund energigivende kost, og pak en god sund madkurv til stævnerne, så du ikke vælger nogle ”hovsa løsninger” på stævnepladsen.
  • Lav planer for hvor meget du skal være i solen, og hvornår du skal søge skygge, for at undgå, at kroppen skal bruge unødig energi på at køle sig selv ned.

Kroppens overlevelsessystem

Kroppen er indrettet således, at den altid vil prioritere at bruge energi på at sikre, at dens vitale dele trives bedst muligt. Derudover vil den også arbejde på, at kroppen ikke bliver overophedet eller underafkølet, altså arbejde for at holde vores kropstemperatur i balance. Når dette er opfyldt, bliver den overskydende energi (hvis der er noget tilbage) brugt til at skabe energi til at kunne yde samt skabe koncentration. Hvis der så kun er lidt energi tilbage, vil det automatisk nedsætte præstationsevnen til stor frustration for rytteren.


Påvirket af varmen

Hvis du er uheldig at blive ramt af symptomerne ved varmen, skal du hurtigst muligt tage action, så det ikke bliver værre. Du kan f.eks. gøre flg.:

  • Søg skygge og i det køligste sted.
  • Drik kontinuerligt, så kroppen ofte får tilført væske i små mængder. Bedst fra vand - eller vand tilsat saftevand (med naturlige sukkerstoffer), eller tilsat energi-pulver (fra naturprodukter) – det giver krop og hjerne ekstra energi til at klare varmen. Du kan også med fordel tilsætte mineral-brustabletter, de hjælper til at ”binde” væsken i kroppen
  • Spis noget ”hurtig optagelig” mad, så kroppen ikke skal bruge for meget energi på at optage det – f.eks. banan, melon, bolle med honning, kage o.l.
  • Spis saltede nødder eller chips – det kan hjælpe lidt med at holde lidt ekstra på den væske, du drikker.
  • Hold dig i ro og tag evt. en lur, så kroppen ikke skal bruge energi på at holde dig i gang.

Behov for hurtig energi

Hvis vi kommer i et væske- eller energiunderskud vil vores hjerne straks sende signaler om, at vi har lyst til (behov for) sukker-stoffer, som kan give noget hurtig energi. Trangen til at slukke tørsten vil drages hen mod sodavand eller de kunstigt fremstillede energidrikke samt lysten til at spise søde sager. Men det vil bare ikke hjælpe optimalt på væskebalancen, og dermed kan vi være på vej ned ad bakke mht. påvirkning både på det fysisk- og mentale område. Det er jo på ingen måde optimalt, hvis man skal ride flere heste eller skal præstere over flere dage. Forbered dig og planlæg dit væske- og energiindtag, så undgår du at der opstår ”hovsa løsninger”.


Du kan læse meget mere om disse emner her på min hjemmeside, under "kost og væske" i menuen.


Rigtig god fornøjelse med opmærksomheden og optimering på dit væskeindtag

Med sportslig hilsen

Lars mars


5. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (30/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Husk kosten under varme forhold


Vores krop og hjerne er på overarbejde under varme forhold – vi skal bruge masser af energi for at opretholde en optimal kropstemperatur – derfor er det fornuftigt at huske, at spise nok sund, nærende og energigivende mad.


Alle ved at når der er varmt, er det vigtigt med væske - det er vigtigt ved alle temperaturer – men vi skal bare have noget mere af den når temperaturen stiger, eller hvis sveder meget.


Du kan bl.a. læse om vigtigheden af væske, i artiklen ”Har du styr på væskebalancen, Rytter?” på ridehesten.com bragt under nyheder d. 23/6-19 – eller i mine artikler ”Er du opmærksom på din væskebalance” bragt under nyheder d. 20/5-18 - eller artiklen om ”kost og væske” i september-udgaven af magasinet Ridehesten 2017.


I denne artikel vil jeg skabe fokus på vigtigheden af kosten under varme forhold.

Hvis vi ikke får tilført nok brugbar energi, vil krop og hjerne kunne reagere på flere måder bl.a.:

  • At krop og hjerne automatisk stille og roligt acceptere det – og derved bliver der mindre energi til de brugbare funktioner, så som koncentration, overblik, overskud, indlæring og implementering af nye optimerende områder o.l.
  • Eller at krop og hjerne vil give signaler om træthed, uoplagthed, manglende overskud, tung i hovedet, svimmel, dårligt tilpas o.l.

Man vil ofte bare dække sig ind under at det er pga. varmen – men faktisk er det ofte pga. manglende energi fra kost og/eller væske i kroppen, fordi vi ikke lige har fået os indrettet til forholdene.


Appetitten til sund, nærende og energigivende kost kan ofte svigte lidt i varmen – vi fristes hellere til de lette måltider som ikke ligger tungt i maven, som f.eks. salater, meloner, frugt, skyr, smoothies o.l. - bl.a. fordi at kroppen ikke orker at bruge energi på at omsætte et større måltid.


Belønnings- / nydelsescenter i hjernen

Fra langt tilbage i tiden har vi slæbt den biologiske evolution med os – den tænker typisk kun kortsigtet på – ”hvad kan hjælpe mig nu og her” – og ikke på hvad der er godt for os på længere sigt, f.eks. ”om 5-10 min.”, i morgen, om en uge, eller når vi skal til træning eller stævne, osv.


