Hvad er drivkraften for at vi kan skabe præstationer og succeser indenfor vores sport -
er det MOTIVATIONEN eller er det SELVDISCIPLINEN ??
Hvis vi dykker ned i detaljerne og indgangsvinklerne til at opfylde mål, har den mentale indstilling en stor betydning, og vi kan ofte nå langt ved bare små ændringer i vores tankegange. Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt at lade os styre af tilfældigheder i forhold til at være konkret.
- Motivationen er typisk drevet af ”lyst og følelser” - og ønsker og håb om at nå et mål
- Selvdisciplinen er derimod drevet af ”viljen og viden” om, hvad der skal til for at nå vores mål.
Nogle vil nok se det lidt som ordkløveri, og at de to ord har samme betydning, når det drejer sig om at få det bedste udbytte og få opfyldt sine mål. Men set ud fra mit synspunkt, er der en stor forskel. Jeg vil groft fortolket sige, at:
- ”Motivationen” hjælper motionisten til at få gode oplevelser
- ”Selvdisciplinen” hjælper den målsøgende og resultatorienteret udøver til at nå resultater.
Jeg er fascineret af, hvad vi kan opnå med den rette indstilling, planlægning, optimering og træning, samt at nørde ned i mindste detalje. Det hele drejer sig i bund og grund om indstillingen og ”viljen til at ville”. Derfor kan det godt betale sig at se lidt nærmere på de to ord, ”Motivation” og ”Selvdisciplin”.
I en sport der er præget af koncentration, og følelser mht. ponyen/hesten, og blandt forældre og rytter, er det efter min mening vigtigt at have en ”professionel” tilgang til træningen og stævner, så de ikke bliver præget af for mange følelser. Mange ryttere tænker desværre kun på at træne med deres pony/hest, og glemmer, eller er ikke opmærksom på, hvad optimering, tillægstræning og mentale indstillinger kan hjælpe med.
Lad os tage et lille eksempel:
Når vi nu ved, at det er godt for ryttere at have en stærk mave/core, eller at have en krop i balance mht. styrke og smidighed, til stor fordel for både rytteren, ponyen/hesten og ridningen – hvad er så grunden til, at vi ikke laver øvelser eller glemmer det engang i mellem. Er det fordi vi ikke er motiveret for det, eller fordi vi har en slap selvdisciplin ?
Hvis man søger på ordet ”Selvdisciplin” på nette, kan man bl.a. læse flg.:
”Fra Wikipedia, den frie encyklopædi”
”Selvdisciplin er karakterstyrkens fundament. Selvdisciplin er evnen til at nå de mål, som man har sat sig ved at afstå fra en mindre belønning her og nu mod at opnå en større belønning senere. Det har vist sig, at der er en stærkere forbindelse mellem "elevernes" selvdisciplin, høje karakterer og videregående uddannelse, end der er mellem "elevernes" intelligens, høje karakter og videregående uddannelse.
Vi ved også, at selvdisciplin er afgørende for om en iværksætter får succes, og vi ved, at en forskers selvdisciplin er afgørende for forskningskvalitet, Man ved endnu ikke, hvor selvdisciplin kommer fra. Om den er arvelig eller miljøbetinget, og faktisk ved man heller ikke præcis, hvad selvdisciplin er for noget”.
”Fra Den Danske Ordbog”
”Evne til at kontrollere egne behov og drifter eller til at overholde noget man har sat sig for”.
Hvis man søger på ordet ”Motivation” på nettet, kan man bl.a. læse flg.:
”Fra Wikipedia, den frie encyklopædi”
Motivationen deles op i ”Indre og ydre motivation”
- ”Indre motivation refererer til den motivation der er drevet af en interesse i eller glæde ved selve opgaven, og eksisterer inden i den individuelle, frem for at bero på ydre påvirkninger. Indre Motivation er baseret på at føle glæde ved en aktivitet, frem for at arbejde mod en ydre belønning”.
- ”Ydre motivation refererer til udøvelsen af en aktivitet for at opnå et udfald, der derfor modsiger indre. Ydre motivation kommer ude fra den individuelle. Ydre motivation er normalt præmier som penge eller karakterer, tvang og trusler om straf. Konkurrence er generelt ydre, fordi det opfordrer udøveren til at vinde og slå andre og ikke glædes over de indre belønninger fra aktiviteten. Publikum der hepper på den individuelle og trofæer er også ydre incitamenter”.
Som jeg ser det udspringer ”motivationen” af en følelsesmæssig tilstand ved f.eks.:
- Den positive: På de gode dage, er det jo fantastisk når motivationen er drivkraften – så kan man bare det hele, og det går for det meste også rigtig godt
- Den negative: Udfordringen kommer på de dage, hvor man ikke lige er helt oplagt af den ene eller anden grund. Vores hjerne vil typisk begynder at finde på undskyldninger og overspringshandlinger for, at det er lidt synd for os, og at det er ok, hvis vi lige dropper de ”svære områder”, og er lidt god ved os selv og ponyen/hesten
- Motivationen kan også ændre sig: Alt efter hvilke situationer/fristelser vi bliver tilbudt/udsat for. F.eks. arrangement eller fest, kontra træning, hvad vælger man ?
Jeg ser derimod ”selvdisciplinen” som en mere konkret tilstand ved f.eks.:
- At vi har synliggjort hvad der konkret ”kræves” for at nå en planlagt målsætning. Med den indgangsvinkel kan vi bedre skabe fokus på det, der er vigtigt/nødvendigt for os, så det blive drivkraften, uanset om vi har en ”lidt dårlig dag” eller ej.