Hvis krop og hjerne er blevet træt pga. at den er på overarbejde mht. varmen, kan vores hjerne let overtage, og sender typisk signaler om at vi har lyst til noget der indeholder sukker, salt og/eller fedt - altså typiske ”hovsa løsninger” som tilfredsstiller og glæde vores ”belønningscenter” som så frigiver nydelsesstoffet ”dopamin”, der bringer glæde i vores hjerne med lyst til mere – f.eks. pizza, burgere, pomfritter, samt is, kage, og slik - samt sodavand eller energidrikke (dåser og flasker fra kiosker og supermarkeder).


Der er typisk intet problem i at følge ”disse behov” en gang i mellem – der hvor udfordringerne opstår er hvis vi gør det over en hel dag eller flere dage, så er der stor risiko for at kroppen stille og roligt blive endnu mere træt, enten fordi at den ikke får nok nærende energi at arbejde med, eller fordi at der er for meget fedt eller tomme kalorier som den ikke kan omsætte til optimal energi til både krop og hjerne.


En optimal kost hjælper bl.a. til:

  • Optimal energi til krop og hjernen – mentalt og fysisk
  • Immunforsvaret• Restitutionsevnen
  • Koncentrationsevnen• Indlæringsevnen
  • Overblik og overskud til at tænke og implementere nye optimerende muligheder til udvikling
  • Optimale sanser og reaktioner

Hvis vi ikke kontinuerligt får nok sund energigivende mad jævnt fordelt over hele dagen, nedsættes funktionerne i ovenstående områder.


Kroppen er så smart indrettet at den altid vil søge efter optimal energi til at ”holde kroppen i live”, og så vil alt andet komme i anden række – f.eks. vil restitution af de vitale dele i kroppen, samt at opretholde en optimal kropstemperatur, altid have første prioritet – den resterende energi vil f.eks. blive brugt at holde kroppen i gang til at yde/præstere, samt at hjernen får noget energi til at skabe/hold koncentration og forsøge at lære noget.

Det er altså kun den overskydende energi der bruges til at kunne præstere og dygtiggøre os – derfor er det også her at vi kan hente meget optimering.


Mentalt

Hvis den overskydende energi ikke er særlig høj, kan det have store konsekvenser i en koncentrationssport som ridesporten, og det vil både kunne resultere i manglende overskud og overblik. Dette vil desværre påvirke vores hjerne med ”negative påvirkninger”, og den vil automatisk søge på det der ikke går godt eller fungere – med stor risiko for frustrationer, irritationer og ”knap så gode” oplevelser.


Planlægning – undgå ”hovsa løsninger”

Vores hjerne har meget let ved at finde på forklaringer, begrundelser og undskyldninger, for hvorfor noget ikke lige går eller gik som håbet – og varmen bliver også brugt som argument – men den situation kan undgås med en god forberedelse og planlægning.

  • Skab et overblik over forholdene (koldt, varmt, normalt)
  • Planlæg dine måltider over hele dagen - med faste tidspunkter og hvad du skal spise for den enkelte dag
  • Planlæg dine måltider og indkøb for en uge ad gangen
  • Planlæg og pak en god madkurv til stævnerne, med alt det brugbare.

På den måde kan du undgå ”hovsa løsninger” og derved opretholde et godt energiniveau og et jævnt blodsukkerniveau over hele dagen – så du lettere kan have overblikket og tage de bedste beslutninger i hverdagen og til ridningen.


Motivation vs. selvdisciplin

Undgå at komme til at stå i situationer med for lidt væske eller energi i kroppen.

  • Motivation: Er ofte styret af følelser – ”jeg har lyst – jeg har ikke lyst”. Hvis man ikke føler at man kan drikke mere, eller har lyst eller tid til at spise sund, nærende og energigivende kost pga. at hjernen ønsker noget andet i varmen – selv om at man godt ved hvad der er mest fornuftigt.
  • Selvdisciplinen: Er derimod styret af en rationel tankegang - ”hvad kan hjælpe mig”, så jeg kan yde og præstere bedst muligt”. Så uanset hvad vores hjerne sender af signaler - så vil en god selvdisciplin hjælpe os til, at gøre det der kan hjælpe os bedst til, at nå de bedste oplevelser.

Undgår at være kulhydrat-forskrækket

Kulhydrater skaber energi til både krop og hjerne

  • Til hovedmåltiderne (morgenmad, frokost og aftensmad) er det godt at spise kulhydrater der indeholder fibre – bl.a. havregryn, groft pasta, grove ris eller kartofler samt rodfrugter – det giver energi over længere tid. Dertil er det vigtigt med proteinholdige kilder som f.eks. fjerkræ, fisk, kød eller æg.Protein er uundværlig til restitution af krop og hjerne.
  • Til mellemmåltiderne (formiddag og eftermiddag samt inden træninger) er det godt at spise noget der er lidt hurtigere optageligt – bl.a. en smoothies, banan, grov bolle med honning, energi/myslibar (uden for meget sukker) o.l.

Ovenstående hjælper til at holde et jævnt energi- og blodsukkerniveau


Væske – mulige ideer

  • Vand: Er den bedste væske-kilde.
  • Saftevand: Hvis du bliver træt af vand kan du blande saftevand (med frugtsukker) i – det giver smag og lidt ekstra brugbar energi til krop og hjerne.
  • Mineral brusetabletter: Hvis der er meget varmt, eller hvis du sveder meget, kan du med fordel tilsætte mineral-brustabletter – de hjælper med at opretholde din salt-balance, og hjælper også til at holde mere af væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”ZERO” electrolyte fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
  • Energi-pulver: Du kan også med stor fordel tilsætte energidrik-pulver i dit vand – det giver både energi til krop og hjerne samt indeholder også elektrolytter. Brug f.eks. produktet: ”Energy Source” med electrolytes fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).• Drop de syntetiske fremstillede energi-produkter (de farvestrålende flasker og dåser fra kiosker og supermarkeder).
  • Melon og druer: Du kan med fordel spise melon og vindruer – de indeholder både vand og sukkerstoffer som giver energi.