- På de dage hvor vi kan være lidt uoplagte, er det letteste bare at se på et planlagt skema og så følge det – vi hjælper på en måde vores hjerne, ved at beslutningen er taget på forhånd
- Til tidlige morgen- eller sene aften-træninger, med mørke, regn, uoplagthed og kolde ridehaller, eller efter en dag med mange udfordringer – kan det være lidt svært, at komme i gang, men med ”billedet af at nå sine mål”, og ”hvad der skal til”, i baghovedet, er det meget lettere at undgå at finde på undskyldninger.
Hvis vi vil præstere på den bedste måde. ud fra vores og ponyens/hestens niveau, er det typisk ikke hensigtsmæssigt, at følelserne er styrende for, om det bliver en god præstation eller ej. Vi vil derved over tid kunne miste mange optimale træninger på den måde.
Det kan derfor være mere rationelt at lade os styre af selvdisciplinen, hvor målet, planlægningen og processen er klart synlig – vi ved hvad vi skal, og ”undskyldningerne” eksistere ikke.
Gør vi nok for at nå vores mål ?
Vi kan nå fantastiske mål, uanset om det drejer sig om uddannelse, arbejde eller sport. Men hvad er så det, der gør, at vi nogle gange kan miste troen eller motivationen på, om vi kan nå vores mål ?
- Planlæg hvordan du undgår ”undskyldningerne” – ”Ej, det er kedeligt, jeg vil hellere…”, ”Det gør jeg i morgen, i stedet for i dag”, eller ”Jeg, (min pony/hest) er ikke på toppen i dag”.
De områder, vi er dårligst til, er typisk også de områder, vi kan have svært ved at overskue eller give fuld fokus, når vi ikke lige er motiveret, og derved er drevet af følelser.
- Hjælp dig selv: Forestille dig hvor dejligt det bliver når du har gennemført, og holdt fokus på opgaven
Hvad er drivkraften ?
I en verden der er præget af en perfekthedskultur, søgen på anerkendelse, og at vi generelt er vurderet ud fra vores præstationer, samt en interesse i at være interessant på de sociale medier - er det meget let at blive fanget i drømme og ønsker om at nå høje mål, som f.eks.:
- At få top karakterer i skolen/uddannelsen - at få et spændende job på arbejdsmarkedet - eller måske at få topplaceringer eller landsholdsudtagelse i sporten.
Dette skaber anerkendelse, og man bliver spændende at kende. Belønningscentret i vores hjerne bliver straks belønnet ved, at hjernen frigiver stoffet dopamin (stoffet forstærker vores glæde, når vi har gode oplevelser og velvære.
(Du kan læse mere om dopamin og dens funktion på nettet).
Der er på ingen måde noget galt i at have høje mål og ambitioner, og publicere dem, når bare vi har en klar plan med det – og har synliggjort over for os selv, hvad der er drivkraften:
- Er det for at gøre os interessante i et håb om at skabe anerkendelse og interesse fra omverdenen ?
- Eller er det for at synliggøre vores mål overfor for andre, så vi har endnu mere at kæmpe for, for at vise at vi kan nå det, vi siger ?
Mål og drømme
Disse to områder kan sagtens hænge sammen, men det er bare pokkers vigtigt, at vi som udøver får gennemgået vores målsætninger og får lavet en klar plan, helt ned i mindste detalje, for hvordan vi vil nå dem. Det er så let at fortælle andre om sine mål, og derved skabers der også noget interesse omkring ens person – udforingen kan bare komme undervejs, hvis vi ikke helt har tænkt forløbet igennem, om det nu også er realistisk ud fra ens eget og ponyen/hestens talent, og det man vil ”investere i projektet”.
Jeg arbejder ofte med, eller taler med udøvere, hvis mål er at blive udtaget til et landshold, vil være Europa- eller verdensmestre, eller drømmer om at kunne leve af deres sport. Det er der på ingen måde noget galt i, og jeg vil på ingen måde fjerne deres drømme – der hvor filmen kan knække, er hvis drømmen er større end niveauet og indsatsen.
Altså at det er drømmebilledet, som udøveren kun ser sig selv i – og ikke vejen, processen og kampen frem mod målet og drømmene.
Jeg oplever ofte udøvere, der har mistet motivationen, enten fordi det ikke lige går som de håber/forventer i en periode, eller at det er svære end forventet at komme tilbage fra en skade hos rytter eller ponyen/hesten. En god løsning er at få skabt fokus på den proces der skal til for at komme tilbage, og derved få skabt forståelse for den selvdisciplin, der er nødvendig, for at ”arbejde sig frem mod glæderne”, i stedet for at have fokus på at ”det er synd for mig”
Man høre ofte om mennesker, der er motiveret for at tabe sig eller at holde op med at ryge. Jeg undre mig over, at der er mange slankekure og rygestop der ikke bliver gennemført. Undskyldningerne / forklaringerne kan være pga. travlhed, hygge, fester eller lignende som ødelagde projektet, men hvor blev motivationen af til at fortsætte ?
Motivationen kan altså springe lidt rundt i det, man lige har lyst til eller ikke lyst til, på et bestemt tidspunkt, hvor imod selvdisciplin kan hjælpe os til at skabe billeder af at se os selv tabe os eller ikke at ryge mere. Man kan selvfølgelig også have en svag selvdisciplin, og så kan det desværre være svært at nå sine mål
Vi kan del os selv op i to personer
En der ved, hvad der skal til for at nå et mål
En der kan lade sig friste af noget mere spændende i nu’et
Hvem vælger du ?
Succes avler succes.
Ved at huske på vores positive oplevelser og succeser, opbygger vi gode fundamenter til at komme tilbage på sporet, hvis vi er ved at miste fokus eller troen på, at vi kan nå vores opsatte mål.
Rigtig god fornøjelse med dit valg af MOTIVATION eller SELVDISCIPLIN
Med sportslig hilsen
Lars mars