Hjælp dig selv både i hverdagen, til træning og til stævner - tænk på hvad din krop og hjerne har mest brug for, og lad ikke lysten fra ”krybdyr-hjernen" overtage.


Jeg kommer mere ind på kosten og alle dens fordele, i et senere indlæg her på bloggen.


Rigtig god fornøjelse med at opretholde dit optimale energiniveau i varmen.


Du kan læse meget mere om optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars


4. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (23/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Informative studier


Her kan du læse om min store glæde til at der bliver sat endnu mere fokus på fordelene ved at være opmærksom på flere områder udover selve ridningen.


På ridehesten.com under nyheder kunne man d. 19. juli læse om et seminar på Bishop Burton College i Yorkshire, England – hvor en lang række af dygtige eksperter inden for den engelske hesteverden giver deres bud på emnet om en langtidsholdbar ride-karriere for både rytter og hest.


Jeg håber at dette seminar bl.a. kan være med til at skabe endnu mere fokus på, at der er flere områder som ryttere med stor fordel kan være opmærksomme på udover deres ridning, til stor fordel for deres ridning og pony/hest.


Jeg har en stor passion for at hjælpe ryttere med optimering, og til håndtering af udfordringer. De fleste af emnerne som er beskrevet fra seminariet, fra Bishop Burton College i Yorkshire, har jeg skrevet artikler om i Ridehesten, og givet mulige løsningsforslag til endnu mere udvikling eller håndtering af udfordringer, ud fra mit koncept ”Optimering af Rytteren”. Artiklerne kan findes på ridehesten.com eller i magasinerne.


I referatet af omtalte seminar kan man bl.a.læse om nedenstående interessante emner.

Foruden nedenstående emner mener jeg dog at der mangler fokus på kost og væske. Det er en vigtig energikilde til at kunne skabe optimal koncentration, overblik, overskud, reaktion samt til at holde kroppen i de hensigtsmæssige positioner - kort sagt til at skabe overskud/energi til at håndtere, implementere og udføre de omtalte emner.

  • Fysisk: Victoria Lewis fra Hartbury universitetet fortalte om smerter hos rytterne, hvordan det har en effekt på rytternes resultater – samt forøge risikoen for et alvorligt styrt.
  • Fysisk: Lisa Emnerson, der til daglig arbejder som fysioterapeut på klinikken Equifit, viste påvirkningen af rytter på hesten og vigtigheden af at være i god form. Hun fortalte, hvordan man som rytter ville have gavn af at træne mange former for øvelser, alt lige fra svømning, crossfit, løb og Yoga. Det ville udvikle en stærk krop og en god balance, og det ville være en god hjælp til at styrke ridningen.
  • Kompetencer og bevægelighed: Tracey Bye fra Bishop Burton demonstrerede hvordan en ridesimulator kan være en hjælp i forhold til træning af rytteren. Et godt redskab til at træne rytterstabilitet og symmetri, øvelser som ville være langt vanskeligere på en levende hest. I simulatoren kunne der trænes nye bevægelsesmønstre og fokusere på bevægelighed i hofterne. Disse øvelser hjalp til at forbedre rytterens benstilling og give en bedre symmetri i rytterens sæde. I sidste ende vil det føre til bedre kommunikation med hesten og ultimativt til bedre træning.
  • Smerter og skader: Deborah Brewer fortalte om, hvorfor så mange ryttere er villige til at ride, selvom de er skadet eller har store smerter. Ryttere inden for hestesporten har ligesom andre sportsgrene en høj grad af sportsetik og det påvirker deres dømmekraft i forhold til at deltage i stævner på trods af skader.
  • Træneren: Casey Jackson fra Universitetet i Hartbury fortalte om vigtigheden af et godt forhold mellem træner og rytter. Et godt forhold kan være med til at sikre forsat deltagelse i ridesporten.
  • Jackson nævnte også: Motivation og mental sundhed: Kan gøre at atleterne bliver bedre rustet til at kunne klare nederlag og det kan være med til at sikre deres fremtidige deltagelse i sporten.
  • Mentalt pres: Dr. Hannah Butler-Coyne talte om, hvordan det store mentale pres, der er i konkurrencer, påvirker rytterne, og hvordan vi bliver bedre til at håndtere bekymringer og stressfulde situationer. Mange eliteryttere har oplevet følelsesmæssige rutscheture, store sejre, men måske også nederlag. Der kan opstå nedture og for nogle har det medført depression og selvskadende adfærd. Det er et tabu, som få er villige til at tale om. Mange vil det bedste for deres hest, mens rytterne ofte negligerer deres eget helbred og velvære. Hannah Butler Coyne understreger at den mentale side af sporten er vigtig, for at vi kan være på forkant med de problemer der uværgeligt opstår.

Undersøgelser og forskning fanger altid min store interesse, både for at blive klogere, og konstant kan dygtiggøre mig, så jeg har en bred vifte af de bedste kompetencer til at hjælpe og vejlede ryttere til endnu mere udvikling eller håndtering af udfordringer.


Skab fokus på ”helheden”

Det er jo ikke den store videnskab at forstå, at det hele hænger sammen for både at opnå resultater, oplevelser og trivsel – men det kan være svært at få overblikket over hvor man skal starte, og måske lige at finde tiden til at planlægge hvordan man kommer i gang med et tiltag, ændring eller en optimering – derfor fortsætte mange med at gøre det samme som det de plejer.


Forberedelse og planlægning:

Hvis du ønsker at skabe udvikling eller blive bedre til at håndtere udfordringer, vil jeg anbefale at du først får synliggjort hvilke områder det drejer sig om – så du kan få skabt et klart overblik over hvilken indsats der skal til, og hvilken tid der skal bruges på det. Få eventuelt hjælp til at starte op, så du har de rette ”værktøjer” at arbejde med – så er der meget større chancer for at det bliver en succes.


I mit koncept ”Optimering af Rytteren” hjælper jeg ryttere med bl.a.

få skabt fokus på nedenstående områder.

Vi starter med at få implementeret det eller de områder der giver mest mening og udbytte i starten - derefter bliver de andre optimerende områder stille og roligt taget med når der er tid og overskud til det.

  • Det mentale område: Undgå at fokusere på det der kan blive en udfordring, koncentrere dig heller om, at glæde dig over det du kan.
  • Det fysiske område: En stærk og smidig krop hjælper både rytter og ponyen/hesten til endnu bedre og skånsom ridning.
  • Brændstof i maskineriet: Forståelsen for at kost og væske er afgørende for at kunne skabe koncentration, overblik og overskud til at tænke nye tanker.
  • Planlægningen: Til hverdagen eller til hvordan du vil nå dine mål.
  • Træneren: Skal være dygtig nok til at udvikle dig og din pony/hest og løse eventuelle udfordringer samt have empati og forståelse for dig.
  • Trivsel: Hvis der ikke er balance mellem kompetencer og målsætninger kan der meget let opstå frustrationer.

Tænk på helheden:

Hvis der på et tidspunkt opstår en ubalance i et af ovenstående punkter eller hvis et af punkterne ikke understøtter de andre vil det på et tidspunkt gå udover præstationen eller oplevelsen ved ridningen.


Jeg vil lige endnu engang slå fast at vores krop og hjerne er fantastisk, og at den kan hjælpe os til udvikling og håndtering af udfordringer – men den har også sin helt egen verden. Hvis vi ignorere signaler eller driver rovdrift på den enten fysisk eller mentalt, kan det gå i den helt anden retning med manglende udvikling, præstationer og gode oplevelser.


Du kan læse meget mere om mit koncept og emnerne, med bl.a. mine artikler på ridehesten.com og i magasinerne (fra juni 2017 til juni 2019) samt her på siden.


Rigtig god fornøjelse med din udvikling eller håndtering af udfordringer.


Med sportslig hilsen

Lars mars


3. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (16/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Få det bedste ud af dine stævner


Undgå at drøne rundt fra stævne til stævne -uden at have en klar plan for stævnet

Det er let at blive fanget i vanen med at tage til stævner i et ”håb om” at det går godt, eller fordi at det gør andre også - uden at have en klar plan for hvilket udbytte man ønsker sig.


Alle kan ikke vinde - men alle kan gøre sit bedste for at være optimal forberedt og have en god realistisk plan til at nå sine mål og skabe gode oplevelser sammen med ponyen/hesten.


Prøv at se stævnerne som en rigtig god mulighed for at skabe en god viden,

som kan bruges til videre udvikling.


Planlægning – lav en klar plan for hvilket udbytte du ønsker af stævnet:

  • Går du efter at vinde - eller går du efter en bestemt placering ?
  • Går du efter at prøve dig selv og ponyen/hesten af på nogle bestemte områder, for at skabe viden om jeres niveau ?
  • Går du efter at få skabt trygheden tilbage, hvis du har haft udfordringer ?
  • Går du efter at ride dit første stævne, stige i sværhedsgrad, eller ride en ny pony/hest til ?
  • Går du efter at få en god oplevelse sammen med ponyen/hesten ?

Evaluering

Hvis du er konkret og har klare målsætninger med stævnet – har du også rigtig god mulighed for at lave en god brugbar evaluering efterfølgende, som bl.a. kan hjælpe til at synliggøre:

  • Hvad gik godt ? (det skaber god viden, som giver tryghed til næste stævne)
  • Hvad gik knap så godt ? (det skaber god viden til hvad du skal træne på eller ændre til næste gang)

Med en god evaluering, har vi også mulighed for at nørde i detaljerne, som kan give god viden til næste ridning.Ofte nøjes ryttere med at evaluere ud fra videooptagelser og trænerens eller forælderens oplevelser – det er bare også meget brugbart at prøve at ”mærke efter” hvordan man som rytter og ”mennesket inde i rytterren” havde det undervejs, hvad man gjorde og følte i forskellige situationer under ridningen - disse detaljer kan nemlig kun ses og mærkes af rytteren selv.


Fokus-områder

Vi kan skabe fokus på helheden af ridningen - men ved at planlægge 1-2 fokus-områder som vi ønsker at skabe mere opmærksomhed på, kan vi meget lettere få synliggjort hvordan de enkelte områder fungere, og derved give os viden om det er godt, eller om der skal arbejde videre på det til træningen. Ved at udvælge et antal stævner med forskellige fokus-områder, kan du og din træner meget bedre få skabt et overblik over hvordan tingene fungere for dig – og derved sammensætte erfaringerne til en helhed.


Man skal bare have lyst til at gå efter at få skabt viden -

i forhold til kun at gå efter placeringerne.


Hovedmål

Planlæg nogle stævner som hovedmål, hvor målet er at ramme dit og ponyen/hestens topniveau. Stævnerne kan f.eks. udvælges og målsættes ud fra:

  • Stævner som betyder noget specielt for dig, og som du glæder dig til at deltage i.
  • Mål om et bestemt resultat, placering, medalje (roset) eller udtagelse til klub- eller landshold.

Hovedmål skal planlægges ud fra den viden, og de kompetencer samt det niveau som er blevet skabt gennem træning, optimering og fra de stævner der er udvalgt som delmål.


Delmål

Udvælg nogle stævner hvor du giver dig selv lov til at prøve noget af for at kende dig og ponyen/hestens niveau under konkurrence.

  • Ved f.eks. at udvælge 1-2 fokusområder som skal prøves af eller afpudses, for at skabe viden frem mod hovedmålene.
  • Det kan være lidt svært ikke at gå efter de bedste resultater hver gang – men hvis fokus altid er på præstationen, er det let at glemme at skabe fokus på processen til udvikling.
  • Det er ikke alting der kan trænes optimalt hjemme på træningsbanen, og under ”trygge forhold” – derfor er det en god ide at prøve sig selv og ponyen/hesten af, under lidt mere ”pressede forhold” – og skabe accept på, at målet er at ”prøve noget af”.

Vær altid realistisk i din målsætning

  • Hvordan vil du nå målet – planlægning ?
  • Har du tiden og lysten til den indsats, der skal ligges i det ?
  • Har du og ponyen/hesten evnerne - osv. ?

Mentalt

Man kan let blive lidt for spændt eller nervøs –fordi man "bare vil det, så meget” –

og så er det meget let at,komme til, at skabe mere fokus på det der kan gå galt,

i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan.


Skab ”ro på” i hovedet ved bl.a. altid at planlægge dine mål ud fra den viden du har skabt fra dine træninger, stævner og optimeringer.

Hvis vi konstant bruger ”håber eller at tror, på det bedste”, i stedet for at bruge den viden, og de kompetencer vi har skabt sammen med en god planlægning - vil der let opstå en stor risiko for at hjernen vil påvirke os med små negative signaler, som kan gør os usikker på om vi nu også er ”gode nok” eller ”sæt nu at jeg laver fejl”, eller om ponyen/hesten nu også har en god dag.

Når der er en god balance mellem mål, viden og realisme – skabes der en tryghed i hjernen, så rytteren meget bedre kan koncentrere sig om ”opgaven” (ridningen).


Tænk rationelt under stævnerne

Når du tager til stævner og under stævnerne, er det en rigtig god ide at du koncentrere dig om alt den viden, og de erfaringer som du har skabt, og dermed få skabt fokus på alt det som du ved, at du og ponyen/hesten kan.

Frygt ikke alt lave fejl, eller at lave ”knap så gode” præstationer – men glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan, og evaluere bagefter på hvordan det gik.


Afstemte forventninger

Trænerens og forældrenes pres kan blive meget stort – det kan både være som et synligt eller usynligt pres – bevidst eller ubevidst.Det er vigtigt at rytteren, træneren og forældrene får talt om, og lagt klare linjer for hvad der forventes af hinanden.

Alt starter jo et sted og tingene udvikler sig typisk undervejs – uden at der skabes klare aftaler og forventninger overfor hinanden – og pludselig kan der opstå en tvivl om hvilke forventninger man har til hinanden, det kan skabe en usikkerhed, og dermed kan der let opstå konflikter og frustrationer i rytterens hjerne - og vupti så drøner det lige ned i ponyen/hesten. Det kan være svært at få taget ”hul på emnet”, men det vil være rigtig godt for alle parter.


Lav klare aftaler med din træner, forældre eller hjælper

Se jer som et team, som vil gøre det bedste for at I alle kan få de bedste oplevelser. Når man har klare aftaler, ved alle hvordan de kan hjælpe rytteren til at præstere på den bedste måde og få de bedste oplevelser. Lav en god plan, og hold dig til den planlagte plan Til stævnerne kan vores hjerne let begynde at drille os lidt, og den kan lige pludselig komme lidt i tvivl om det vi plejer at gøre, eller har aftalt, nu også er godt nok - og så kan hjernen let begynde at finde på:

  • At det vil være bedre at gøre noget andet end det vi plejer eller har aftalt, som f.eks:

Under opvarmningen: F.eks. hvis man se andre gøre noget, som man tænker ”det burde” jeg måske også gøre.

I slusen: F.eks. hvis man ikke har øvet sig på at skabe koncentration på det man skal i gang med, og derved kommer til at se lidt for meget på hvad de andre gør inde på banen – og derved glemmer at skabe fokus på sig selv og vejrtrækningen.

På banen: F.eks. at man pludselig kommer i tvivl om det som træneren har sagt, eller den plan man selv har lavet, er det rigtige – dermed bliver hjernen udsat for en stor stres-faktor, og så er det er meget let at lave fejl.


Hvis man ikke holder sig til planen,så har man ikke mulighed for at vide, eller evaluere på,om det var en god plan –og derved skaber man ikke en brugbar viden,til næste ridning eller næste stævne.


Opvarmningen

Forbered dig på, hvis din opvarmning ikke lige går som du har planlagt og håbet, enten pga. af dig selv, eller din pony/hest, eller pga. af de andre ryttere på opvarmningen – så koncentrere dig om at det er ok, og at I er klar til opgaven (at vise hvad I kan) – brug alt din viden på hvad du og ponyen/hesten kan, og så koncentrere dig om det - I er jo ikke blevet dårligere siden sidste træning eller ridning.


Vi er desværre ofte lidt styret af hvad andre tænker om os

Skab koncentration på dig selv og den opgave som du har foran dig (at vise hvad du og ponyen/hesten kan). Brug alt din viden som du har opbygget fra træning og stævner samt en realistisk målsætning, så du ved at du kan det du har planlagt.Tænk ikke på hvad andre tænker om dig og dine resultater - men koncentrere dig om hvad du kan gøre for at præstere på den bedste måde og dygtiggøre dig, så du kan nå mange flere af dine mål.


Skab koncentration

Drop de sociale medier allerede når du køre hjemmefra og til du har redet din sidste ridning om dagen. Send f.eks. en besked til dine venner om at du skal til stævne og derfor ikke er online før efter din sidste ridning.

De sociale medier påvirker hjernen meget mere end de fleste tror – og derved vil det kunne skabe uro i koncentrationen.


Øv dig hjemmefra

Det du gør derhjemme til træningerne – skal du kan føre direkte over til stævnerne. Træning er at øve sig på det man skal gøre til stævnerne. Det skaber ro i hovedet og tryghed – således at der er overskud til at skabe koncentration og fokus på opgaven (ridningen)


Husk - Glæd dig altid til at vise hvad du og ponyen/hesten kan


Jeg skriver meget mere om optimerende muligheder i de kommende indlæg. Indtil da kan du bl.a. læse mere her på siden.


Rigtig god fornøjelse med dit udbytte af dine stævner

Med sportslig hilsen

Lars mars


2. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (25/6-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Tænk på helheden


I en rytters ofte travle hverdag kan der meget let gå gode udviklingsmuligheder tabt. Her tænker jeg ikke på ridningen, for det bliver der selvfølgelig afsat tid til – men jeg tænker på alt det udover selve ridningen, som kan hjælpe og understøtte rytteren til dygtiggørelse, læring og udvikling.


Det er meget let at komme ind i en rytme hvor det ene bare overtager det andet, med praktiske gøremål og ridninger, fra man stå op til man går i seng. Dagen kan let føles som ”ren overlevelse” - og succesen er, at få enderne til at hænge sammen. Det er bare ikke hensigtsmæssigt hvis man gerne vil dygtiggøre sig, eller finde løsningen på en opstået udfordring.


Hvis man ønsker at få det optimale ud af sin ridning - er det en rigtig god ide at være opmærksom på, hvad man gør, for at få det optimale ud af sin ridning – og om det stemmer overnes med sine behov og mål.


De fleste køre meget på rutiner, vaner og holdninger – hvis man ikke er visionær og ”tør” at afprøve noget nyt, fordi at det muligvis kan gå udover resultaterne i en periode - kan det være hæmmende for udviklingen.


Vores valg – bevidste eller ubevidste tilvalg og fravalg –har stor betydning for vores udbytte.


Der er rigtig mange områder der kan have indflydelse på udbytte af ridetræningen, stævner og hverdagen – hvis man ikke er opmærksom, eller har overskuddet, kan det desværre være svært at skabe overblikket - og derved bliver det noget af en udfordring at finde de områder der kan hjælpe til udvikling - eller at finde løsningen på en opstået udfordringer. Og man vil typisk fortsætte på samme måde som tidligere.


Skab tid til at ”skanne” krop og hjerne

Vi kan få store fordele ved jævnligt at gennemgå vores krop og hjerne, for at få skabt os et overblik over om vi gør nok for at nå vores mål. Dygtiggørelse, læring og udvikling ligger nødvendigvis ikke i mere ridning, men måske i at føle og være opmærksom på om kroppens og hjernens kompetencer følger med rideudviklingen, rideniveauet, eller de ønskede mål.


Rytteren kan være nok så god – men f.eks. hvis det mentale halter lidt, eller kroppen ikke er stærk nok (eller har en ubalance), eller hvis vi ikke får nok energi via kost og væske – kan der let opstå uventede udfordringer når der kræves allermest og de ekstra procenter af rytteren.


Hjernen

Vores hjerne er desværre sådan indstillet at når den bliver presset, vil den automatisk søge på den viden og de kompetencer vi har - og hvis den kan finde ”små mangler”, eller begrundelse for lidt usikkerhed, så vil den straks synliggøre dem, og det vil straks påvirker vores koncentration i de pressede situationer.


Derfor er det vigtigt at have skabt gode fundamenter, som kan hjælpe os til at skabe tryghed, så vi derved bedre kan holde, eller genskabe koncentrationen på den opgave som vi skal / eller er i gang med.


Jeg vil gerne være med til at skabe forståelse for, at vores handlinger og prioriteringer typisk hænger sammen med det udbytte vi får. Rytteren kan træne og træne på ponyen/hesten, men hvis der ikke er ”balance” i rytterens udvikling på ponyen/hesten og rytterens mentale, fysiske og basale kompetencer, kan der meget let opstå konflikter i udviklingen, og det kan være let at miste troen på sig selv, eller på ponyen/hesten.


Prøv at gennemgå din hverdag ud fra nedenstående områder.

Prøv at danne dig et overblik over om der er områder som du ikke lige tænker på, eller har lagt den store betydning i:

  • Det mentale område: Kan bl.a. hjælpe dig til at skabe koncentration, viden og rationel tænkning.
  • Det fysiske område: Kan bl.a. hjælpe dig til endnu bedre at håndtere alle detaljer under ridningen, samt nedsætte risikoen for at du kompenser under ridening.
  • Opvarmning inden ridning: Hjælper både krop og hjerne til en god start på ridningen, og er til stor fordel for din pony/hest
  • Udstrækning og Smidighed: Hjælper din krop til bl.a. at du bedre kan følge hestens bevægelser, og udføre opgaver til både højre og venstre side, også til stor fordel for hesten og ridningen.
  • Kondition: Hjælper dig bl.a. til et bedre overblik og udholdenhed til at tage de rigtige beslutninger.
  • Kost - Væske: Hjælper dig til at skabe optimal energi til både krop og hjerne, samt til overblik og koncentration.
  • Søvn – Hvile: Hjælper bl.a. på samme måde som kosten.
  • Optimering inden og under stævner: Skaber muligheden for at være nogle procenter mere ”skarp” til ridningen under et stævne.
  • Vejrtrækning, til ridningen, og til det mentale-område: Hjælper dig bl.a. til en optimal koncentration, at skabe ”ro på”, at skabe overblik, og at kan ride optimalt.
  • Planlægning og prioriteringer: Hjælper dig bl.a. til at skabe et overblik samt viden. Hvad ønsker du at opnå med dine planer og prioriteringer ?
  • Målsætning og afstemning af forventninger: Skal skabes ud fra viden, og ikke ud fra følelser. Er afgørende for både trivsel, og ”ro på” i hovedet.
  • Forældres rolle: Der kan ofte optimeres ved at gennemgå jeres vaner, kommunikation og handlingsmønstre.
  • Trænerens rolle: Se træneren som en hjælper, og ikke en som du skal præstere overfor. Se jer som et team.
  • Evaluering: Hjælper dig bl.a. til viden og læring samt giver mulighed for dygtiggørelse og udvikling. Man ligger ikke nok værdi i at nørde ned i detaljer.
  • Motivation vs. Selvdisciplin: Hvad er forskellen ? Motivation er styret af følelser – selvdisciplin er styret af vores vilje til bl.a. at nå et bestemt mål.
  • Legen: Vi glemmer desværre at lege i hverdagen og til træningerne. Når vi er blevet dygtigere eller ældre, så er der ikke tid til ”det pjat” mere – men rent faktisk så kan legen være med til at skabe ny viden, nye kompetencer og glæde ved at have det sjovt.

Hvert enkelt emne kan være med til at skabe ny viden og nye kompetencer til både udvikling og til håndtering af eventuelle udfordringer. Hvis du kan se ideen i at implementere et eller flere af ovenstående områder i din hverdag, er det en rigtig god ide, at du ikke skaber fokus på for mange områder på en gang - men at du stille og roligt prøver dig frem.


Accepterer at det kan tage noget tid inden der er skabt en ny vane.


Alt for mange ryttere og trænere tænker kun på målet/resultatet i forhold til at nyde og glæde sig over processen frem mod målet. Dette kan give en stor risiko for at der opstår præstationsangst, trivsel og at glæden ved træningerne stille og roligt forsvinder. Det er vigtigt at give sig tid til at nørde og huske på de helt små detaljer, at have fokus på helheden, og tør at ”prøve noget af”.


Optimering af rytteren

Derfor har jeg skabt konceptet ”Optimering af Rytteren” - der handler om at skabe fokus på helheden, detaljerne og alt hvad der kan hjælpe både krop og hjerne til at præstere på den bedste måde, ud fra rytterens og ponyen/hestens niveau.


Du kan læse meget mere om optimerings-muligheder her på siden


Rigtig god fornøjelse med din optimering

Med sportslig hilsen

Lars mars


1. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (18/6-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Hvem er jeg


Læs med her og hør lidt om hvem jeg er og hvorfor jeg er blevet blogger på Ridehesten. Mit koncept hedder optimering af rytteren og jeg håber I kan få glæde af de tips og tricks jeg giver her.


Velkommen til mit første blogindlæg her på Ridehesten Mit mål er at give ryttere, trænere, forældre og hjælpere, små bidder af områder der kan være udviklende og optimerende for rytteren og ridningen. Dette vil i flere tilfælde også være til fordel ponyen/hesten. Men i dette indlæg kan du lige læse lidt om mig.


Søgen på udvikling

Gennem hele mit liv har jeg været fascineret af hvordan jeg kunne udvikle mig, både på det sportslige plan, men også på det som jeg gennem tiderne har valgt at arbejde med. Jeg har aldrig været bange for at prøve noget af, for at finde ud af om det vil fungere og kunne give nogle fordele for præstationen.


Min barndom har altid været fyldt af søgen på udvikling – dengang tænkte jeg nok ikke over det som jeg gør i dag – dengang var det nok bare noget jeg gjorde fordi jeg syntes at det var sjovt, men nok alligevel med en form for alvor, fordi jeg gjorde det for at blive bedre, og gøre noget som de andre nok ikke gjorde.


Små-opfindelser til at jeg kunne blive bedre.

Eksempel 1: En af mine første opfindelser var nok da jeg som ca. 12 årig lille målmand i fodbold, ville udvikle min spring-styrke ved selvtræning: Jeg syede en rygsæk om så den kunne sidde helt fast til kroppen uden at bevæge sig, fyldte den med sand så den blev tung. Ideen var at når jeg hoppede med mere vægt på kroppen så ville min styrke jo blive trænet, så det vil kunne gøre mig bedre når jeg så ikke havde rygsækken på. I dag er der udviklet vægtveste til samme eller andre formål.

Eksempel 2: Da jeg startede til badminton, tænkte jeg at det måske ville være en fordel hvis jeg spillede med en lidt tungere ketcher til nogle træninger, så ville jeg måske kunne træne min styrke og udholdenhed i arm og skulder, så jeg bedre kunne holde til de længere kampe og ikke blive så udmattet i armen som min modstander. Jeg monterede nogle små ”bly-klumper” på ketcher-hovedet, som jeg havde fra min kasse med fiskegrej.


Det er blevet til mange både sjove og brugbare, men også ”knap så gode” små-opfindelser og optimeringer gennem mit lange sportsliv med mange forskellige sportsgrene. Det har givet mig, og giver en rigtig god viden om at det både er sjovt og vigtigt at tør prøve noget af, i stedet for bare at gøre det samme som alle de andre – for sæt nu at vi både kunne have det sjovt, med at afprøve noget nyt eller gøre noget på en anden måde, og at det samtidig kunne være udviklende for os.


Planlægning

Jeg har også altid været glad for at lave planer, planer for hvad jeg gerne vil nå - planer og løsninger for hvordan jeg kan nå det - planer for hvad jeg så gerne vil efterfølgende. I dag vil det jo betegnes som hovedmål, delmål og processen for at nå det. Men de tanker tænkte jeg ikke på den gang, da gjorde jeg det bare fordi jeg syntes at det var sjovt – og selv om at jeg i dag kan sætte ord på de forskellige områder, så er det stadig sjovt at forberede mig, og finde vejen til et ønsket mål.


Trivsel

I en tidlig alder, fandt jeg også ud af hvad det kan betyde at have det godt med sin sport, træneren og de mennesker man er sammen med. Jeg spillede fodbold i en klub hvor der var stor fokus på resultater (det havde jeg nu også selv), efter en sæson hvor jeg ikke rigtig følte at jeg udviklede mig besluttede jeg mig for at skifte til nabo-klubben, hvor nogle af mine venner spillede – her husker jeg at jeg oplevede jeg en helt anden stemning både fra trænerne og de andre spillere. Og wupti så begyndte jeg at udvikle mig igen. Jeg flyttede dog tilbage til den første klub nogle år efter fordi deres ambitioner var større (som mine også var) men efter et år hvor jeg oplevede det sammen som første gang jeg var i den klub, flyttede jeg tilbage til der hvor jeg havde det sjovest, og kunne mærke at jeg udviklede mig. I dag ved jeg at trivsel betyder mega meget for at kunne glæde sig og udvikle sig, derfor er det vigtigt at være opmærksom på både udøveren og ”mennesket inde i udøveren”.


Viden og erfaringer

Gennem mit voksen liv har jeg være fascineret af at afprøve mig i ekstremerne Det hele startede med at jeg ville prøve at gennemføre en ironman, det blev til en del inden jeg følte at jeg havde lyst til at tage et skridt mere ud i at presse kroppen. Det blev til 100 km. Løb - 3 dages-løb - til det blev en del løb i kategorien ”verdens hårdeste løb” 6-8 dages løb med egen oppakning og mad - bjergbestignings ture, som desværre blev mere udfordrende pga. vejret og forholdene end der var planlagt.


Udfordringer

Jeg har flere gange stået i udfordringer og problemer, hvor jeg har været tæt på at miste ”troen på mig selv og mine evner”, jeg har også dummet mig ved ikke at spise eller drikke nok, så energien og koncentrationen var på et minimum. Men via mine erfaringer og med den viden jeg har skabt gennem processerne frem mod et mål, har jeg altid kunnet formå at få genskabt koncentrationen og derved overblikket, så jeg kunne tænke rationelt, og derved kunne klare mig i de kritiske situationer.


Når jeg ser tilbage fra mine barnsben og til nu, så har jeg fået skabt fantastiske erfaringer og robuste fundamenter som giver mig gode muligheder til at hjælpe andre sportsfolk. Den viden kan man ikke læse sig til.


Uanset hvilken sport man dyrker, så er det de samme parametre der gør sig gældende for,

at få det bedst udbytte og de bedste oplevelser.


I næste blogindlæg skriver jeg mere om tankerne bag mit koncept ”Optimering af Rytteren”.


Med sportslig hilsen

Lars mars


BLOG - Ridehesten.com

OPTIMERING AF RYTTEREN - Lars mars ”Træning og coaching”


Jeg er fascineret af hvad vi kan nå med den rette indstilling, målsætning og planlægning. Jeg har arbejdet med sportsfolk i mange år, og sammen med mine egne erfaringer, har jeg let ved at hjælpe og vejlede sportsudøvere uanset om det er med de mentale-, fysiske- eller optimerende områder.


Jeg har skabt konceptet ”optimering af Rytteren” der har fokus på hele rytteren og ”mennesket inde i rytteren”. Jeg mener ikke at mental træning kan stå alene, derfor hjælper jeg også rytteren med at skabe viden om områder der kan være optimerende og understøttende for rytterens udvikling eller håndtering af udfordringer.


Jeg inddrager meget gerne forældre, trænere og hjælpere – således at vi arbejder som et team frem mod endnu flere gode oplevelser.


Siden juni 2017 har jeg skrevet artikler til Ridehesten – nu skriver jeg om mine forslag til optimering af rytteren her på bloggen. (start juni 2019)


Du er meget velkommen til at skrive til mig med åbne spørgsmål,

og med forslag til optimerende emner for rytteren.


Du kan læse meget mere om optimerings muligheder her på min hjemmeside


Med sportslig hilsen

Lars mars